Forskønnelsen_1919

r e r h e r en ny Form fo r Ep itafier a t kende, d e r siden blev meget anv end t og fo rsynedes med yde rlige re U dsm ykn inger (Fig. 5). Af a n d re frem ragende Ar­ bejder fra denne Tid k an næ v ­ nes A l e x i u s M ü n t z e r fra Bam­ bergs G ravmæ le (død 1537), d er e r en sjelden Und tagelse p aa N ü rnb e rg -K irk egaa rd en , idet Ep itafiet dæ k k e r hele S tenen og v ise r den Afdøde og h an s H u ­ stru i hel Figur (Fig. 8). Det e r sje lden t, a t d er fo re ­ k om m e r G ravm æ le r ove r unge M ennesker — de kom nem lig i F am ilieg raven (Fig. 14). Endnu sjeldnere fo rek omm e r særlige M indesmæ rke r ove r unge Piger eller Børn. E fter Støbningen blev Epita­ fierne omhyggeligt cicelerede. I Reglen ud fø rtes Ind sk rifte rne

p S f S F l l •i.-VV- 'A > J

Fig. 9. P eter V ischers E pitafium over h ans H ustru M argarethe.

i d reve t A rbejde, og d e r udv istes sto r Duelighed i Udførelsen a f dette. Ofte skete det, a t Borgeren anskaffede sit G rav ­ mæ le i levende Live og lod Dødsdagen s taa b lank . Følgen v a r, a t D atoen ved de E fterlevendes Ligegyldighed aldrig blev anført. Man h a r ogsaa Eksempel paa , at der re se rv e rede s en Linje p aa G ravp laden til Indsk rift fo r en senere Ejer a f G ravste ­ det ;m en den blev ofte ikke b en y tte t —eller fø rst b eny tte t A a rhu nd red e r efter p a a en m ind re sm uk Maade. Ogsaa G ravering anvend tes p a a de kunstfæ rd ig t ud fø rte Epi­ tafier, saa ledes a t F igurerne kom til at s taa p aa en m ø n s tre t Baggrund (Fig. 12). I det 16. A arhund red e anvend te m an ogsaa Pun- selen ved Behandlingen a f Epitafierne, sa a ­ ledes at Overfladen fo r a t give Stofferne K a r a k te r sn a rt v a r u jævn, sn a rt glat. Efter 1581 finder m an jevnlig A rbejdets Ophavs- m æ nd anført. 13

Fig. 10. E pitafium fra S lutningen af 17. Aarh.