Forskønnelsen_1919

Væ ggen eller Flisen, det giver et syn ligt R e­ sultat, og det er d e t, Peters Sjæl forlanger og ifølge naturlige, berettigede Love m a a forlange. Derfor skaffer da m an gen en Peter sig — paa ærlig eller uæ rlig V is et Stykke Kridt eller en Blyant, og saa har vi B em a­ lin gen af vore B ygninger og Plankeværker. Er Peter en uhøvisk Dreng — og det er desværre grumme m ange Petere — bliver hans Bemalinger af særlig u h y g g elig Art; men selv om de kun vidner om Renhed og U skyld, er de u taalelige at se paa. Selv M eddelelser som disse: >»5 -j— 2 = 7«■eller »Kaj N ielsen er en styg Dreng« eller Tegninger, hvori glade og bedrøvede Grise og ligesaa primitivt optrukne m enn esk elige Skikkelser figurerer, ødelægger Synet af enhver Flade, de anbringes paa, og Kruseduller og van d ­ rette eller bugtede Streger er ganske vist m eget yndede af den produktive Peter, men absolut afskyede af os andre. Jeg vover at paastaa, at dersom alle Børn havde en rumm elig L ejlighed og al øn sk elig Adgang til Papir og Blyant, Pen og Blæk og Farvelade, og dersom den moderne Storby lagde mere Vægt paa at fremskaffe fornuftigt indrettede Legepladser, end den gør, vilde 9 af 10 blandt de nu optrædende bem alende Børn lade Mure og Plankeværker være i Fred, især naar H jem og Skole tillige vilde indprente Børnene en af Opdragelsens H o ­ vedregler, n em lig denne: En T ing skal bru­ ges udelukkende efter sin Bestemm else. D enn e Regel skal haandhæ ves paa saa m ange Om- raader som muligt, og den giver blandt andet ogsaa Sans for at lade H u sets indre og ydre Flader virke forskønnende; det er n em lig u b e­ strideligt en af deres Bestemm elser. Papir, ikke Mure, er til at skrive paa, og Børn skal have rigeligt med Papir og rigelig Adgang til at lære, at derpaa kan man øve sig, som man vil, m en at enhver Streg eller Krølle ød elæ g­ ger Mønsteret paa en Vægflade lig e saa vist som den vilde gøre det paa en Kjole. Skolen har blandt sin e Opgaver ogsaa den at give M oralundervisning D enn e falder for en væ sentlig D el ind under R eligionsunder­ visn in gen og da særligt under de ti Bud; men her synd es der um aadelig m eget i Skolerne, der ofte i høj Grad m angler Blik for Betyd­ n ingen af en alvorlig Frem stilling af Læren om Pligterne. Smaa Børn vil im idlertid finde det ganske naturligt, at man fortæller dem følgende, naar der tales om det 7de Bud: Man maa ikke tage det, som tilhører en anden; man maa ikke ød elæ gge det, der tilhører en anden; man maa ikke forringe dets Værdi

(besudle det); man maa ikke kradse Kalk og M aling af andres Vægge, ikke b esud le dem med T egninger, Inskriptioner o. s v., man maa heller ikke b eh and le sin e egn e Vægge saadan. D e sm aa Damer og Herrer, som man taler til, vil straks finde Formaninger, der b yg ges over d isse Punkter, fuldtud stemm ende m ed deres egn e Følelser. Jeg ved forresten en Lærer, som ikke alen e under det 7de Bud har talt om d isse T ing, m en som hvert Aar ser L ejlighed til ogsaa under det 6te Bud at tale til sine D renge om Vægbemalinger. Skolen skal im idlertid have Støtte baade hos Foræ ldrene og Politiet. Politiet skal have Ret til at drage de b esudlende Børns F o r ­ æ ld r e til Ansvar for, at de ikke har belært deres Børn om en elem entær Sam fundspligt. Her er der Tale om det, T yskerne kalder H a f t p f l i c h t , et Begreb vi i den senere Tid har faaet noget mere Interesse for herhjemm e, end vi havde for en Snes Aar siden. Kender Foræ ldrene deres Erstatningspligt (lad os f. Ex. tænke paa en Trappegangs M aling, der er b leven ødelagt af Børnene) skal de nok vide at støtte Skolen i dens M oralundervisning, hvad dette Punkt angaar. Skole og H jem kan, naar de er enige, lig e saa let lære Børnene dette: »Du maa ikke b esud le andres Ejendom« som dette: »Du maa ikke stjæle«. Endvidere skal Politiet have den P lig t at drage de V æ r te r til Ansvar, der ikke fjerner Mur- eller Plankevæ rkstilsølinger strax. Som Forholdet er nu, kan man m ange Steder se en Kridttilsøling sidde Uger ja Maaneder igenn em ganske uantastet, ja jeg har seet en og anden, der vitterlig har siddet i Aarevis, Dette giver et urigtigt Indtryk: T ilsølings- m anien syn es værre end den er. Tusinder, der daglig passerer Stedet, tænker ikke paa, at eet Barns een Gang udførte Værk saaled es for et langt T idsrum kan forbitre Masser af M ennesker T ilvæ relsen. Et enkelt Barn kan, naar B em alingen bliver siddende, for lange Tider give endog en h el Bydel et Præg, som egen tlig slet ikke tilkomm er den, og den Om ­ stændighed, at T egningerne faar Lov til at b live siddende, kan, i H enh old til det gam le Ord om den ene Abe, der faar den anden til at gabe, lokke andre Børn til at fortsætte, hvor den første Synder slap. Jeg har engang, m ens T ivoli ud im od T ietgensgad e havde et Planke­ værk, ærgret m ig saa m eget over de der a n ­ bragte Kridtbemalinger, at jeg en Dag h jemm e­ fra medbragte en stor Svamp, hvormed jeg tør­ rede dem bort, og jeg havde da den T ilfredsstil­ lelse at se, at det varede m eget længe, før nye Bemalinger tonede frem. Baade foran dette