Forskønnelsen_1917-18

GAMLE PAR I S I SKE SKILTE Af H E N N IN G BRÔCHNER. Med Illu stratio ner efter T egninger af J e a n - J u lE S D u f o u r .

V en ts og m ange andre er de maleriske Minder om lige saa m ange ødelagte eller forsvundne Skilte. Dertil kommer disse Skiltes kulturhistoriske Betydning. A llerede V i c t o r H u g o m ener, at man af Skiltenes Inskriptioner kan læ se et Lands vigtigste Karaktertræk: Sproget, Religion en og H istorien, og hævder at der findes en egen »Skiltenes Filosofi«. Endvidere maa fremhæves den kunstneriske Betydning. Man behøver blot at nævne W a t t e a u s to smukke Tavler, der tjente som Skilt for en Kunsthandler, og som nu hæ nger i Kejserindens Gemak paa Berlins Slot. Og naar G a v a r n i , den muntre Spotter af Louis Philips og det andet Kejserdømmes Tid, mer end en Gang var ved at ofre sin hum oristiske Genre til Fordel for M alerkunsten, var det fordi hans Skilt til Kaféen » A u x d eu x PierroU gjorde saa overvæ ldende Lykke. Ogsaa D e l a c r o i x har anvendt sin Pensel i Skiltekunstens T jeneste i en stor historisk Tavle for Kaféen » M åitre A lb e rt«, ja selv fra den seneste Tid kan man finde Exempler som Plakattegneren W i l l e t t e , der har leveret flere af de sm agfuldeste moderne E fterligninger af gam le Skilte. E ndelig kunde man tale om de gam le Skiltes sym bolske B etydning for de Adelsmænd, Studenter, V idenskabsmænd og Forfattere, der sam ledes under de smaa Knejpers allegoriske Skilte og hengav sig til »grande chère et b eu verie«. »La P om m e de p in « husede ofte Mænd som B o i l e a u , M o l i è r e , R a c in e og L a F o n ­

»Le gagne Petit«. Skilt for en K onfektionsforretning; 18. Aarh. H aut-R elief af m alet Sandsten. F OR d en , der interesserer sig for gam le Skilte, kan der van skelig tænkes noget b e­ dre Studiefelt end de franske Byer, fremfor alle Paris. Thi ikke blot finder man her — paa Gader og Museer — et overvæ ldende Materiale, m en desuden — paa B ibliotekerne — en righ old ig Literatur*). Interessen for de gam le Skilte er lige saa lidt som Om sorgen for deres Bevarelse — paa Museer eller helst paa deres oprindelige Plads — noget nyt Fænom en. Dertil har deres B etydn in g været for stor. For det første den rent praktiske som Ledestjerne for den Pariser fra T iden før det 18. Aarhundrede, der skulde finde Vej gennem et Virvar af Gyder uden N a vn eeller Nummertavler. Endnu den D ag i Dag erindrer talrige bisarre Gadebetegnelser om dette Forhold; N avne som rue de l ’A rb re-S e c, rue de P e tit Moine, rue de l ’E pée-de-B ois, rue du P aon -B lan c, rue d es Quatre-

t a i n e , som her dannede et eget »académie joyeuse«. En af dens første berømte Gæster F r a n ç o i s V i l l o n har lovsunget den i et af sine D igte, og i R a b e l a i s ’ »Pantagruel« næ vnes den forrest i en længere Række anbefalelsesvæ rdige Vinstuer. En anden gammel Kafé har til Ære for T h a c k e r a y skiftet Navn og reklam erer med følgende Inskription : »Ancien Restaurant Thirion, Marion su ccr. It was in this Re-

*) F. E ks.: Èd. Fournier: »H istoire des E n ­ seignes de P aris«. E. D entu. Paris 1884. J. G ra n d -C a rteret: »L’E nseigne à L yon«. F alque & P errin. G renoble 1902. J ea n -J u le s Dufour: »Vieilles E n ­ seignes de P aris«. 11, quai Bourbon [fra hvilken B illedsam ling de Illu­ strationer, der ledsager denne Artikel, er hen ted e]. Paris 1908. » P etitD ictionnaire critique et anec- dotique des E nseignes de Paris« (M a xim e de V illem o rest et Horace R aisson ).

»Le petit D unkerque«. V inhandlerskilt fra 18. Aarh. Sm edejærn.

49