Forskønnelsen_1920

sit pragtfulde Rodsystem har en saa stor æ ste­ tisk Værdi, at dens F jernelse vilde betyde et stort Tab. Da det endvidere er m eget tvivlsom t, om man paa M oserne i D yrehaven nogen sind e mere vil kunne frembringe E lle med saa pragt­ fulde Rodsystemer, bør man ogsaa af denne Grund undlade Hugst. I K omm ission en s Betænkning savnes O p lys­ n in g om, paa hvilken Maade man agter at b e­ hand le den ejendomm elige og smukke Elle- b evok sn ing lan gs M ølleaaen. E. Y n gre B e v o k sn in g e r. I Planen næ vnes bl. a .: H u gst af landskabelige H en sy n vil i disse B evok sninger ofte kunne anvendes for at bryde Ensform igheden, for at udvikle Grupper eller enkelte Træer af særlig Art eller særlig Skøn­ hed, og en d elig for at tilvejebringe smukke U d ­ sigter. — For at udvikle Grupper eller Træer af sæ rlig Art eller særlig Skønhed kan man an ­ vende land sk ab elig Hugst, der i dette T ilfæ lde vil sige m eget stæ rkU dhugning, der gaar over til L y sn in gsh u gst og ender med F jernelse af de flesteaf de lysstilled e Træer tilFordel for »Grup­ per eller Træer af sæ rlig Art eller sæ rlig Skøn­ hed«. L andskabelig H ugst for at bryde Ensform ig­ hed en b eh øves ikke her, hvor der erT ale om en sa a lille Skov, og landskab elig H u gst for at »til­ vejebringe smukke Udsigter« er m ig bekendt ikke muligt, hverken i Fortunens Indelukke eller i Chr. IX ’s H egn Ved at føre land skab e­ lig e H ugster af sidstnæ vnte to Grunde vil man ogsaa opnaa, at Skoven kommer til at virke lille og let kommer til at m iste noget af sit nuvæ ren­ de storslaaede Præg. F. Indh egn ingern e. For næ sten alle Indhegningerne savnes Op­ ly sn in g om, efter hvilke Principer U d h u g n in ­ gen skal føres. G. D e g am le Tjørne. I U d valgsb etæ nkn ingen anføres : »Maaske vil det være van skeligt at frembringe andre Tjørne m ed samm e Form, m en vi anser det dog for muligt«. »Frembringer man i en Indh egn in g i D yrehaven en B e v o k s n i n g af Hvidtjørn, som lukkes op for Vildtet, naar Planternes Toppe er kom ne over Vildtbid, er der Udsigt til, at de ef- terhaanden vil forme sig lige som de nuværende gam le Tjørne«. — Nej, absolut ikke! N a a ren saadan Indh egn ing bliver lukket op, vil alle T jørnene blive skræ llede og fejede, og enten vil de dø eller ogsaa maa de begynde forfra med at skyde fra Jorden. Vil man frembringe Tjørne

som de gam le ved Springforbi, maa man gaa frem paa følgende M aade: T jørnene skal, m e­ dens de endnu er indhegnede, Gang paa Gang »kunstigt vildtbides« d.v. s. klippes som en al- m in d eligT jørn ehæ k ,o gsa aled es, at hver enkelt Tjørn (Tjørnene plantes paa saa stor Afstand, at der ikke bliver A n ledn ing til at foretage U d ­ hugninger) tildannes som en lav og saa bred Busk, at Vildtet ikke kan naa at bide T jørnen i M idten. Naar man har opnaaet at faa et saa- dant spredt Tjørnekrat, hvor hver enkelt Stam ­ me vil blive om givet af et skærmende Værn af tætte Grene, kan man lukke Indh egn ingen op og overlade den videre B ehand ling til Vildtet. Tjørne, der af Vildtet er tildannede paa o v en ­ om talte Maade, kan i ret stor Udstrækning bl. a. ses i Næ rheden af TaarbækKapel, og a lle­ rede nu kan man tillige se, at de vil antage Former som de gam le ved Springforbi. Naar T jørnene paa dette Sted er komne saa langt frem, skyldes det for en stor Del, at de paa for­ sk ellige Maader har indtaget en begunstiget Stilling. D e i Planen om talte forbidte Tjørnekrat vil det være rim eligt at indh egn e for at frem skynde deres Vækst, m en saaledes, at H egn et fjernes hvert 3die Aar om Foraaret, for at Dyrene kan bide Planterne og gøre dem egnede til efter faa Aars Forløb at leve videre, udsatte for Vildets uhindrede Paavirkning. Endvidere vil det være rim eligt allerede nu at fjerne en stor Del af Tjørneplanterne, da de ellers om kort Tid kom ­ mer til at staa for tæt. N yku ltu rer. I Planen næ vnes bl. a. K 2. »T jørneholmen — Hvidtjørn og Slaaen«. I K 2 maa der ikke plantes mere. Der findes allerede tilstrækkeligt med Planter, sine Steder endog for mange. K4. »Rødlyngen, — Bøg og Tjørn«. Bøg og Tjørn er en unaturlig B landing. Birk eller y n ­ gre og m ellem aldrende Eg og Tjørn kan vokse sam m en ; selv Egen giver, naar den bliver gam ­ mel og er af den bredkronede Form, som fin ­ des i D yrehaven, for stærk Skygge til, at Tjør­ n en kan trives u n d e r den. Under Nykulturer savnes O plysning om, efter hvilke Principer man vil udføre Kulturer­ ne. Tætte eller spredte ? L igeledes, efter hvilke Principer U d h u gn in gern esk al føres. Hvornaar disse begynder, og hvilken Vægt man vil lægge paa at frembringe forstlig brugelig Skov eller Skov bestaaende af tvegede eller paa anden M aade interessante Træer? U d hugningerne bør i Nykulturerne føres saaledes, at der, naar Skoven er blevet ca. 100 Aar, kun findes saa m ange Træer, at den derefter kan vokse videre, 27