Forskønnelsen_1919

høje A lder endnu m ed u fo rm ind ­ ske t K raft. Og A l b r e c h t D ü r e r stod i sin fulde S kab e rk ra ft, beun ­ d re t a f sine Sam tidige, æ re t a f sine Elever. De store , liggende Stene, som dæ k k e r G ravene p a a St. J o h a n ­ nis og St. Roehus K irkegaarde , er a f enkel Form . De e r ud fø rte i den bløde Sandsten , som b rydes i N ü rnbergs Omegn. Den e r let a t fo ra rbe jde , m en den e r ogsaa u d ­ sa t fo r re t hu rtig Forv itring . Den sidste Om stænd ighed gjorde det ikke raade lig t a t udm ejsle lndsk rift og V aaben i selve Stenen, da n e t­ op den liggende Stilling u d sa tte disse fo r hu rtig Ødelæggelse. Man fo re tra k d e rfo r a t frem stille Ind ­ sk riften i et m e re h o ld b a rt Mate­ ria le og valg te dertil B ronceafstøb- n ingen ,der i Nü rnbe rg havd e nogle a f sine fo rnem ste D y rkere . Nürnbergs Indbyggere v a r be­ kend t som sæ rlig duelige i F o ra r­ bejdning a f Metaller. Sit Højde­ punk t n aaed e N ü rnbergs Metal­ støberi und e r P e t e r V i s c h e r (1455 —1529), hvis F ad e r H e r m a n n alle­ rede hæ ved e sig ove r sine H aand- væ rk sfæ lle r. Selv om m an før h avd e anv end t B ronceafstøbnin- ger p a a den næ vn te M aade — i N ü rnbergs Museum opbeva res f. Eks. en G ravp lade fra A ar 1296 m ed B ronceo rnam en te r — saa v a r det P e t e r V i s c h e r , d e r nu fo r­ m ede s to rslaaed e m onum en ta le G ravm æ le r a f dette hertil særlig egnede M ateriale. Lang t uden fo r Tysk lands G rænser, ogsaa h e r i Norden, blev P e t e r V i s c h e r s Kunst som M e ta lstøber anse t og ane rk end t. H ans be røm te ste Ar­ bejde e r som b ekend t Sebaldus- g raven . Naturligvis arbejdede P e t e r V i s c h e r ikke alene. En sto r Stab a f E lever og dygtige Kunst­ nere stod til han s Raadighed, Det

Fig. 5. F ru B arbara von W o lk en stein s E pitafium .

Fig. 6. G ravplade m ed U dsm ykning i gothisk Stil. 11