Forskønnelsen_1917-18

sig m ed Synet af en gyld en H est, dertil er vor Tid for nøgtern. Det er heller næppe helt korrekt at samm en lign e en N yfo rgyld n in g af H e ­ sten med dette, at et gamm elt H u s afklædes for det Overtræk af gamm elt Puds og gamm el M aling, hvorunder H u sets røde Mursten i Aaringer har været skjult. Thi her er jo kun Tale om at fjerne det Lag M aling m. v., der skjuler det e g e n t l i g e M a t e r ia le : de røde Sten, m edens der for H estens Vedkom ­ m ende vild e b live Tale om et helt nyt Overtræk, in casu F orgyldning af det eg en tlige M ateriale: Bly. D e Erfaringer, man i H en seend e til forgyldte Statuer herhjemm e har høstet, er im idlertid ikke opmuntrende. Vi behøver blot at h en vise til G uldhestene paa N y Carlsberg G lyptoteket for der at have et Bevis ved H a a n den for, at en F orgyldning ikke altid er e n sbetydende med en Skønhedsaabenbaring. D en nyskabte »Krinds« har vi tidligere haft L ejlighed til at om tale, og vore M edlemmer vil vide, at den ikke har vor T ilslutning, idet vi har holdt for, at der ingen tvingende Grund forelaa til at om skabe et af de faa virkelig m o num entale Torve, vi har herhjemm e, til et Parkanlæg en m iniature. Im idlertid maa vi vel afvente, hvad der kommer ud af Eksperim en­ tet. H eld igvis drejer det sig jo her kun om en Beplantning, der kan fjernes, hvis det viser sig, at den virker skæmm ende for Torvet. Og naar det — som Hr. E.-J. oplyser — er en E lm e­ art, der slet ikke egner sig til Beskæring, som man har plantet, vil T iden sikkert give os Ret i vor Opfattelse. I sit Indlæ g foreslaar Hr. E.-J. at plante en Acasiaart, som han mener sæ rlig anser for egnet og næ vner i denne Forbindelse den ellipseform ede »Promenadeplads«. Her røres ved den Streng, der ganske utvivlsom t har tonet i den Mands H jerne, der opfandt »Krindsen« i dens n y e Skikkelse, og som har givet G enklang i K omm unalbestyrelsen, der gennem førte T anken: den nem lig, at Krindsen skulde være en P r o m e n a d e . Som saadan tror vi aldrig n o ­ gen sind e den vil komm e til at virke. Paa Vejen forbi H esten fra Østergade enten venstre om til Bredgade eller højre om til Charlotten- borg og om vendt vil m an passere Krindsen to Gange, og dette er sikkert den eneste Maade, paa hvilken man i trafikal H en seen d e faar m ed Krindsen at gøre. Om det skulde blive Skik at gaa Karusel i Krindsen er et Spørgs- maal, som det bliver Frem tidens Sag at afgøre — m en paa Forhaand sagt: vi tror det ikke. T il den anden ærede Indsender skal vi tillade os at bemærke, at vi ikke kan erklære os en ige m ed ham i han s Betragtning af, at en Græsplæne af det Omfang, som den n u væ rende Krinds antyder, havde været kønnere. Efter vor M ening er det indre Anlæg alene og med de farverige, m ed Aarstiderne skiftende B lom sterarrangementer omkring den gam le Statue d e t a l l e r k ø n n e s t e , og denne Opfattelse tror vi at have understreget saa udførligt, at vi mener at kunne se bort fra yderligere D okum entation heraf.

vendes m eget mere i Byen, end de bliver, vil jeg derfor foretrække den lyse, kugleform ede Robinia. Ikke den Kugleakasie (Robinia Pseud- acasia inerm is) der findes i m ange m indre H a ver, m en den større og mere kraftigvoksende Varietet (R. P. B esson iana), som alle Kjøben- havnere kender fra Strandvejen paa Stræknin­ gen V ib en sh u s—Tuborg. D isse ly se og ven lige Træer, hvis Kroner hold es i en smuk Ægform ved Beskæring, er netop egnede for Pladsen. Ved den ly se Farve og Kronernes regelm æ ssige Form skiller de sig paa h eld ig Maade fra de gam le Elme. Gaar en ud, kan den hurtig erstattes, og de er ikke bredere, end at man overalt kan se Tor­ vets H u se im ellem Kronerne, idet de dog sam tidig i tilstrækkelig Grad markerer den elipse- formede Promenadeplads, der yderligere er fremhævet ved Mønsterbrolægning. Det er en smuk Opgave for Foreningen til H ovedstadens F orskønn else at formaa M agistraten til ogsaa at fjerne de Elme, der ikke er døde, og erstatte begge Rækker m ed Robinia B essoniana. g. ERSTAD-JØRGENSEN. J eg s y n e s nu, a t en G ræ splæ n e m ed n og le B lo m ste r h a vd e v æ re t k ø n n e re . Hr. Redaktør! O venstaaende Linier var Skom agerens Kritik af B laagaardsplads, og den samm e Kritik passer ligesaa godt paa K ongens Nytorv. Med al Respekt for vort udmærkede Brolægningsvæ sen , saa er Græs langt kønnere end Sten, m en Magistratens 4. A fdeling har nu en særlig Forkærlighed for at plante Sten i Stedet for Græs, endskønt Sten er langt dyrere. For K ongens Nytorvs Vedkomm ende har Stenene vistnok fordyret Anlæget m ed over 100,000 Kr. B rolæ gningsvæ sen et vil naturligvis spørge, hvorledes m an skal komm e over Plænen. Ad Gangstier naturligvis og en Gangsti rundt omkring Plænen. V ilde den ærede Redaktion ikke bringe et B illede af Stockholm splads. Der har Brolægn in gsvæ sen et for en Gang Skyld været beske­ den, og saadan burde K ongens Nytorv have set ud. Om Vinteren, naar der er falden en Smule Sne, kan man se over hundrede Børn boltre sig med deres Kælker paa denne lille smukke Plæne, der oven i Købet er forsynet med en Bakke til at rutsche nedad. Ærbødigst (Forsinket af Mangel paa Plads). y Da Spørgsmaalet om at lade C h r i s t i a n V ’ Rytterstatue forgylde i sin Tid fremkom , tillod vi os paa dette Sted (Forskønnelsen 1916, Side 83) at tage Afstand fra Tanken, og de A rgumenter, som Hr. Havearkitekt E r s t a d - J ø r g e n - s e n i det foranstaaende Indlæg har fremført i h erom handlede H en seend e, vil ikke kunne rokke os i vor Opfattelse. D en Tid, da Rytterstatuen fremtraadte i gyld en Pragt, ligger saa fjern, at man næppe nu vild e kunn e forsone

UDG IVET AF FOREN INGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE RED IGERET A F OTTO A SM U SSEN TRYKT HOS N IE L S E N & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)

80