Forskønnelsen_1919
den et T otalbillede af en Udstilling, et F u g le perspektiv over en By eller et G enrebillede og i Forgrunden de vajende Flag, Byvaabnene, etc. etc. — alle d isse Insignier, der forlængst er for velkendte til at vække eller fastholde Interes sen hos den tilfæ ldigt forbipasserende. I andre Plakater, bl. a. i en af A l b e r t E n g
svundet fra de stockholm ske Plakatsøjler og dermed fra den aktuelle Gadekunst. For det andet indeholder den nutidige svenske Plakat kunst foruden de store, produktive N avne ad skillige andre, som kun optræder med et e n kelt, ret tilfældigt, men ofte fortræffeligt Arbej de, hvilket giver et m eget stort Antal Eksemp
s t r o m for Stora Bryggeriets 01, et Led i en S e rie paa 10 N um re, finder man stærke A n tyd ninger af den gryende For- staaelse for den m oderne P la kats Aand i F rem stillingens Enkelthed og den kortfattede, suggestive Skrift. |D en o v en nævnte T ilbøje ligh ed til S am m en h obn in g af m ange D eta il ler til en lidet virkningsfuld og uoversku e lig A n sam ling Linier og Far ver syn es im id lertid stadig at have T ilhæ n ge re, idet man fin der A n tydn in ger af den saa sent som i O l
ler, langt stør re end Pladsen tillader at re producere. Heri ligger Forkla ringen og for- haabentlig og- saa den fornød ne U n d skyld n ing for, at der hist og her maa nøjes med en kort Omtale og Beskrivelse af i og for sig typ i ske og væ rdi fulde Arbejder og iøvrigt for udsæ ttes et nærmere Kend skab hos Læ se ren til moderne svensk Plakat kunst end det vistnok desvæ r re er Tilfældet. D en første B egynd else til den moderne svenske Plakat kunst finder vi antydet allere de i Slutningen
E IG IL SCHW AB
A. B. Kopia.
af forrige Aarhundrede i den saakaldte N yro mantiks levende Interesse for den dekorative Kunst i alle dens forskellige Former. Vi fin der fra denne Tid saa habile Malere og T eg nere som R i c h a r d B e r g h , N i l s K r e u g e r , A l b e r t E n g s t r o m samm en med Arkitekter som de første Medarbejdere i et Foretagende »Kon- starliga Affischer«, der blev ledet af den store Reproduktionsanstalt: Generalstabens litogra fiska anstalt. I adskillige af disse Arbejder træffer man som rimeligt er en stærk A fhæ ngighed af Ma lerkunsten, f. Eks. hos N il s K r e u g e r , eller en Stagneren i de traditionelle Former, der er saa velkendte fra en vis Periode i snart sagt alle Landes Plakatkunst med deres Samm en stilling af Panorama og Symbol: i Baggrun 46
l e H j o r t z b e r g s ogsaa herhjemm e velkendte Plakat fra »O lympiska Spelen« i 1912, et noget akadem isk, m en trods alt ret frapperende Ar bejde, hvis u tallige bann ersvingende Ynglinge frembringer en Kakofoni af Linier og Farver, der kun daarligt modsvarer de Fordringer, som de moderne Reklameteknikere ud fra Erfarin gen har opstillet som m ønstergyldige. D en i Ordets rette Forstand moderne sven ske Plakatkunst daterer sig, fraset enkelte U n d tagelsestilfæ lde, i V irkeligheden saa sent som fra Aaret 1913, der i saa høj Grad blev et Gen- nembrudsaar, dels gennem S v e n s k a S lo j d - f o r e n i n g e n s Arbejde for D ann elsen af en moderne, selvstæ ndig Plakatkunst, dels g en nem S v e n s k a D a g b la d e t s m eget op sigts vækkende Konkurrence med paafølgende Ud-
Made with FlippingBook