Forskønnelsen_1920

SØERNE

H r . Havearkitekt V. T e r m a n s e n har i et længere Indlæg, som det af P ladshen­ Søerne har sagt, at Vandarealet i Hr. T.s For­ slag til en Regulering af Søbredderne vilde fremtræde som en bugtet Grav af ca. 70 A lens Maximalbredde, og gør heroverfor gæ ldende, at nævnte Areal efter hans Forslag vil faa en Maximalbredde af 110 Meter eller ca. 175 Alen. Hr. T. skriver videre: »Jeg skal h er henlede O pm æ rksom heden paa, at S øen i Ø rstedsparken paa det b redeste Sted m aaler ca. 75 M eter, og at m an n eto p i Ø rstedsparken h ar et E ksem pel paa, hvorledes S øerne m ed Tiden kunde komm e til at se ud. A t S øerne ved en gennem gribende Om forandring kan gøres uendelig m eget sm ukkere, end de n u er, n æ rer jeg ikke ringeste Tvivl om , m en den eneste M aade det kan lade sig gøre paa er ved at skabe et bred t Bælte af B eplantning om kring dem , saaledes at de lidet sk ø n n e Husfa

Korrekturfejl angivet 70 A le n . Men at Søernes Vandflade ved Hr. T e r m a n s e n ’ s Plans U d fø­ relse vilde blive m eget stærkt — efter vor M e­ n ing fo r stærkt — reduceret, staar dog fast. Bredden vild e paa den læ ngste Strækning blive som H avn en s ved Knippelsbro, og at denne Bredde svarer omtrent til Stadsgravens Bredde i Ørstedsparken er et Argument, som aldeles ingen Indflydelse kan have paa vor Opfattelse af S a g e n : Kastelsgraven og Kanalerne i Frede­ riksberg H ave er endnu sm allere; m en vi er af den M ening, at Søernes største Skønhed netop er knyttet til deres b r e d e Vandflade, som vi derfor nødig ser form indsket, idet vi aldeles ikke er sikre paa, m en end og m eget stærkt be- tvivler, at H t . T e r m a n s e n s Plan vilde give dem et om Ørstedsparken m indende Udseende. A lene det, at Terrænet skulde b eb ygges, selv med Villaer, vilde give det hele en ganske an ­ den Karakter. At buede Linier i sig selv er forkastelige, har vi aldrig sagt. Vi har kun ovenfor den en sid ige Hæ vd else af, at det er Søernes rette Linier, der skæmmer Partiet, h en vist til andre Vandflader i K jøbenhavn, som virker smukt og karakteri­ stisk, skønt de er gravede efter L ineal, for der­ ved at understrege, at Fejlen ikke er at søge der, hvilket Hr. T e r m a n s e n da ogsaa syn es at in d ­ rømme. Det er muligt, at Hr. T e r m a n s e n faar Ret i, at »man« vil være glad for at kunne anbringe Jordmasserne fra even tu elle frem tidige Jern­ baneudgravninger i Søerne; vi er d o g a f den A n sku else, at saadanne Jordmasser kunde finde en bedre og m indre skadelig A nvendelse ved Sundets Kyst im od Nord, hvor en h e n sy n s­ løs V illab ebyggelse endnu paa lange Stræk­ ninger spærrer den frie Adgang til Vandet; B egynd elsen er jo allerede gjort ved U d fyld­ n ingen af et Stykke af Svanem øllebugten fra Kalkbrænderihavnen til Scherfigsvej, til h v il­ ken U d fyldn ing Jordmasserne fra den udgra­ vede Boulevardbane anvendtes. D en saaledes anlagte nye Strandvej vil kunne forlænges v i­ dere mod Nord til Charlottenlund eller Klam- penborg. Det kan maaske i denne Forbindelse være nyttigt at m inde om , at Initiativet til denne Plan til en ny Strandvej i sin Tid er udgaaet fra For­ en in gen til H ovedstadens Forskønnelse, der i 1906 ved Ingeniørerne A l e x . F o s s og O. K. N o ­ b e l lod udarbejde et detailleret Forslag i saa H enseende.

syn ikke er m uligt at bringe in extenso, besvæ ­ ret sig over, at vi i Artiklen i sidste Hæfte om