Forskønnelsen_1919

næ vn e t h a r fa s tsa t den fo rlang te B rændselsmængde fo r sam tlige Skov­ d istrik te r u n d e r eet, m en iøv rig t ov e r­ lad t det til A dm in istra tionen a t fo rd e ­ le Hugsten p a a de enke lte D istrik ter. Hvis N a tu rfredn in g s raad e t vilde of­ fentliggøre Tallet fo r leverede Rum­ m e te r B ræ nde fra D y r e h a v e n 1917- 18 tilligemed de tilsv a rend e Tal fo r de 6 fo regaaende Aar, vil m an sikk e rt bed re kunne fo rs ta a , i h v o r høj G rad en beroligende F o rk laring e r p a a k ræ ­ vet. Det s ta a r os ikke k la rt, hvo rlede s den i R aadets E rk læ ring om ta lte »om­ hyggelige Undersøgelse« ska l for- staas. E r d e t B ræ nde stab le rn e , der h a r væ re t G enstand fo r et k ritisk Ef­ te rsy n , eller e r det S tubbene a f de fæ l­ dede T ræ e r m an h a r unde rsøg t fo r at fastslaa , a t disse sidste ikke h ø rte til de »bedste« og »mest livskraftige«. Denne U d ta le lse synes os d e rfo r kun a t skulle give U d try k fo r en e fte r v o r Mening fo rsttekn isk Form el, i hvilken de foreliggende K endsgern inger skal kunne ind sæ tte s, og den g a a r helt udenom en Bedømmelse u d fra æ s t e ­ t i s k e Syn spunk te r, som d e t netop h a r væ re t H envende lse rnes M aal a t fo rlange lagt til G rund fo r d e n n e Skovs Drift. D ette In d try k fo rs tæ rk e s yde rlige ­ re, n a a r m an læ se r Raadets U d ta le l­ se r om H ugsten ved »Blaa Bomme«. H e r p a a ta g e r Raade t sig — om end i y d e rs t v a rsom m e Vend inger — Med­ an sv a re t fo r Anskuelser, som Offent­ ligheden ubetinget m a a fo rdømm e . D y reh aven e r D anm a rk s æ ldste N a ­ tu rskov , og dens Skønhed sky ldes ude lukkende tid ligere S lægtleds Pie­ tetsfølelse. N a tu ren h a r gennem Ti­ derne h e r fa a e t Lov a t ra a d e selv, og M enneskenes Indgriben h a r væ re t ind sk ræ n k e t til det m indst mulige, N aa r den n uvæ ren de G enera tion k an p rise sig lykkelig ved a t besidde en

gaaet nogen Vandalism e, kan Raadet dog gan ske tiltræde Ønsket om , at der udarbejdes en Plan for D yrehavens B ehandling. Saalænge det gæ lder alm indelig U dhugning, kan Arbej­ det sikkert med Tryghed læ gges i Hænderne paa den nuvæ rende Bestyrelse af L ystskovd i­ striktet, men skal Dyrehaven bevares som Folkepark fremdeles gennem Aarhundreder, er det uom gæ ngeligt nødvendigt at træffe Forbe­ redelser til at skabe Erstatning for de æ ldste D ele af Skovens B øgeb evoksning, der er stærkt prægede af A ffæ ldighed, og hvis Levetid der­ for nærmer sig sin A fslutning. Erstatningen kan tilvejebringes ved F oryngelse af enkelte Bevoksninger, eller ved at indtage Sletter til Skovkultur. Ansvaret for A fgørelsen af de Spørgsmaal, der herved opstaar, vilde det være urim eligt at læ gge paa en enkelt Mand, og den fornødne Plan bør derfor udarbejdes af en Kreds af Mænd, der foruden Interesse for Dyrehaven besidder sæ rlig Kyndighed paa og Indsigt i de forskellige Omraader, der berøres af de om ­ talte Forandringer«. Spørgsmaalet om Udarbejdelse af en Drifts­ plan for D yrehaven, hvorved der foruden forst­ lige ogsaa b lev taget landskab elige H en syn , og hvor der i den A n ledn in g skulde forhand­ les med Mænd, der havde særlig Indsigt i d en ­ ne Retning, har tidligere været G enstand for Overvejelse saavel i Landbrugsm inisteriet som i R igsdagen under B ehand lingen af Lovforsla­ get om Oprettelse af et Embede som Skovrider for Jægersborg D yrehave m. m., og de n ød v en ­ dige Forarbejder for Udarbejdelse af en saadan Driftsplan blev allerede i 1912-13 udført af Skovreguleringen. Udarbejdelsen af selve Driftsplanen blev im idlertid under H en sy n til de ekstraordinære Forhold, som Verdenskrigen medførte for D yreh aven s Vedkomm ende, gan ­ ske naturlig stillet i Bero, indtil mere normale Forhold maatte indtræde. Som Forholdene nu har udviklet sig , har Landbrugsm inisteriet fundet T iden inde til at lade en Driftsplan ud­ arbejde og har i T ilslu tn ing til Naturfrednings- raadets ovenanførte Erklæring besluttet at n ed ­ sætte et U d valg med den Opgave at fremsætte Forslag om den fremtidige Drift af Jægersborg Dyrehave, set fra et landskabeligt Synspunkt, hvilket U dvalg vil bestaa af Direktør for Stats­ skovbruget, Kammerherre B u c h w a l d som For­ mand, Kunstmaler E r ic k S t r u c k m a n n som Re­ præsentant for Foreningen for Naturfredning, Professor ved den kgl. Veterinær- og Landbo­ højskole J o h s . H e l m s som Repræsentant for Naturfredningsraadet, Inspektør ved de kgl. H aver C l e m e n J e n s e n og Skovrider for Lyst­ skovdistriktet N. V e s t e r g a a r d . Til fo ran staaend e Erk læ ring be­ m æ rk e s : Det e r os bek end t, a t B ræ ndsels­ 18