Forskønnelsen_1920

og en lang t b ed re S ta tue opstillet s am ­ m e Sted h avd e m a a sk e lidt en lige saa k ra n k Skæbne. Nu e r den fly tte t op p aa Puck lers Bastion, og det skal siges, a t d e rm ed e r ikke lidet vundet. Den k an h e r ses p a a A fstand imodj Luften , d e r altid e r den bedste Bag­ g rund fo r en S ta tue . Nede fra S tok ­ hu sg ade tag e r den sig ikke ilde ud. den v irk e r m o n um en ta lt og fo rn æ r­ m e r ingen ved sine uheld ige Enke lt­ h ed e r, ligesom de tre i enh v e r H en ­ seende m islykkede L ø v e r fra dette S tandpunk t se t t ræ d e r tilbage i den U b em æ rk e th ed , som tje n e r dem — og K un stne ren s E fte rm æ le — bedst. L ad den a ltsa a blive sta aen d e der. tagen til ejend omm elige Træer. Af æstetiske og indtil videre ogsaa af forstlige H en sy n for ikke at udsætte Træerne for Grenebrud m a a a l l a n d s k a b e l i g H u g s t u n d l a d e s . D en i den allersen este Tid foretagne H u g st m ellem F u glesan g ssøen og Røde Port (Posem andens H u s) er et typisk Eksempel paa for stærk og skadelig Hugst, idet V inden nu paa m ange Ste­ der har faaet frit Spillerum og nok skal vise sin ød elæ ggend e V irksomhed i næ rm este Fremtid. D. E llem osern e. Om E llene kan siges, at de er saa gam le, at alt Haab om ved U d h u gn in g at fremme deres Vækst er udelukket; endvidere, at m ange af E llestamm erne er slem t m edtagne af Svamp, selv om det ikke kan ses uden paa Barken. Dette Forhold bevirker, at enhver U d h u gn in g vil b e ­ tyde en Fare for de tilbageb livend e Træer, hvis Kroner derved i Storm og B læst vil faa en for­ øget Svingningsradiu s, hvorved Faren for Stam- mebrud bliver større. V indfæ lder har jeg kun i et Par T ilfæ lde iagttaget, m en derimod ad sk il­ lig e knækkede Stammer, hvilket hidrører fra E llen es kraftige Rodsystem , ringe H øjde og føromtalte svam pesvækkede Stammer. — Af en helt anden Grund bør U d hu gn in g i E llene u n d ­ lades, n em lig fordi hver enkelt El som F ølge af

hu sho rn en e . S aa k an ingen tviv le om , a t det e r D anm a rk og in te t andet. Men im ens B ava ria s Stilling e r fri og u tvungen , e r D anm a rk s s ta tu en s Stilling kejtet og forlegen. H un føler sig b e lem re t a f Neg og Gu ldho rn , som h un sa a besynderlig um o tiv e re t h a r fa a e t a t bæ re p aa , og slipper hun Skjoldet, s a a fa lde r det om. En Del a f F o rk laringen af, a t Skikkelsen i sin H elhed e r sa a m islykke t, m a a uden Tvivl søges h e r ; iøv rig t e r d e r ingen Anledning til nu a tte r h e r a t e fte rg aa dens øvrige D etailler. Den stod d aa rlig t fo ran Kunstmu- sæ e t; den k læ d te ikke M usæet, og M usæet k læ d te ikke den. Bygningen d ann ed e en alt fo r uro lig Baggrund,

DYREHAVENS FREMTID Af Forstkandidat C. F. J e n s e n . (S lu ttet ). H u g s t af l a n d s k a b e l i g e H e n s y n b ø r i a l l e T i l f æ l d e u n d l a d e s , navn lig i en saa gamm el og svag Skov, fordi en saadan H ugst paa de tilgræ nsende Træer vil virke som

m egen stærk Hugst, hvilken ogsaa er i M od­ strid med K omm ission en s B eslutn ing om svag H ugst i de gam le B evoksninger. B. D e sp re d te g am le Træer. I P lanen anføres: »Paa Steder kan det være rigtigst at fjerne enkelte af Gruppens svageste og m indst betydende Træer til Fordel for de kraftigste, mere dom inerende«. — Ubetinget Nej, thi de svage Træers Fjernelse betyder intet for de kraftigere Naboers T r iv se l; og da de u n ­ dertrykte Træers Stammer i disse Grupper altid har større eller m indre Skønhedsværdi, vil d e­ res F jernelse kun betyde »Frisering«. »De spredte Grupper og enkeltstaaende gam ­ le Træer af Eg og Bøg, som har sæ rlig B etyd­ n in g for Landskabets Karakter. ..« A lle spredte Grupper og Træer har stor B etydning for Land­ skabets Karakter. C. B e v o k sn in g e rn e fra den G ram -L an g en sk e P eriode. Her bør m an med k o r te M ellem rum føre s v a g e U dhugn inger og under særlig H e n sy n ­ 26