Forskønnelsen_1919
stilling, ved hvilken L y d ia S k o t t s b e r g fik Før steprisen. Ved denne Konkurrence, der k un de rose sig af en ganske sæ rlig Interesse og D eltagelse fra Kunstnernes Side, sam t ved det svenske T egnersam funds paafølgende U d stil ling, var Sporgsmaalet om kunstneriske P la kater kommet ind paa den rette brede Basis, og man havde al god Grund til at haabe, at Indu
i M odsæ tning til fransk Plakatkunst ikke paa Enkelthedernes delikate B ehandling, m en paa H elhedsindtrykkets Letfattelighed gennem et enkelt, m en overraskende Indhold. I første Række og blandt de m est produk tive m oderne Plakatkunstnere staar E ig il S c h w a b , hvis talrige Plakater for Folketeatret »Skådebanan« hører til de bedste Teaterpla
* GRAFI/KA FORENINGEN
kater i Norden. H an s Frem stil lin g er bred og m alende og paa trænger sig Op mæ rksomheden og Interessen i samm e Grad ved sin Form som ved sit Indhold, den liv lig e B evæ gel se i de enkle Li nier, den kraftige Farveanvendel- se, der navn lig lader den sorte Farve spille en m eget væ sen tlig o g undertiden ganske forbløf fende Rolle, idet Kunstneren ofte er h en vist til kun at benytte to Far ver, der til G en gæ ld accentueres paa en u sæ dvan lig karakteristisk Maade og ofte med stor V irtuo sitet bringes til at supplere og
striens og H an delens Mænd v il de forstaa at vur dere og benytte dette nyopstand- ne M iddel til god og effektiv Rekla me for deres Va rer. Dette blev im idlertid paa Grund af forskel lige ydre Om stændigheder ik ke Tilfældet, og endnu den Dag i Dag staar Sveri ge paa det sam me noget foræ l dede Trin som Danm ark, idet F ornøjelsespla katen er den fremherskende o : Plakaten for Te atre, Biografer, Lotterier, Karne val og andre For ly stelser, U d stil linger etc., en En sidighed , der s y nes taget i Arv fra de franske
E IG IL SCHW AB
A. B. Kopia.
Montmartrekunstnere, m ens den Plakat, der ar bejder for H andel og Industri og modtager sin sp ecielle Karakter herfra, kun forekommer som sjæ ldne Undtagelsestilfæ lde. Til disse hører L e o n W e l a m s o n s for »Her- zogs« og G r e t a S e l l b e r g - W e l a m s o n s for »»Nordiska Kompaniet«. For D agblade har W e - l a m s o n tegnet to, h en hold svisfor »Stockholms- tidningen« og »»Konsumentbladet«,hvortil kom mer den ovennævnte Plakat af L y d i a S k o t t s b e r g for »Svenska Dagbladet«. Bortset fra denne Begrænsning viser den n y este svenske Plakatkunst stor A fhæ ngighed af den tyske, af hvis Principer den syn es at have lært meget: de store Flader, de enkle Linier, de klare Farver, den letlæ ste su ggestive Skrift. H ovedvæ gten læ gges i svensk som i tysk og 48
forstærke den hvide Bundfarve. Skrifttyperne er altid klare og letlæ ste og anbragte paa en paa en Gang iøjnefaldende og velafvejet M aa de. I saa H en seen d e afgiver hans Plakat i graat og sort for »Svart och Hvitt«, en af de faa sv en ske Skriftplakater, et fortræffeligt Paradigma. Ogsaa hos L e o n W e l a m s o n finder man den habile Plakatkunstners Evne til at lade de an vendte Farver med Sort som H ovedvirkem id del forstærke h inan d en til en nøje beregnet H ovedvirkning. Der er noget ægte tysk i den undertiden noget robuste Soliditet, der præger hans Plakater, ligesom den noget grovkornede Hum or i enkelte af dem kan lede Tanken hen paa Hum oristerne blandt tyske Plakattegnere; Pattebørnene i den ovennæ vnte »Konsument- bladet«s Plakatbringer saaled es i flereH en seen -
Made with FlippingBook