Forskønnelsen_1917-18

s t i a n IV havd e sin sæ rlige Ø jenslyst d e ra f og gjorde meget til a t fo rskønne den m a leriske Silhuet. B rand og Krig fæ ldede de stolte T aa rnkæm p e r. De følgende Sparsom - m elighedstider ho ld t sig ved Jo rden , gjorde en Dyd a f Nødvendigheden ved a t »antikisere« — K o rset p aa den lav eT a a rn s tum p a f F rue K irke v a r jo sym bo lsk a t opfatte som K orset p aa G raven a f et T aarn , d e r ikke v a rm e re . Fø rst en Opgangsperiode i vo re Dage h a r igen begynd t a t k ræ v e T aa rn og Spir — natu rlige U d try k fo r K appe ­ lyst og sto lt S træben . T aa rnen e h a r jo ikke læ nge r noget m iddelalderlig t Forsvars-Ø jemed . De e r b lo t til Lyst. Til Glæde, til Fest. De synger om Byens T ro p aa sig selv, dens Iv e r og Fo re tagsom hed , de løfter sig som Id ea le r op ove r den flade Ens­ form ighed . Alt, h v ad d er ra g e r op, hø jn e r Synet og h jæ lp e r til a t give By­ billedet K a rak te r. Selv et S ilopakhus k an føje et m a rk a n t T ræ k ind i Byens Fysiognom i. Det e r ikke læ nge r K ir­ kerne , d e r sæ tte r T aa rn e og Spir p a a Byen, det e r P rofanbygn ingerne, som stiger hø jt m od Sky. Man véd fra F lorens og Rom, hvad en D om k irkekuppe l a llerede p a a lang A fstand e r væ rd . St. Peter ved Tibe­ rens Bred øjnes m ilev idt til alle Sider og e r den evige S tads fø rste grand iose H ilsen til enhv e r F remm ed . Og Arno- dalen behe rskes suv e ræ n t a fF lo ren s- K a ted ra lens im posan te Kuppel. I For­ ho ld til saad ånn e to G iganter spiller M a rm o rk irken s Kuppel en beskeden , m en fo r K jøbenhavn um iskendelig Rolle. Allerede ude fra Søvejen væ k ­ k e r den Forventning . Og til L ands