Forskønnelsen_1920

M indesmæ rke e r fje rn e t a f A arsager, hv is Berettigelse ikke h e r næ rm e re sk a l undersøges; m en a t sæ tte Co r f i t z U l f e l d s H u s tru et Æ re sm in d e netop p a a det Sted, h v o r S k am stø tten stod , sm ag e r lid t a f h isto risk Forfalskn ing , ide t et s a a d a n t n em t i T idens Løb k an fø re til den Antagelse, a t Ulfeld egentlig v a r en M a rty r, hv ilke t e r m ege t lang t fra a t væ re Tilfæ ldet. En­ h v e r A arsag til a t re jse den h isto riske Person E leonore Christine et H æ d e rs ­ m inde m an g le r; a t en frem rag en d e K un stn e r re n t æ ste tisk h a r fo re lske t sig i Skikkelsen og gennem sin aand - fulde Fo rto lkn ing a f den h a r omg ivet den m ed en Slags Helgenglorie, e r ikke A arsag nok , og o v e rh ov ed e t bø r den Tid væ re inde, da S ku lp tu re r p a a of­ fentlig Plads fø rst rejses e fter forud- g aaende nøje P røvelse a f alle indg ri­ bende M om en ter. G raab rø d re -T o rv h a r e fte rh aan - den fa a e t sit eget stilfæ rd ig t tilta len ­ de Præg, som nu nød igt m a a fo rs ty r­ re s e ller fo rv iskes. D et e r ikke afgjort, a t en Sku lp tu r i B lom s te rp a rte rre t v i l d e v irke fo rs ty rren d e , m en ved en sa a d a n Opstilling m a a d e r gaas skøn ­ som t til Væ rks, og m a n b ø r ved for- u dg aaen d e P røveopstillinger sikre sig im od Voldførelse a f den lille P lad s’ sæ rlige K a rak te r.

N a a r Talen e r om a t re jse et Mo­ n um en t fo r en Person , d e r a lle rede fo r A a rh u nd re d e r siden h a r fa a e t sin P lads i H isto rien anv ist, m a a d er an ­ lægges and re S y n sm a a d e r end de, d e r gør sig gæ ldende, h v o r Talen e r om en nylig afdød . D er m a a spørges: »H a r denne Person o v e rh o v ed e t h a ft indg ribende Betydning fo r S am fun ­ d e t og e r denne Betydning a f den Art, a t den b ø r m indes p a a iø jnefaldende Maade?« E leonore Christine h a r — ud en selv a t ville d e t — re jst sig selv et Monu­ m en t i Jam m e rsm ind e t, d e r v ise r hend e som et k a ra k te r fa s t, s tæ rk t og k logt M enneske; m en d e t m a a fa stslaa s, a t h endes K a rak te r, h en ­ des S ty rk e og h endes K logskab p a a ingen M aade kom hend es L a n d til Gode. H un fulgte tro fa s t sin M and g ennem de T rængsler, h an s egoisti­ ske Æ rg e rrigh ed s ty rte d e h am i; m en d e t k an altid om tv istes, h v o r­ v id t h end es æg teskabe lige T ro skab b u rd e sæ tte s ove r den T ro sk ab h un — sæ rlig i sin Egenskab a f K ongeda t­ t e r — sky ld te sit L and . H un fulgte sin M and gennem ty k t og ty n d t; m en denne M and v a r L a nd s fo rræ d e r, og det M indesmæ rke , som b lev sa t ove r h am , h avd e h an g jort sig s a a fo rtjen t til som ove rho ved e t muligt. Dette

ET PAR EKSEMPLER PAA STOCKHOLMSK BYGNINGSCENSUR Af H e n n i n g B r ø c h n e r . II. M e n endnu et Eksempel paa Censurerin­ gens V elsig n else — mere aktuelt og en d ­ nu tildels paa F orhandlingernes Stadium — bør fremhæves til E fterfølgelse. (Sidste Artikel.) Frem tiden for en af Stockholm s største Trafik­ veje og vigtigste Forretningsstrøg, forbindende K ungsholm en m ed Østermalm . M en sam tidig bødes der den stockholm ske Kommune i dens Egenskab af Grundejer en ganske enestaaende L ejlighed til at skabe et B ybillede af varigVærdi Da Kungsgatans G ennem brydning gennem B runkebergsaasen fandt Sted, skabtes hermed 34