Forskønnelsen_1917-18

AF BYENS DAGBOG MUSÆUMSPLANER .

D A Christiansborg for fire og tredive Aar siden brændte, vilde en naadig Skæbne, at V inden var vestlig, saa at den Regn af G lø­ der, der faldt i Næ rheden af Baalet, førtes ud over H avnen, i h vis Vande de sluktes uden at anrette yderligere U lykke. Havde V inden væ ­ ret østlig, kunde den N ationalulykke, som denne Brand i sig selv var, have faaet en U d ­ strækning og have voldt en Skade, som intet i Verden havde kunnet raade Bod paa. G løderne kunde have antændt »Prinsens Palæ«, dette smukke og karakteristiske lille Slot, der for­ uden andre uvurderlige Skatte rummer M in­ derne om den gotiske Folkestamm es T ilvæ ­ relse og U d vik ling gennem fire T usinde Aar. Hvad d isse T ings fuldstæ ndige eller d elvise Ø d elæ ggelse vilde betyde, kan man danne sig en svag Forestilling om, naar man tænker paa H eid en reich s Tyveri og Om sm eltning af Guld­ hornene. Endnu efter 116 Aars Forløb tænker enhver Dansk med Harme og Skam følelse paa, at L igegy ld igh ed og Slendrian gjorde det m u ­ ligt, at d isse M inder fra den danske Nations Fødselstid saa skændigt blev forødte. Det var anden Gang Danmarks O ldsam ling var truet med T ilintetgørelse ved Ildsvaade, anden Gang T ilfæ ldet frelste den, og der løf­ tede sig straks Stemmer, der krævede, at tredie Gang maatte T ilfæ ldet ikke raade over N atio­ nen s dyreste Skat. D e Sam linger, som opbe­ varedes i Prinsens Palæ, maatte overføres til en n y og — saavidt M enneskers Evne rakte — brandsikker Bygning. Der er gaaet f ir e o g t r e d iv e A a r — og endnu opbevares denne Skat i en gamm el af m eget tørt Træ opfyldt Bygning, endnu kan uforsigtig Om gang med Lys og Ild blive Aar- sag til Tab, som intet i Verden kan erstatte. Da K jøbenhavn for Alvor begyndte at vokse, da det blev nødvendigt at skaffe nemm e Ad­ gan gsveje fra Forstæderne til den indre By, nøjed es man ikke m ed at aabne saadanne Veje igenn em den gam le Vold, at den nødvendige Forbindelse blev tilvejebragt, og iøvrigt med at b eb ygge G laciet. Man jævnede det smuk­ keste Parti af Fæ stningsværkerne med Jorden og opførte et Kvarter, som paa ingen Maade kan kaldes en Pryd for Byen. D e gam le Porte, der »stod i Vejen for Udviklingen«, var allerede tidligere fjernede, og det var vist egentlig kun halvt modstræbende, at man gik med til at undtage nogle forholdsvis smaa Arealer fra B ebyggelsen og udlæ gge dem til Botanisk H ave og Parker. Af disse sidste er Aborrepar­ ken endnu i de seneste Aar slugt af B ygge­

raseriets Molok, og Østre Anlæg var længe B yggespekulanterne en Torn i Øjet, selv om nu dets vedblivend e Bestaaen kan betragtes som sikret. Af K jøbenhavns Fæ stning stod en d ­ nu Christianshavns Vold og Citadellet Frede­ rikshavn (Kastellet) tilbage. At disse Terrainer skulde »inddrages u n d erud vik lin gen « , var der læ nge ingen Tvivl om; det vilde være øk o n o ­ m isk uforsvarligt at lade saa store Grunde h e n ­ ligge urentable. Christianshavns Vold er red­ det, og Foreningen til H ovedstadens Forskøn­ n else — og den med den forbundne V o ldk o­ mité — kan med Stolthed pege paa sin Andel i, at dette er sket, som i det h ele paa sin Andel i, at den Betragtningsmaade vinder U dbredel­ se, at god Sam fundsøkonom i ikke altid er e n s­ betydende med at fylde ethvert tomt Areal med fem Etagers Huse. Til alle retsindige B yggespekulanters Harme lagde M ilitæret »sin døde Haand« paa Kastellet, hvis væ ldige Areal, naar Voldens Jord var kørt ned i Gravens Vand, var som skabt til et nyt elegant »Hovedstadskvarter« af samm e bedaa- rende Art som Gamm elholm og Voldkvarteret. Militærets »døde Haand« har givet en m in ­ dre nøgtern A n skuelse Tid til at udvikle sig, og det syn es nu, som om to betydningsfuld e Maal vil blive naaet. Kastellet vil i alt væ sen t­ ligt b live bevaret, som det nu er; dets to sm uk­ ke Porte, Kommandantboligen, Kirken og an ­ dre kulturhistorisk og arkitektonisk interes­ sante B ygninger vil blive bevaret, og Sam lin ­ gerne i Prinsens Palæ vil blive overført til nye tidssvarende og brandsikre — forhaabentlig ogsaa smukke — B ygninger indenfor den for- haandenvæ rende Ramme af bevoksede V old­ skrænter og blanke Vandflader. En bedre Plads og en bedre Ramme til et Musæum er det van skeligt at forestille sig. A llerede i 1908 begyndte Arkitekt M o g e n s C l e m m e n s e n at udarbejde Planer til Musæer- nes Om flytning til nye Bygninger indenfor Kastellets Volde, og disse Planer har han gjort Rede for i »Architekten« Nr. 46, 18. August 1917 (jfr. »Forskønnelsen« Nr. 7,1917). I »Turisttiden­ de« Novbr. 1916 har Docent P. J o h a n s e n ind- gaaende behandlet Spørgsmaalet om Kastel­ lets Bevarelse, ligesom vi for vort Vedkom ­ mende (i »Forskønnelsen« Nr. 1, 1917) har gjort Sagen til Genstand for Drøftelse. I det i samme Numm er gengivne Foredrag, som M usæum s- inspektør B e r i n g L i i s b e r g holdt paa Forenin­ gens Generalforsam ling i 1917, giver Hr. B. L. ligeled es Tanken om Kastellet som Ramme om et N ationalm usæum sin varmeste T ilslutning. 127