Forskønnelsen_1920

i uskøn Forvirring m ed den rent praktiske, øk o ­ nom iske Brugbarhed som eneste Maalestok. Og vi kan ikke i Længden opretholde U d lan ­ dets v elv illig e B eundring og vor egen A gtelse for vor By alene ved H jæ lp af Marmorbroen og Am alienborg Plads, m en m aa demonstrere en mere alm en, mere aktuel og mere fremad- skuende Interesse for at bevare de gam le Vær­ dier og skabe de n ye sam t forene dem til et har­ m onisk Resultat. Lad os kaste et Blik paa de ikke uvæ sen tlige censurerende Bestræbelser, der er gjort i vor N abohovedstad: Stockholm — ogsaa dér for saa vidt for sent som bl. a. to af B yen s æ ldste og skønneste Partier allerede er blevet krænket p i­ etetsløst af h en h old svis A r o n J o h a n s s o n s R igs­ dagshus og E r i k J o s e p h s o n s H ofstatsbygning. D en omtalte Censur iværksættes af » S t o c k ­ h o lm s S t a d s B y g g n a d s n å m n d « , hvis m e­ get om fattende V irksomhed b ely ses alene af den Om stændighed, at der aarligt afholdes over 50 Møder og b eh and les opim od 4500 Sager. Saa- led es tilkender Næ vnet Rettigheden til at udøve Bygm estervirksomhed, opretholder en T egn e­ stue og et Arkiv — fra hvilke m an mod en rin­ ge Afgift kan erholde Kopier af T egninger —, godkender N yb ygn in g er og deres Indretning, giver D ispen sation er, undersøger n ye Væ g­ konstruktioner, udgiver T egn inger til K olon i­ h av eh u se og omarbejder Enkeltheder i B y ­ planen (under hvilket der f. Eks. ofte ved Kvarterernes N y b eb y g g else eller Om bygning kontraktligt tages B estemm else om Udjævn- n in g af Kvarterernes Højdeforskel gennem Fastsæ ttelse af hver enkelt B ygn ings T aghøj­ de). Om denne om fattende V irksom hed u d ­ gives der sid en 1916 aarligt en rigt illustreret og m eget instruktiv Beretning. Af sp eciel Interesse turde den Side af N æ v ­ nets V irksom hed væ re, der paatager sig ved H jæ lp af en Stab unge Arkitekter at rette in d ­ sendte Projekter paa Komplekser eller enkelte Bygninger, der ikke kan akcepteres paa Grund af en uh eld ig Fagadeinddeling, for prom ine- rende Tag- eller Gavlkonstruktioner, uskønne Port- eller Trappeanlæg etc., saaled es at R esul­ tatet kan anerkendes af Næ vnet og tjene baade Ejeren, B ygningerne og deres Om givelser til.' større Ære. I K rigsaarene har B ygn ingsvirk som h ed en i Stockholm været forholdsvis ringe. Af bemæ r­ k elsesvæ rdige N yb ygn in ger har man i de se ­ nere Aar (foruden de i »Forskønnelsen« 1918, Nr. 10 nævnte) kun hatt L ejlighed til at glæ ­ de sig over den tekniske H øjskole og For­ sikringsselskabet »Thule«s B ygning i Kungs- tradgården (begge af Arkitekt E r i k L a l l e r - 30

s t e d t ) sam t n og le enkelte andre B ygninger, snart et H otel eller en B ankbygning, snart et Privathus, der alle fremtræder med den m o ­ derne Arkitekturretnings rene klare L inier og Flader og i og for sig ikke er m indre b etyd elige — undtagen af Om fang — m en blot af m indre nyskabende Interesse end de nysnæ vnte. Af de B ygningskom p leks, der i den n e S am ­ m enhæ ng kan paaregne størst Interesse, fordi dets U d vik ling i sin e Enkeltheder betegner et en estaaend e og forbilledligt Eksempel, bør næ vn es det n ye Parti ved Engelbrektskyrkan i det nordvestlige H jørne af Østermalm . D et lille K lippeparti, som endnu for faa Aar tilbage laa uberørt af B yen s stadige Vækst, idet n og le gam le L adebygninger udgjorde de e n e ­ ste Forløbere for den fremadskridende By, har nu helt og hold en t forandret U d seende. Man forkastede den første Plan, der krævede alle B jergm asserne bortsprængt og dækket af et re­ gelm æ ssigt Gadenæ t og anlagde i Stedet den saakaldte » L a r k sta d e n « m ed gruppevis sam ­ m enb ygged e E n -F am iliesh u se og Gader, der fra V alhallavågen fører op til et højt P lateau og videre ad Trapper ned til Østermalm sgatan. Inden dette Omraade endnu var blevet helt bebygget, b egyndte Engelbrektskyrkan m ed sit Forsam lin gshu s at rejse sig paa Kvarterets h ø j­ este Punkt. F ø lg elig fremkom Ønsket om at ordne B eb yg gelsen i de um iddelbare Om givel­ ser saaled es, at den ikke forringede m en helst forhøjede K irkebygningens m onum entaleV irk- ning. Og det var i V irkeligheden paa høje Tid, at man greb ind; thi de høje Lejekaserner b e­ gyndte allerede at trænge nær ind paa Kirken, idet h ele det Kvarter, der dann ede Baggrunden for B ragevagen, ved h vis øverste Ende Kirken rejste sig, allerede var fæ rdigbygget m ed sin e seksetages H u se, ja, i Plateauets um iddelbare Næ rhed, hvor K lippevæ ggen rejser sig stejlt op mod Kirken, var et lign en d e H u s allerede u n ­ der Opførelse. Her var N iveau forsk ellen dog saa stor, at Kirken havde let ved at dom inere selv over H u sets an selig e H øjde og dets mod Kirken vendte Gavl. Det stod im idlertid klart, at yderligere B e­ b y g g else med høje H u se i Kirkens Naboskab, navn lig ved den højtliggend e Bragevåg, burde undgaas, hvilket den b etyd elige H øjdeforskel m ellem Bragevagen og Parallelgaderne Karla- vagen og Østermalmgatan ogsaa i høj Grad talte for — et Forhold man kun altfor ofte, til stor Skade for Gadebilledet, har forsøm t at vare­ tage. T il alt H eld beherskede Staden Stockholm i sin Egenskab af Grundejer Situationen, og Byg-