Forskønnelsen_1920

n in gsnæ vn et frem lagde et af Arkitekt H a l l m a n udarbejdet Forslag til G rundenes B ebyggelse, om fattende fire Kvarterer og gaaende ud paa saa vidt m uligt at lem pe sig efter Stedets B etin­ gelser — et Forslag, der b lev antaget af Stads­ fuldmæ gtigen, og i Hovedtrækkene gik ud paa fø lg e n d e : G ennem B ygningsb estemm elser foreskreves det, at v isse Omraader inden for Kvartererne ikke maatte b eb ygges, hvorved m an opnaaede samm en hæ n gend e Gaardspladser og undgik B aghuse. T il U d jæ vning af H øjdeforskellen m ellem Gaardene b lev det tilladt at overbygge de lavtliggend e Grundes Gaardspladser til en H øjde af 4,5 Meter, en T illadelse, der de fleste Steder er blevet benyttet. Ved Karlavagen var der som før nævnt a lle­ rede opført et højt H us, hvorfor det blev n ød ­ vendigt at fortsætte denne Gade m ed høje H us og give U n d tagelsesregler for denne D el af Kvarteret, idet H u sh øjd en dog begrænsedes til 11 Meter. B ragevagens øverste D el opim od Kirken, hvis Stign in g m an kunde øn sk e sig noget jæ v ­ nere, kunde ikke b eb ygges m ed samm enhæ n ­ gende Husrækker uden at der derved var op- staaet adsk illige Brandgavle, der vild e udgøre et lidet tiltalende Syn i Gadebilledet, set op mod Kirken. Man valgte derfor en aaben B eb yg­ gelse med 9 Meters Afstand m ellem H u sen e, saa at Sol og Lys kunde slippe ind i Kvarteret og aabne Indblik til Gaardenes Beplantninger. D o g er H u sen e forbundne i Facad elinien med lave Mure m ed Porte ind til Gaardene. Faren ved denne aabne B ebyggelse ligger deri, at Gaden let kan m iste sin Samm enhæng, idet hvert enkelt H u s virker isoleret — en Fare, der var saa m eget større her, hvor det gjaldt om at skabe en rolig og værdig Opgang til en m on u ­ m ental K irkebygning. Da der i saa H en seend e in gen B estemm elser var angivet i B yplanen eller Kontrakterne, blev det h elt og holdent B ygn in g snæ vn ets og de enkelte Arkitekters Sag at overvaage, at der b lev skabt det bedst m ulige Samm enhold i Form og Farve, og at forhindre, at det enkelte H u s brød Rækken ved at tiltrække sig sæ rlig Opmærksomhed paa B ekostning af H elhedsindtrykket. I et Flertal af T ilfæ lde har det dog kun været Facaderne, som Næ vnets Arkitekter har maattet om tegne. Paa det Tidspunkt, da Forslaget blev udar­ bejdet, betragtedes de m eddelte Bestemm elser som ret næ rgaaende Indskrænkninger i B yg­ herrens Ret til at bestemm e over Grundens Ud­ nyttelse. Senere er m an inden for Næ vnet b le­ vet opmærksom paa B etydningen af en endnu mere detailleret Kontrol til Frembringelse af et

G adebillede af en vis paa Forhaand beregnet Virkning. Om Façade- og Tagmaterialet kunde d eraf H en sy n til den dom inerende K irkebygning ikke herske Tvivl: fuget Tegl til Façaderne og røde u gla sered eT eglsten paa saa godt som alle Tage; kun hvor Kirkens Naboskab ikke gjorde sig gæ ldende anvendtes Puds. F. Eks. har man ladet et H u s ved Verdandigatan bibeholde den fra Kirken stamm ende Teglarkitektur, som i det næ ste H u s viger for Terrasitpudsen, der dog er holdt i en rødlig Farvetone for at jæ vne Over­ gan gen til det næ ste H u s igen, hvis graagule Pudsfaçade helt har frigjort sigfra Kirkens Paa- virkning. Man vil saaled es finde m eget store D ele af denne Bydel udført i syn ligt Tegl, e1 Materiale der, skønt det ikke egen tlig kan siges at bygge paa nogen Stockholm stradition, dog i dette T ilfæ lde m aa siges at være rigtigt valgt til G ennem førelsen af Helhedspræget. D et er nødvendigt at vandre rundt i dette næ sten fejlfrit skønne Kvarter for at gøre sig et fyldestgørende Begreb om det detailleredeKom - pleks af Krav, der her er tilfredsstillet og bragt ind under en sam let Harmoni. Man maa følge disse Gader, der ved velberaad Hu bugter sig i Planet og af Terrænet bringes til at stige og dale over og under dette, idet der stedse skabes baade A fveksling og rolig rum lig Virkning. Og dog kan man først udtale den end elige Dom , naar Træerne og Planterne, som er bereg­ net paa at give et m eget væ sentligt Bidrag til Bybilledet, er vokset til og har fyldt Gaardene og Plænerne, Gavlene og Façaderne, H averne og Terrasserne m ed sin e friske grønne Farver. L igeled es bør man lade sin Beundring yder­ ligere forhøje ved den Om stændighed, at hver­ ken de byggende, de planlæ ggende eller de kontrollerende M yndigheder har haft nogen tidligere Erfaring at gaa efter. I al A lm ind elig­ hed maa det dog siges, at de byggend e med B e­ redvillighed og Forstaaelse har rettet sig efter de af Næ vnet givne Anvisninger. Det er klart, at saa væ sen tlige Indskrænk­ ninger i Byggerettighederne som de, der her har været fastsat, ikke har kunnet foretages uden økonom iske Ofre fra K ommunens Side, i det m indste overfladisk set, idet Grundpri­ serne plejer at staa i direkte Proportion til det Antal Etager, som H u set kan rumme. Men n o­ gen daarlig Forretning for Kommunen kan det ikke siges at være ; thi skønt Grundene blev ud­ budt til Salg paa et usædvanlig uheldigt T ids­ punkt: lige ved Krigens Udbrud, var de dog alle solgt inden et Aars Forløb. Og det viste sig hurtigt, at der fandtes et m e­ get stort Publikum , som foretrak dette Kvarter 31

KØBENHAVNS K o m m u n e b i b l i o t e k e r