Forskønnelsen_1917-18

Men Opstillingen, den k ro n e r, e r sa a m eget des k la re re ; den e r et a f de æg te K un stvæ rk e r, d er fo r en H a s tvæ rk sb e trag tn ing k an synes »lige ud ad Landeve jen« , m en som dog e r fo runde rlig t s tæ rk e og rige i K ra ft ju s t af deres tilsy n e lad en d e S im pelhed — en o rgan isk H elhed , bygget op a f nob le Fo rho ld og fint afvejede Enke ltheder. F ru P l o c k r o s s I r m in g e r s »Drengen og Pindsvinet« tog sig p a a Udstillingen m o rsom t og n a tu rlig t ud ; ogsaa h e r h a r vi et A rbejde, d e r vil kunne hæ vd e sig som det, det giver sig ud for. Ind tagende e r R. B ø g e b j e r g s »Badende Kvinde«, fin, levende, fuld af na tu rlig Ynde og U sk y ld ; den vil væ re let a t faa sa t op i heldige Omgivelser, ligesom F ru A.M. C a r l N i e l s e n s k aad e »Bakkhusbarn« , som det vilde væ re m o rsom t en Gang a t m øde i S and sten. Og s a a endelig H a n s e n J a c o b ­ s e n s to S ku lp tu rer. »Trold, d e r v e jre r K ristenkød«, denne herlige, glubske K arl k an næ pp e noget Steds komm e til a t s ta a bed re , end den stod p a a U d stillingen, skyd end e sig frem a f Løv væ rk e t, fan ta stisk og vild, um a a delig sulten , en Bøm and a f en T rovæ rd ig hed , som næ ppe K i t t e l s e n eller N i e l s S k o v g a a r d h a r givet os m e re o v e rbevisende. Til Pas ræ ddelig og dog ikke uden H um o r e r ogsaa K unstneren s »Havtrold«, d e r e r ud fø rt som Fon tæ ne og som s a a d a n m a a kunne gøre u dm æ rk e t Fy ldest i et Anlæg. Mere kunde m ed nogen Ret k ræ v e Om tale, m en til a t næ vn e a lt h a r d e r dog ikke væ re t G rund. Mellem Skit­ se rne og de and re m ind re, u n d e r Tag opstillede Ting v a r d er ikke faa sm uk ke, m en de fleste som F rilu ftssku lp tu r tæ nk te stod dog endnu fo r meget p aa Tilblivelsens S tandpunk t til h e r a t komm e i Betragtning. B landt de s tø rre S ku lp tu re r fand tes d e r nogle, som alt fo r tyde lig t fa ld t uden fo r denne A rtikels Ø jemed, til a t om tales, and re v a r fo r k a rak te rlø se eller fo r n eu tra le til a t give Anledning til Betrag tninger eller K ritik; d er v a r ogsaa dem , som jeg m a a tte lade gaa for, hv ad de var, fordi jeg i det givne Tilfælde følte mig inkom p e ten t—ude a fS tand til m ed no gen S ikkerhed a t u d ta le mig om deres M uligheder fo r a t faa noget a t betyde, hvis de kom und e r æ nd red e Forhold .

Jen s L u n d : Springvandsfigur. Bronce. d e r e r vel egnet til a t hen lede Opm æ rk som h ed en p a a den præg tige Ignaberga-Kalksten , e r d e r næ pp e an det a t sige, end a t Ryglænets tre figu- relle F rem stillinger stilistisk sk u r re r noget imod h v e ran d re , m en h v e r fo r sig e r de sa a sm ukke , og sa a k ra ftig t v irk e r de i de c irke lrund e Gennem- b ry dninger, a t Indvendingen ikke fa a r synderlig Magt. Og hele S tykke t e r gennem fø rt sa a dygtigt og kon sekven t og m ed saa sund Følelse fo r L in ie r og F o rm e r i deres natu rlige S amm en hæng, a t det nok skal gøre sin V irk ning p aa saa a t sige enhv e r ikke gan ske urimelig Plads. Noget lignende k an siges om J e n s L u n d s Sp ringvandsfigur med det lystige Motiv, D rengen , som ho ld e r H aan d en fo r Fogliettens Mund, sa a den ud strømm en d e Væde sp redes. Betydeligere e r dog K unstn e ren s »Monumental Buste«, d e r er hugget i Po rfy r m ed et sp rud lende Liv, som gør den til en ren Ø jenslyst; h a r m an i senere T ider ove rho ved e t se ten Buste, som k an s ta a i fri Lu ft og v irke i S andhed m onum en ta lt, sa a tu rd e det væ re denne. F iguren p a a U t z o n F r a n k s »Springvand« e r et for flygtigt U dkast til a t kunne vu rde res. 40