Forskønnelsen_1917-18

LARS W AH LM AN : E ngelbrektskyrkan.

for hans Indtog i Stockholm , er i 1916 b le­ vet flyttet nærmere til Riddarhuset og har sam tidig faaet en flatterende Baggrund i et lille Anlæg m ellem Statuen og Bygningen, m en desværre ogsaa en vamm el og stilbrydende rød Sandstensindram ning med Bænke o. s. v., der klæder Skulpturen og Arkitekturen lige slet. Til Gengæ ld er E r i k s s o n s »Bågspånnaren« paa Kornhamnstorvet anbragt med et storartet Blik for P ladsens trekantede Form, nærmest ved dennes nordre Basis; og end elig maa som et ganske fremragende Eksempel paa Terrænets effektfulde U d nyttelse næ vnes den A fstøbning af Storkyrkans »St. Goran och Draken«, der i 1913 blev rejst ved Kopmantorget paa en bred Stensokkel med sm aa Fontæner ud mod Osterlånggatan. Af det øvrige Gadeinventar bemærker man Plakatsøjlerne, der følger det fra Udlandet v e lkendte Princip, der er ganske modsat vort hjem lige, at lade selve Søjlen virke saa decent som m uligt og overlade P lakatbeklædningen at vække den fornødne Opsigt. Skæmmes de stockholm ske Gader af Riks- og A lmånna- telefonernes grimme Tremmeskabe, er de til G engæ ld tilnæ rm elsesvis fri for de Cigar-, Frugt- og Chokoladeautomater, der i H u sorglers og Ædekassers L ignelse m ispryder vore Gader. De stockholm ske Lygtepæ le med det lille kroneprydede Rokokotag vilde i alle H e n se en ­ der staa over vore, hvis de ikke var m alede med en grumset mørkegrøn Farve. De elektriske Opstandere viser bl. a. m eget instruktivt to T y ­

per: en Ledningsm ast for Sporvejene, der er gaaet endnu et Skridt videre end vore i Retning af det altfor pyntelige og filigranagtige, og en elektrisk Lygtestander med Lamperne frit n ed hæ ngende fra en prim itiv Krans, en Form, der til Gengæ ld viser samm e prisværdige Enkelhed, samm e A lluderen til det m askinelle, som præger f. Eks. G r e n a n d e r s arkitektoniske Frembringelser for Untergrundbanen i Berlin. Til at varetage Interessen for Stockholms Forskønnelse findes ingen særlig Forening, men forskellige Foreninger har optaget et saa- dant Arbejde paa deres Program. »S am fun det S t. E rik « har navn lig vist Omsorg for m iddelalderlige Bygningers Bevarelse, saalede^ i A n ledning af Restaureringen af de ovennævnte Ejendomme Stortorvet 18—20, men har iøvrigt ogsaa Opmærksomheden henvendt paa fuldtud moderne Foreteelser, i Overensstemm else med følgende Passus i Foreningens Program: »Samfundet vil hafva sin upp- mårksamhet riktad på Stockholms forntid og dess historia, på nutiden med dess mångskif- tande kultur og olikartade behof samt på den lo sn in g af nutidens sporsmål, som horer fram- tiden till«. A llerede i 1905 reagerede Sam fundet mod et Attentat paa Byens Skønhed: en projekteret Flaadestation med B ebyggelse af Skeppsholm en og Kastellsholm en m ed5-E ta- gers H use og U d fyldning af den lille Vig m ellem H olm ene. 1909 deltog det i Kom itéen for Byplansarbejdet og forhindrede samm e Aar Anbringelsen af en meget fremtrædende L ysreklame paa en Ejendom paa Mosebacken. I 125