Forskønnelsen_1917-18

i kulørt Hautrelief, rigt paa m orsomm e D etailler, forestillende en Skærsliber med sin Slibestenskærre; en anden »P etit R ém ou - leur« skilter derimod for en Knivsmed. En­ delig finder vi, flankeret af to ret malplacerede Sukkertoppe, et Rebusskilt, der oprindelig hørte til en V instue med den dobbelttydige Titel »Au P u its s a n s v in « eller »Au P u issa n t vin«, men nu reklamerer for en Sukkerbager under N a v­ net »La B onn e source«. Under Krigen 1870-71 led det Overlast, m en er senere blevet om h y ggelig restaureret, malet og forgyldt og anbragt paa Plads m ellem Førstesals Vinduer. Det fore­ stiller to Mænd, hvoraf den ene bærer en tom Spand paa Ryggen, m ens den anden er i Færd m ed at hejse sin op af en Brønd. T il Slut skal blot næ vnes H otel du C om pa s d ’or, der danner Overgangen til den mere storstilede moderne Skiltning, som omfatter hele Facaden eller en stor D el af denne. D enne B ygn ing bærer flere udskaarne Trætavler, paa hvilke man to og to ser Jægere, hjem vendt fra Rævejagten med Byttet, Fiskere med deres Net, V ildsvinejægere med det dræbte Dyr im ellem sig, T jenestekarle med et Raadyr og Østers- handlersker. Uagtet disse detailleret udførte Tavler stammer fra saa sent et Tidspunkt som det 18. Aarhundrede, har man allerede naaet at erstatte flere af dem med kedelige moderne Frontoner m ed store Reklamebogstaver. Paa lign end e Maade er det desværre — trods al Omhu og Interesse — gaaet adskillige af de smukke gam le Skilte. »Le p e tit Maur«, et af B yens populæreste fra B egyndelsen af det 17. Aarhundrede, b lev i sidste Øjeblik reddet fra Undergang, da Indgangsdøren skulde øges i Højden, og anbragt højere oppe paa Fagaden. I m angfoldige T ilfæ lde er de hu svild e Skilte fra om byggede eller nedrevne H u se havnet paa Carnavalet-Museet, der ved en glæ delig Skæbnens Ironi skylder Baron H a u s s m a n , Paris’ store Regulator og Ødelægger, sin Oprettelse. Her træffer man — foruden den tidligere nævnte »C hat qui dort« — den lige saa hum oristiske »Trui qui file«, et gamm elt Stykke Skulptur, forestillende en So, der sidder paa Bagbenene og i denne um agelige Stilling giver D ie til sine Smaagrise; i Forpoterne holder den Hør og Ten og i en Rem omkring den tykke Mave hænger to mægtige N øgler og en fyldt Pengepung, m ens to løvrige Grene hæver sig paa hver sin Side af denne pudsige Gruppe, der desværre er m eget haardt m edtaget af Vejr og Vind. Her finder man ogsaa en smuk oval M edaillon, der i det 17. Aarhundrede under Navnet »Trois barheaux« tjente som Skilt paa en gammel parisisk Ejendom . Relieffet forestiller tre spræ llende Fisk midt im ellem et Arrangement af Sten og Siv, m ens et Fiskenet fraoven syn es at dale ned im ellem dem. Der findes ogsaa her et Par sim ple hvide Marmortavler, der reklamerer med en fornøj elig, men fantastisk slet Ortografi. I det h ele kan man paa dette M useum og enkelte andre — f. Eks. C luny- M useet — faa de Erfaringer, man har gjort i de gam le Kvarterer, rigeligt suppleret. I Samm en lign ing med d isse Fagadeskilte er de gam le Udhæ ngsskilte langt mindre typiske og derfor af m indre Interesse.Morsom st er maaske en lille beskeden Tavle, »La P etite

»Le petit B acchus«. V inhandlerskilt fra 17. Aarh. Sm edejæ rn. Chaise«, hvis lige saa sim ple Motiv er en lille Stol med lave Ben og m eget høj Ryg. Adskil­ lig e af de øvrige hører nærmest under oven nævnte Gruppe af sædvanlige Lavsinsignier, saaled es den forgyldte Klokke, Guldpaletten og m ange andre. De smukke gam le Sm edejernsskilte er ret faatallige; Carnavalet-Museet ejer et Par af de m est fremragende Eksemplarer, som im idler id er hængt af Vejen oppe u n der Loftet, hvor en mere indgaaende U ndersøgelse er udelukket. Langt større Interesse har de seneste Tiders Forsøg paa at lade den moderne Aand besjæ le de gam le Former og skabe nym odens, arkai- serende Efterligninger, endnu et eklatant Eksempel paa de gam le Skiltes overordentlige Betydning. Særlig bør næ vnes W i l l e t t e s U dhæ ngsskilt »L’Im a ig e N o stre Dame«', det forestiller en aaben Pergamentrulle, hæ ngende i Kæder ned fra den forgyldte Skiltearm ; et Frag»L’E nfant Jésus«.

Væ rtshusskilt fra 16. Aarh. Delvis forgyldt Sm edejærn.

53