Forskønnelsen_1919
i det fran ske Anlæg; m en m an opnaa- ede de rved en styg og una tu rlig V irk ning istede tfo r en una tu rlig Virkning, d e r dog ikke v a r b lo tte t fo r Ynde og v a r p ræ g e t a f Smag, selv om Smagen v a r ove rku ltive re t. 1 1850 unde rlagdes H av en den tid ligere S lo tsga rtn e r ved F reden sbo rg R. Rothe, og det skyldes vist næ rm e s t denne M ands 27-aarige V irk som hed , a t F rede rik sbe rg H ave nu e r et Sted h vo r N a tu r og K u ltu r fo r enes h a rm on isk , h v e rk en en Skov eller en H ave , m en netop — en Park . Man k an næ pp e pege p a a et Punk t i F rede rik sbe rg H ave, h v o r en tilsigtet V irk ning e r m islykket. D er e r frie Udsigter, som alle Vegne e r h a rm o n isk a fg ræ n sede, sa a d e r in te t Steds o p s ta a r k ed sommelige F lader, tom t v irkende Rum. Men m an skal her, som iøvrigt i alle vo re P a rke r, passe p aa , a t Bus k e tte rn e ikke fa a r Lov til a t tage Sy n e t fra sm ukke T ræ g ru pp e r og enkelt- staaen d e T ræ e r. Desuden b liver det sikk e rt nu, da T ilstrømn ingen til F re deriksbe rg H ave som Følge a f Byens rivende Væ k st i de sidste A ar og de daarlige S am fæ rd se lsfo rho ld , nød vend ig t a t besky tte de fo rh aand en væ - rende G ræ sp læ n e r noget m e re end hidtil. P lænen fo ran S lo ttet e r S am lingssted fo r Publikum , og kunde taa le a t væ re det, sa a længe H ovedstaden s sam led e lndb yg g e ran ta l ikke oversteg 300000. Nu begynde r den a t se fo rsøm t ud, e r ikke altid h e lt fri for M adpap ir og frem b y d e r ska llede P le tte r a f ikke helt ringe U dstrækn ing . Men netop denne Plads lige fo ran det elegante Slot bu rde væ re sa a sirlig ho ld t, som foreneligt e r m ed P a rken s hele Ka rak te r, og i denne Forb indelse m a a vi frem hæ v e den m ange lfu lde M aade, h v o rp a a de gam le T ræ e r og Hække sæ rlig i S lottets N æ rhed e r b levet ved ligeho ldt i en lang A a rræ kk e . V ande t fra den sto re Plads fo ran S lo ttet h a r indtil fo r k o rt Tid siden
m unde r i Pilealléen ligefor Rahbeks Allé. T ræ e rn e bæ re r Vidne om , a t de ogsaa h a r væ re t ho ld t i fran sk Stil. H en imod Slutningen a f d e t 18. Aar- hund rede skiftede Moden, hv ad H a vean læg angik. 1784 blev det beslu t te t a t om danne S ønd e rm a rk en efter den engelske Smag, skøn t m an in genlunde m a a tr o , a t denne Beslutning mod toges med ude lt Begejstring. 1792 v a r F o rand ringen gennem ført, de tid ligere snorlige, b rede Gange v a r p aa de to ovenom ta lte A lleer næ r e rs ta t tede a f u regelmæ ssig t slyngede,sm alle Gange, og m an lod T ræ e r og Buske vokse som de vilde. Fo rand ringen fand t Bifald, og 1794 tog m an u nd e r O ve rh o fm a rcha l H au ch s og S lo tsfor v a lte r Voigts Ledelse fa t p a a den Om dannelse a f F rede riksbe rg H ave, d er i a lt væ sentlig t gav H av en den Skik kelse den nu h a r. D ette m a a dog selv følgelig ikke fo rstaa s saaledes, a t den franske P ark øjeblikkelig frem tra a d te som engelsk Park . De kunstige V and fald afskaffedes — dog v a r et a f dem endnu 1809 i V irksom hed — og V an det lededes til de g ravede K ana le r, der omgiver en s tø rre og tre m ind re Øer. En sto r Mængde a f de fo rhaan - d envæ rend e T ræ e r blev foreløbig staaende , men det v a r Meningen, at de skulde fæ ldes og e rs ta tte s af and re , n a a r de nye P lan tn inger havde opn aae t en passende Højde. D ernæ st gjaldt det a t ud tynd e de tæ tte P lan t ninger for a t give de k raftigste T ræ e r Plads og p aa den M aade udv ikle den landskabelige Ynde. Men dette fo rstod Voigts Efterfølgere ik k e ; de ho ld t Gan gene frie ved a t skæ re alle Grene af, d er s trak te sig ud over dem ; h vo r T ræ e rn e trykk ede h v e rand re , hug gede m an deres Sidegrene b o rt og tophuggede oven i Købet de T ræ e r, d er stod næ rm e s t ved Gangene. En lige sa a una tu rlig Maade a t behand le en P ark paa , som den, d e r anvend tes 72
Made with FlippingBook