Forskønnelsen_1919

n in g er B ibliothekshaven, som jo er blevet til G læde for saa m ange M ennesker og v ed b livende kunde være det, saafremt den ikke nu under den fattige Statskasse b lev en V ed lig e­ h old else tildel, der er højst tredie K lasses. B yens Haver af B yens Penge og for B yens Folk, det maa være Løsenet, derved faar vi større Interesse for dem og bedre Kontrol med dem. Kommunen, der i Forvejen ikke er sær­ lig overlæ sset med Parkanlæg samm en lign et med andre Byer af samm e Størrelse, vilde ikke kunne vægre sig ved en rundelig Udgift til Underhold og Opbygning af disse for B yen saa reelle Værdier; m en sam tidig med, at en saadan Ordning fandt Sted, burde der ned sæ ttes et kunstnerisk fagligt T ilsynsraad til at bi- staa K omm unens Overgartner i alle saadanne Forhold og Ændringer, der kunde faa indgri­ bende B etydning for B yens Parkforhold, Som typisk Eksempel paa, hvad der kan ske, naar kun et Par Øjne ser, er noget, der netop foregik i K ongens H ave for n ogle Aar siden, n em lig da Køkken- og Frugthavearealet blev gjort tilgæ n geligt for Publikum , da hugged e man alle de gam le Frugttræer og slettede h ermed det skønneste B illede en H ave nog en sind e har ejet. Og saavidt jeg ved udelukkende med den Motivering, at hvis Frugttræerne blev staa- ende, saa vilde Frugten blive stjaalet. Naar noget saadant kan ske, saa kan saa m eget an det ske, derfor bør vi Borgere, for hvem Byens Anlæg er til, have Lov til at forlange større Sikkerhed for, at alt, hvad der angaar disse, kommer til at hvile paa en bredere Basis end den, der alene kendetegnes ved Begrebet »Vi alene vide«. Hvad der ogsaa snarest bør gøres Autori­ teterne begribeligt er, at Søndermarken, Frederiksberg H ave og K ongens H ave er altfor smaa og u egn ed e til den Brug, der gøres af dem. Som Festplads for Stor-K jøbenhavns Befolkn ing kan de i ethvert Fald ikke ustraffet an ­ v end es. En N yordnin g og Kontrol med U d hugninger maa derfor snarest m u lig etableres, saafremt ikke altfor urim elig store Værdier skal gaa tabt for Byen, og jeg henstiller til F orsk ønn elsesforeningen, at den ihærdigt forfølger den Sag, som den ved sin Artikel om Kongens H ave har begyndt paa, og at den, trods h ovedren­ gøringssk y M andfolks sure Protester viser sig værdig til den Tillid, vi har til den.

Opgaverne for Forskønnelsesforeningen er m ange, og de ligger bogstaveligt paa Gader og Pladser. Jeg tænker i denne Forbindelse endda ikke paa disses snavsedeT ilstand, m en fornem lig paa den Ophobning af Skrammel, interim i­ stiske Skure, Plankeværker etc., der findes snart sagt allevegne, endogsaa m idt i Byen. Imidlertid dette er dog døde T ing, der kan vente; men hvad der derimod ikke taaler at udsættes, er Ordningen af vore offentlige H a ver og Parker. Naar F oreningen derfor nu har begyndt at se disse lidt efter i Sømm ene, saa maa ethvert tænkende M enneske vist erkende, at det tiltrænges, ikke alene for Kongens Have, som Foreningen her har taget op til B ehand ling, men ogsaa Frederiksberg H ave og S øn ­ dermarken. Jeg hører ikke til dem, der ønsker disse H a ­ ver bragt tilbage til deres oprindelige Skikkelse; thi det er ugørligt og vilde ogsaa kun daarligt passe til vor Tid; m en vi maa se at finde en Udvej til at faa ordnede Forhold og til at udslette de am atørmæ ssige og forkludrede T ilstande, som kendetegner disse og forresten andre af vore Pladser og Anlæg. En Ordning af Gangforhold, Græsflader og P lantninger nødvendig, ikke m indst i Kongens Have, som er den, der i T idens Løb er blevet mest præget af en lig eg y ld ig Fortids sølle Op­ fattelse af Havekunst. Opgaven er vanskelig, m en jeg tror, at vi trods alt kan løse den, og det bør gøres nu, saafremt de skal reddes, de m ange Skønheder, som disse Haver, deres usle am atørmæ ssige Planforhold til Trods, dog rummer. D en offentlige H aves Opgave er det at give et B illede af Livet i Skønhed, og ikke m indst for de M ennesker, der boer paa den solfattige Side af Livet. En Opdrager i Ordets videste B e­ tydning skal de være og ikke idéforladte Arealer i Byen, der bare indbyder til at trampe paa. Foruden en N yordning i Anlæget af de her omtalte Haver, trænges der ogsaa til en N y ordning med H en syn til deres Underhold; thi skal disse Haver, som er saa nødvendige for Byen, i Fremtiden blive til virkelig Gavn for denne, saa maa Byen annektere d em ; saalænge de er Statsdomæner, vil de vedblivende leve en forhutlet T ilværelse, dels paa Grund af m an glende Interesse fra Statsm yndighedernes Side, og dels paa Grund af en i Forvejen overbebyr- det Statskasses knapt tilm aalte M idler til slige Formaals V edligeholdelse. Typisk i den Ret­

ROSENBORG HAVE EN OPFORDRING TIL KUNSTNERNE BLANDT VORE MEDLEMMER D et Udvalg, der har faaet til Opgave at fremskaffe en Plan til Rosenborg H aves R egule­ ring, er nu som det vil vides nedsat og er sikkert allerede i fuld Gang med Forarbej­ derne til Konkurrencen. Im idlertid har vi paa nærværende T idspunkt ment at burde h en stille til dem blandt vore M edlemmer, der til sin Tid maatte ønske at deltage i Konkurrencen, a lle­ rede nu — m ens Træerne endnu er i B esiddelse af deres Løv — at tage Forholdene i H aven i Ø jesyn. UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE RED IGERET AF OTTO A SM U SSEN TRYKT HOS N IE L SE N & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) 76

KØBENHAVNS K o m m u n e b ib l io t e k e r