Forskønnelsen_1917-18

jo nok h av e Lov til a t beklage, a t det h a r væ re t nødvend ig t a t fjæ rne sa a m ange L igsten fra deres oprindelige Plads, selv om vi m a a sk e netop k an tak k e denne Flytning for, a t M indesm æ rk e rn e b evares. Da det im id lertid øjensynlig e r F o rs tand e rsk ab e ts H en sigt a t gaa v ide re i Restavreringsar- bejdet, og d e t netop nu e r den gam le U r t e g a a r d , d e r s t a a r fo rT u r, e r det p a a høje Tid a t ra a b e Vagt i Gevær, hen lede O pmæ rk som h eden p a a den nuvæ rend e T ilstand og søge fo rh in d re t, a t de i og fo r sig p risvæ rd ige Re- stavrerings- og Reguleringstendenser g aa r u dov e r rimelige G rænser. T ræ d e r m a n fra det gam le Kapel, ned en fo r hvis S ten trapp e e r hen lag t Christian den Sjettes Hofp ræ st, J o h a n n e s B a r t h o l o m a e u s B l u h m e s h a lv t udslid te Ligsten, s ta a r m an i U r t e g a a r d e n . H v ilke t v idun derlig t S y n ! F rod igt og vildt v ok se r det høje G ræs, h a lv t beg ravende de sunk ne og fo rv itrede M onum en ter. V ildvinen væ ld e r ud ove r Murene og sk ju ler næ sten de a f Vejr og Vind fo rtæ red e Ind sk rifte r p a a Epitafierne . S ta a r m an med Ryggen m od H u sene iLarslejstræ - de, k an m an godt d rømm e sig tilb a ge til h ine fjæ rne Tider, da B yen laa lun t bag sine Volde, og Befolkningen havd e b ed re Tid end nu til a t væ rn e om M indet a f det svundne.

Man vilde slet ikke blive fo rbavse t, om m an sa a en gamm e l Je ron im u s komm e listende fra Kapellet, eller om enM onsr. E r ic h P o n t o p p i d a n u s i Kjole og P ibek rave tra a d te frem bag det grønne Buskads. H vo r dyb en F red e r h e r ikke i den stille Skum ringstim e, da vi besøger dette Sted. Det er, som om de H en fa rne havd e denne fred lyste G rønnegaa rd h e lt fo r sig selv. Im od Muren op til L a rsle js træ d e ligger det s to re M u n t e r s k e Fam iliegravsted . I Midten Fade ren , S t r u e n s e e s velm enende S jæ lesørger fø r H en re tte lsen ,