Forskønnelsen_1920

V røvl, n a a r d e r e r Tale om a t æ nd re det bestaaende« . P ro jek te t g a a r ud p a a ved Opfyld­ ning a t indv inde 780,000 K vad ra ta len , d e r u d s ty k k e t i V illapa rce lle r vil s taa i en Væ rd i a f 24 M illioner Kr. — h v o r­ fra dog fo rm en tlig m a a træ k k e s Om ­ kostn ingerne ved a t fo re tage disse be­ tydelige Opfyldninger, Om kostn inger som uden Tvivl ogsaa m a a regnes i M illioner, som de t — nu da den i visse Befolkningslag a f K rigsforho ldene frem k a ld te gyldne Periode e r end t — ikke vil væ re sa a o v e rm aad e let at faa h a le t ind igen. Vi stiller os indtil v idere lidt tv iv lende m ed H ensyn til h e r s k a b e l i g V illabebyggelse i s tø r ­ re Stil inden fo r en overskuelig Ræk­ ke a f A ar, og et ha lv fæ rd ig t K v a rte r fo r en s to r Del b es taaen d e a f tom m e G runde, selv om det e r V illagrunde, vil vi b e trag te som en s a a re ringe Ge­ v inst fo r Byens F o r s k ø n n e l s e . Og vi vil, selv u nd e r den (uho ldbare) Fo r­ ud sæ tn ing , a t det inden fo r en rim e ­ lig Tid sku lde lykkes a t fa a disse dy re G runde solgt, bebyggede og b ep lan te ­ de, i høj G rad betv iv le, a t d e t, som v indes, p a a lang t n æ r k an opveje det, d e r tab e s ved den s tæ rk e Reduk­ tion a f V andarea le t. D ette vilde efter H r. T e rm an sen s Forslag frem træ d e som en bug tet G rav a f ca. 70 Alens M ax im a lb red d e , lidt b red e re end H avn en p a a det sm a lleste Sted og ik­ ke n æ r saa b red som C h ristianshavns S tadsgrav . De fleste a f de Forslag , som h a r væ ­ re t fremm e , lide r u n d e r den Forestil­ ling, a t det e r de re tte L inier, der skæm m e r Søerne, og fle re , d e r dog ikke g aa r slet sa a vo ldsom t til Væ rks som H r. T e rm an sen s , anb e fa le r a t danne sm a a H a lv ø e r ud i V ande t for p a a den M aade a t b ryd e den Ensfor­ m ighed , som m enes a t væ re A arsag til den fo rm en tlige G rimhed . H vo r li­ det dette h a r p a a sig, k an enhv e r ove r­

bevise sig om ved a t be trag te N yhavn og C h ristianshavns K ana le r. De e r g ravede efter endnu strenge re L in ier end Søerne, m en Bebyggelsen e r en an ­ den, og sa a h a r de Skibene, d e r a f go­ de G runde ikke k an lægge til i S o rte ­ dam ssøen . S aad ann e kunstige H a lv ­ ø e r vilde v irke søgt, m an vilde altid h av e F o rnemm e lsen af, a t de v a r no ­ get p a a k lis tre t, noge t, d e r ikke h a r sin Begrundelse i en virkelig Nødven ­ dighed. Noget m e re Ræson vilde d e r væ re i a t opfylde sm a a H o lm e helt ude i Søen. Det e r ikke h e lt ude lukket, a t de p aa en behagelig M aade kunde b ryd e V and fladen , skøn t ganske ove r­ tyd ede de rom e r vi ikke, og de kunde afgive Hvile- og Rugepladser fo r en Del a f de tam m e og vilde Svømm e ­ fugle, som h o ld e r til i Søerne og v ir­ kelig giver dem Liv. Men en Betingel­ se for, a t dette kunde gøres, v a r a t a 1 B aad fa rt p aa Søerne blev fo rbud t, el­ le r i a lt Fald meget s tæ rk t ind sk ræ n ­ ket. Thi m ed al Respekt fo r den op­ voksende m and lige Ungdom , e r det dog no to risk , a t rugende Fugle ikke fø ler sig rigtig trygge i de res Næ rhed , og V ege ta tionen p a a sa a d a n n e sm a a Øer vilde vist ogsaa tage Skade a f al fo r hypp ige Vikingetog. Det Spø rgsm aa l, som h e rved re jse r sig, s ta a r i n æ r Forb indelse m ed et ande t, som vi gen tagne Gange h a r be­ rø rt, nem lig de talrige sm a a Sku re og S andkasse r, som g a rn e re r G aderne og Fodstierne langs Søerne. Vi h a r h e r i T idsskriftet (Nr. 7/1916) b rag t en Side Billeder fra disse K yster, hvilke Bille­ d e r vi anbe fa le Læ se rn e a t tage frem og i Ø jesyn. Et vigtigt L ed i Fo rskøn ­ nelsen a f Søerne vilde F jernelsen af disse G enstande væ re , og blev Baad- fa rten fo rbud t, vilde bl. a. Baadebro- e rn e , d e r ofte h a r en a lt and e t end pyntelig O ve rdæ kn ing , forsv inde a f sig selv. Men i alle Tilfælde b ø r det paalægges dem , der ho lder Baade p aa 5