Forskønnelsen_1920

DYREHAVENS FREMTID Af Forstkandidat C. F. J e n s e n . E f t e r at saa m ange fremragende Kunst­ nere og Naturelskere har haft Ordet i Spørgsmaalet D y r e h a v e n s F r e m t id , turde det maaske ogsaa paaregne O ffentlighedens Interesse at høre en Forstmands U dtalelser om den for n y lig udkom ne U d valgsbetæ nkning vedrørende »Den frem tidige Drift af Jæ gers­ borg D yrehave set fra et landskab eligt S y n s­ punkt«. — Jeg ved, at flere Forstmænd deler mit Syn paa B eh and lin gen af de gam le B evok sn in ­

H u g s t, der fremkalder betyd ende H u ller i Kronetaget, undlades, fordi den udsætter de gam le B evok sninger for Fare. Flere Steder kan man iagttage, hvorledes de sidste Aars H ugst allerede har gjort Skade, saaled es f. Eks. ca. 200 m Nord for V ild thuset paa T øjrslagsengen. Ved at undersøge Forholdene i D yrehaven kan man ogsaa se, at næ sten alle V indfæ lderne (hele Træer, der er væ ltede) findes i de gam le sluttede Bevoksninger, m edens m an derimod m eget sjæ ldent finder egen tlige V indfæ lder blandt de spredte gam le T ræ er; finder m an her en V indfæ lde, er det som Regel en Tvege, der er flækket, saaled es at hver H alvd el derefter er faldet omkuld. D en Stormskade, der sker paa de spredte gam le Træer, bestaar, selv om Træ­ erne er overordentlig stærkt angrebne af Fyr­ svamp, saa godt som udelukkend e i Grene­ brud. Jeg m indes ikke at have fundet en frit- staaende Bøg, der i sin H elh ed var væ ltet af Stormen. Næ vnte Forhold skyld es ikke nogen T ilfæ ldighed, m en hidrører udelukkende fra, at de fritstaaende Træer har et saa veludviklet Rodsystem , at de selv i den høje Alder, de nu har, er i Stand til at m odstaa Stormens Paavirk- ninger. Resultatet af ovenstaaende Iagttagelser maa b live: kan m an nu ved n og le M idler udvikle Rødderne paa Træerne i de gam le B evok sn in ­ ger? Svaret m aa i sin H elh ed b live et N e j; thi det ses jo, at m an ikke tør foretage U d h u gn in ­ ger, der har til Formaal at frembringe Vækst i de gam le Træers Kroner og Rødder af H en sy n til Faren for Vindfælder. N o g le Steder, som f. Eks. langs Foden af den Bakkeformation, der strækker sig fra Kæmpegravsvejen til D en s le s ­ vigsk e Sten, kan man ved en h en sigtsm æ ssig A f v a n d i n g af dette fugtige Terrain gøre Jor­ den mere dybt grundet og derigennem frem ­ bringe forøget Vokserum for Træernes Rødder, og dersom d isse endnu er i B esiddelse af Vækst­ energi, derved styrke Rødderne og gøre Træet mere vindfast. — Selv om det ikke lader sig gøre at frembringe Vækst i Rødderne efter foretagen Afvanding, vil denne alligevel være til Gavn, fordi man derved form indsker den H astighed, hvorm ed Rødderne ellers vil forraadne, . (Sluttes).

ger, og jeg har derfor m ent det rigtigt og for- m aalstjenligt at fremkomme med nedenstaa- ende Bemærkninger til nævnte U d valgsb etæ nk ­ ning. A . D e g a m le B e v o k sn in g e r. Naar der skal fastsættes en Driftsplan for B ehand lingen af de gam le B evoksninger i D yrehaven, maa det første, der gøres, være at foretage en indgaaende U n d ersøgelse af, i h v il­ ken T ilstand de gam le Træer befinder sig. Ved en saadan U n d ersøgelse bemærker man straks, atTræerne inde i B evok sningerne gennem gaa- ende har en lille Krone; naar dette er T ilfæ ldet i B evok sninger af denne Art, ved m an tillige, at Træerne har et lille eller svagt Rodsystem . Ved U n d ersøgelse af talrige V indfæ lder i den gam le H øjskov har jeg iagttaget, at Aarsagen til, at det paagæ ldende Træ er blevet væ ltet af Stormen, ikke alene hidrørte fra, at Roden var uudviklet, m en i nok saa høj Grad fra, at m ange af de store Rødder var raadne og frønnede. B e­ tragtede m an Roden fra den Side, der tidligere havde vendt opad, var det i m ange T ilfæ lde um uligt at iagttage nogen som helst Svækkelse eller Raaddenskab. Naar ovennæ vnte er k on ­ stateret, giver B eh and lingen sig af sig selv, idet man nødvend igvis maa bevare alt, hvad der kan forhindre Træerne i at komm e i B evæ ­ gelse under Blæst og Storm og tillige alt, hvad der kan støtte Træerne. Herefter kommer man til det Resultat, at kun de Træer maa fjernes, der er saa smaa, at de ikke naar op i Kronetaget e l­ ler er saa piskeagtige, at de kan anses for betyd ­ n in g slø se som H jæ lp til gen sid ig Støtte. — Som det ses af forestaaende maa derfor enhver

UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN TRYKT HOS N IE L S E N & LYD ICHE (AXEL SIMMELKIÆR)