Forskønnelsen_1919

ikke blev til noget m ed den a f A rchi- tek t A. C l e m m e n s e n p ro jek te red e O rdn ing ved N ikolai T aa rn , m ed Bue­ gange om en fin lille fliselagt Plads. H vo r h avd e den ikke væ re t a t fo re ­ træ k k e fo r det som vi nu — ved den æ rligste ideelle Begejstring, m en svig­ tend e kun stne risk F o rs taae lse — h a r fa a e t i S tedet: e t Spir som ikke e r en tro G jenopførelse a f de t gam le Spir, m en en m o d e rne .Forringelse deraf, en K irkebygning som ikke e r nogen K irke, og en Plads som ikke e r nogen Plads, m en kun et F o rtov m e llem fire fo rb iløbende Gader. D et e r alle slige Fo rho ld , som gør a t de sto re Byers Befolkning fø ler sig try k k e t i de endeløse G ad e r m e llem de talløse Huse. D er k an ogsaa væ re en social F a re v ed tæ t sam m en hæ n ­ gende Bebyggelse — hv ilken Moral skal m an kunn e ven te hos M ennesker d e r vox e r op og lev e r p aa S teder som Saxogade ?De tø r re L in ier og de k an te ­ de F lad e r v irke r ikke godt p a a Sindet. Man begynd e r a t lægge sig e fter »Havebyer«, og det k an jo væ re m e ­ get godt, b a re d e r ikke b liver fo r m e ­ g en ty sk M ethode deri. Man h a r h a ft tr a v lt m ed a t finde p a a m e re m a le ri­ ske Byp laner, d e svæ rre ogsaa u nd e r ty sk m e thod isk Fø re rskab , s a a m an nu og da end e r i den ren e L aby rin th . O ve rhovede t n y tte r det næ pp e a t ville sigte p a a for m eget a f d e t m a le ­ riske og »morsomme« i Husbygning, th i Huse ska l v irke solide og ta a le r ikke en u sikk e r eller dan sende Ryth- me. Selv K a rn a p p e r skal anvendes m ed V arsom hed . D er e r lang Vej frem med H av eby ­ erne, og de gam le tæ tte Bydele b liver i alle Fald liggende. Men det e r gan ­ ske rigtigt, a t d e r m a a gøres noget og stad ig m e re . Man m a a finde M idler til a t bringe en Afveksling ind, m en uden a t det b liver til M iskmask. For a t finde det re tte Middel m a a m an

ledes a t blive p ræ sen te re t som lig­ gende p a a et S tykke Pap? — eller del­ vis som i Muslingeskallen fo ran Raad- huset, d er se r ud som den v a r ind ­ re tte t blo t for a t lede Regnvandet ned til nogle A fløbsrister. G aa r m an i Paris fr a P lace Chåtelet ove r til Bou levard Saint-M ichel, be­ skæftiges Øjet sa a s tæ rk t a f V rim len a f M ennesker og K ø re tø je r, a t det knap nok b em æ rk e r, a t m an k om m e r to Gange ove r Seinen. H vem h a r i F ried e rich sstra sse i Berlin set sy n d e r­ lig and e t a f H usene end Butikkernes V induer? H vo r m ange h a r se t H usene p a a »Strøget«? H vo r m ange k jende r den m o rsomm e F igur a f Bageren m ed K ringlen p a a Gav len a f det gam le H us p a a Ø stergade? H u sfacad e rn e se r m an i Reglen kun p a a »særlig F o ra n ­ ledning«. — Navnlig i lange og lige G ader b e ty d e r de m ind re fo r Syns­ ind trykk e t, end de fleste tro r. Det m an se r e r fø rst Fæ rdselen , d e rnæ st Gadens lange re tte perspek tiv iske L i­ n ie r og H u s ræ kk e rn e som to lod re tte , glat n ed sk a a rn e F lader. Mere eller m ind re bev idst fo rn em m e r m an sig n e d e i dette Snit, tvungen til a t følge Gadens Retning, a fsk a a ren fra U dsyn til Siderne, fr a Overblik. Af denne Fo rnemm e lse k om m e r igen Følelsen a f a t væ re spæ rre t inde i Byen m ed sit A rbejde »som i et Fængsel«. Man k o n s ta te re r dette ved en M odprøve, n a a r m an k om m e r ind i en stille g am ­ meldags Gade, som i N ybod e r m ed den »toppede« Brolægning — gid den aldrig m a a om by ttes m ed Asfalt — eller n a a r m an fra den la rm end e Fæ rdsel k om m e r ind p aa en lille fre ­ delig Plads som F rue P lads e ller Am a­ lienborg Plads. Man »liver op« og »pu­ s te r ud«; ikke b lo t Ø re t m en ogsaa Øjet fa a r Hvile. S aad ann e S teder ser m an fø rst hvo rledes G adep lan og Bygninger v irk e r ry thm isk samm en . Det v a r sto r Skade, a t det i sin Tid 26

KØBENHAVNS KOMMUNEB I BL IOTEKER