Forskønnelsen_1920

L æ derstræ d e, var optaget af H av er til Brug for de u n d er hvis C em entstu k ornam en ter og sto re Ruder gam le D am er. m an k un svagt skim ter en oprindelig, stilsikker og V ed den an d en store B rand, 1795, b ræ nd te d en ne m aalbevidst borgerlig A rkitektur, og i pom pøse, p ra- Bygning, m en genopførtes uden sto re F oran drin ger lende, tunge og p aatræ n gend e F orretningsbygninger, faa A ar efter, og ved en U dvidelse i M idten af forrige der fo rsty rrer G adebilledet. A arhundrede, hvorved den forhøjedes m ed en Etage, S om Ilden i 1728 skaan ed e G alanterihandlerskens gik m an ogsaa sk ø n som t til Væ rks. H us, h a r d en ne S ot skaan et P etersen s Jom fruk lo ster, D et M o dern isering s-, Om bygnings- og N edriv- sk ø n t dets B eliggenhed sikkert tidt h ar b rag t Bygge- ningsraseri, der de sidste 30 A ar af det 19. A arhu n- sp eku lanters F ingre til at klø efter at faa L ov til at drede som en S ot hæ rgede K jøbenhavn, som i før- rive ned og erstatte H arsdorffs i deres Øjne uanselige ste Række kun k endte F o rretn in g sh en sy n og for H us m ed noget, der bedre svarede til T idens V an- hvilket hverk en h istorisk P ietet eller R espekten for sm ag. Stiftelsens D irektion h ar ved en naadig Skæ b- arkitektonisk Væ rdi o verh ov ed et ek sistered e, h ar n en s S tyrelse alle T ider b estaaet af Mænd, der b aa- efterladtsigm ang e fæle S por: i o verk listred eF açader, de h av de P ietet for Stifterens T an ke, tilstræ kkelig

K arakterfasthed overfor fordelagtige T ilbud sam t tilstræ kkelig Indsigt til at forstaa, at H uset, som det var, var for god t til at blive ofret p aa U dviklin­ gens A lter ? A t det h elt skulde gaa Ram forbi, var vel for m eget forlangt, S tueetagen blev in d rettet til B utikslokaler og fo r­ sy n et m ed store Ruder, en F oran staltning , som h ar fordæ rvet m ange F a­ çader i den indre By, m en u b ø nh ø rlig blev kræ vet som det m indste Offer, U dviklingens M olok kun de n øjes m ed. M en ellers blev H u set skaan et for M olest af en h ver Art, og dets F açade blev staa- ende u sk æ m m et af den G odtkøbs - O rnam entik, som fattig fin — sam ti­ dig lu rv et og pralende — dæ kker saa m ange F aça- i K jø benh avn , der fra først af h ar væ ret L ed i et sm u k t G adebillede. A t P etersen s Jom fru ­ kloster ikke i L æ ngden u n d er B ibeholdelse af sin F un k tio n som Stiftel­ se for gam le K vinder kunde optage en saa sto r G rund p aa Byens H ov ed ­ strøg, er en selvfølgelig Sag. U dviklingen h ar sin Ret, og naar den ikke kræ ver m ere end d e n , b ø r den selvsagt resp ek ­ teres. De gam le D am er b o r m ere trygge læ ngere b orte fra Byens C entrum , og kunde Salget af H u s og G rund indbringe saa m eget, at en ny Bygning for S t i f t e l s e n m ed b e ­ kvem m ere F orho ld k u n ­ de opføres derfor, saa m eget des bedre for de gam le D am er. D et m aa betragtes som et sto rt H eld, at Salget af det u d- mæ rkede H us først fandt

F ra Buegangen. U dsigt m od Am agertorv.