Forskønnelsen_1917-18

rød Baggrund og hvide Blomster mod en hvid Mur, er en Selvfølge, m en selv om adskillige Farver er blandede, kan Indtrykket endda være ret tiltalende. Ved Opførelsen af Bygninger kunde der ofte uden nogen som helst Udgift skabes langt b e­ dre Forhold for P lanteudsm ykning, end T ilfæ l­ det er, og dette gæ lder især A ltanerne. Af stor B etydning for denne Sag vilde det være, om de uund gaaelige Plantekasser kunde anbrin­ ges paa en solid eller delvis skjult Maade, og ligeled es om der sørgedes for Afløb fra Kasser­ ne til Tagrenden, altsamm en Sm aatingnaar det plan læ gges i Tide, senere Forandringer kan vold e ret store Bryderier. M eningen med nærværende Artikel var ikke at komm e ind paa Enkeltheder vedrørende A ltanudsm ykning, og Sagen behøver næppe nogen Anbefaling. Til Slut vil jeg i al B eske­ denhed tillade m ig at udtale m in Tak til For­ skønn elsesforen ingen s Ledelse, naar den som med sit Arbejde for den n ye Strandvej og ved Istandsæ ttelsen af Christianshavns Vold vare­ tager N aturfredningensopgaven i selve H o v ed ­ staden. A ltanernes B lom sterudsm ykning n y ­ der godt af den samm e Forstaaelse, og naar forhaabentlig ad Aare den kjøbenhavnske S ø­ række faar Karakteren af virkelige Søer og ikke af døde Bassiner, vil yderligere et Skridt være gjort i Retning af H ovedstadens Forskønnelse. oprindelige U d seend e tilbage, hvis de da ikke i T idens Løb har modtaget værdifulde T ilføjelser eller er undergaaet Ændringer, der giver dem forøget Interesse. N oget lign end e maa dog gæ lde et gamm elt M onum ent! Man har en Gang i gam le Dage, den Gang Kongerne blev betragtet halvt som Guder, opstillet denne Rytterstatue m idt paa B yens fornem ste Plads Man har frem stillet Kongen i antikt K lædebon med Stav i H aand og paa en væ lig Ganger, og man har forgyldt det h ele for at give M onum entet al den pom pøse Kraft, T iden kunde læ g ge i et M onument. Saadan v a r den Tid, og naar vor gam le By er saa lyk ­ kelig at eje et M onum ent fra de Dage, hvorfor i al Verden skal vi saa forfuske det og smøre det over med Grafitfarve, saa det ligner en pudset Kakkelovn, naar den Tid, det skal m inde os om, vild e se sin Konge i Guld? For 10 Aar siden var »Hesten« gemt inde bag høje Busketter, saa man næppe anede dens Eksistens, og der taltes jæ vn lig om at fjerne den helt fra Torvet. Saa kom den frem i Lyset, og vi glædede os over dens karakterfulde Skikkelse. Nu staar kun tilbage at rette de Skavanker, den i T idens Løb har sam let sig, og bringe

Om selve A ltanerne virker forskønnende eller forgrimm ende paa en Bygning, kan der være delte M eninger om, m en at de har praktisk B etydning for Beboerne er uom tvisteligt, og ligeled es at deres U d sm ykn ing m ed levende B lom ster virker forskønnende og oplivende i Gadebilledet. Der er dog adskillige H e n sy n at tage ved B eplantningen for ikke at udsætte sig for berettiget Kritik, og d isse H en sy n forbigaas ikke sjæ ldent. Det gør et uskønt Indtryk, naar der paa Overkanten af et spinkelt Gelænder an ­ bringes store Kasser med Jord og Planter; selv om de er nok saa solidt fastgjorte, m angler de et for Øjet naturligt Hvilepunkt. Hvor der er Jern­ gelænder, bør Kasserne anbringes ved Foden af dette i H øjde m ed Gulvet, og helst udenfor Gelænderet. Ved a tied e rankende Vækster op ad Gelænderet naar m an at faa frembragt et forholdsvis bredt blomsterdækket Parti, og man vil uden V an skelighed kunne tilse Planterne dels igenn em Gelænderet, dels ovenover dette. A fgrænses A ltanen af Murværk, bliver For­ hold en e anderledes, m an nødes da som Regel til at anbringe Kasserne oven paa Murkanten, og denne A nbringelse er selvfølgelig langt n a­ turligere end oven paa et spinkelt Gelænder. Med H en sy n til Farvevirkningen bør der ikke dømm es for strængt, H oved sagen er, at der frem elskes Plantevækst og Blomster. At der ikke væ lges teglrøde Blomster mod en tegl­ I de senere Num re af »Forskønnelsen« er Spørgsmaalet om »Hesten«s Patina blevet drøftet med m egen Sagkundskab fra forskellig Side, og der udtales Forbavselse over den paafaldende Forskel, der er m ellem Patinaen paa »Hesten« og paa Børsspiret. Der er ingen Grund til at falde i Forbavselse over den T ing, for »Hesten« har ikke anden Patina end den, lidt Støv og Graa- spurveefterladenskaber kan give i Løbet af Aaret, m ellem hver Gang den komm unale Maler lader Majestæten stryge m ed Grafitfarve eller lader ham nøje sig m ed en Gang Sæbevand. For saa prosaisk gaar det virkelig til med vort æ ldste M onum ent paa offentlig Plads. Naar jeg derfor en Gang i Fjor fremsatte den Tanke, at man i Stedet for disse jæ vnlige Overstrygninger med Oliefarve skulde give Rytterstatuen den Forgyldning, som den oprind elig har haft, var det slet ikke saa urim e­ lig en Tanke, som m ange mente. A lle gam le Bygninger, der i T idens Løb er blevet smurt over med Kalk eller Oliefarve i Strid med deres oprindelige M ening og U d seende, bliver dog ved L ejlighed renset derfor, og man søger saa vidt m u lig at give dem det

»HESTEN«

78