Forskønnelsen_1919

dem ude lukkende. Men denne Mod­ stand e r d o k trinæ r, ford i den e r i M odstrid m ed Sagens N a tu r. T ran ­ gen til P lan tn ing i Byerne e r fød t a f disses eget Væsen . Ifølge M od sæ tn in ­ gens N a tu rlov e r den vok se t frem hos dem , d er sku lde tilbringe deres Liv i de høje Huse og de snæ v re Gader. Det v a r dem , som i T rang til a t fa a en lille P a rt a f den frie N a tu r fand t p aa a t dy rk e B lom ster i U rte p o tte r; det v a r dem som fand t p a a a t p lan te T ræ e r i d eres snev re G aa rd e — jeg m inde r om den b e røm te L ind i Re- gen sgaarden — og p aa Byvo ldene og disses Glacis, s a a sn a r t S ikkerheden tillod det; d e t v a r dem , som opfand t V in te rh av e r; det v a r dem , som fand t p a a a t p lan te T ræ e r langs Bou levar­ der. Og det v a r dem , som an lagde P ar­ ker. D et vilde væ re d o k trinæ r Vold m od noget a f det dybestliggende i den m enneskelige N a tu r, om m an vilde m o d a rbe jde denne Trang. Og end ­ da h a r vi se t Pengegridskhed u nd e r a lskens P aaskud gøre sa ad an n e A tten ­ ta te r b aad e m od Kastellet, Kongens H ave og F rede rik sbe rg H ave. Paasku- det v a r en fingeret T rang til b rede Fæ rdselsveje, M aale t v a r a t faa G runde til Villabebyggelse. Heldigvis m islykkedes disse skønne Planer. Det h ø re r til mine gode M inder, a t jeg selv v a r m ed til a t und live A tten ta te t m od F rede rik sbe rg H ave. II. Vi skal nu se lidt næ rm e re p aa Spø rgsm aa le t P a r k e r . D a Byens Bebyggelse e fter sit Væ ­ sen e r bestem t a f logiske Hensigts- mæ ssighedshensyn , e r det k la rt, a t P a rk e rm a a anb ringes i H a rm on i m ed denne Logik, sa a d e r skabes det re tte F o rho ld m ellem P arken og de omgi­ vende G ade r og Huse. D er m a a væ re en Samm enhæng , som betones ved Beliggenheden og ved Adgangene,

Gade i Nyboder. V irkn inger, vi o v e rho v ed e t h a r i Kjø- benhavn , og det vilde væ re et u h y re Fejlgreb a t fjerne dem . B lom sterbe­ dene fo ran S lo ttet skal jeg derim od ikke gaa i Fo rbøn for. Det kund e vel tæ nkes, a t T ræ e rn e v irkede nok sa a godt, n a a r m an saa deres S tamm e r skyde d irek te op a f jo r d e n . Men fæ l­ dede m an T ræ e rn e fo ran Børsen og S lottet, vilde d e t give et In d tryk , som om disse Bygninger pludselig stod i b a r Skjorte ! Tænk om m an fæ ldede T ræ e rn e m id t p aa Kongens Ny torv! S aa vilde m an fø rst re t faa a t se h v o r u fu ldkomm en t dette »Torv« e r som Plads. H vo r meget Øjet træ n g e r til lidt ry thm isk Afveksling, det m æ rk e r m an n a a r m an træ ffe r noget, d e r b e tone r den lod re tte U dstræ kn ing i M odsæ t­ ning til den h erskende v an d re tte , et K irkesp ir eller b lo t en høj Sko rsten eller en Ledn ing sm ast — kun ikke Lu rb læ sersø jlen , fo rd i den e r en ulo­ gisk Tingest. M o rsom hede r e r farlige, Legetøj enU ting. Og s a am a a v ie n d d a væ re glade for, a t vi ikke fik to Lur- b læ se rsø jler som oprindelig p a a ­ tæ n k t ! Jeg ved godt, a t d e r i visse K redse findes en M odstand mod Plantning i Byerne; m an vil, a t Bygningerne skal h e rsk e alene og a t Byen skal tilhø re 28