Forskønnelsen_1917-18

dratisk Gaard, ved en stilfuld Grandezza, der giver det Indtryk af hvilend e Majestæt, som ikke opnaas ved svæ vende Kupler eller h im m elstræbende Spir, m en desto bedre under­ streges af den enkle rolige Balustrade, der danner den øverste A fslutning. R iksdagshuset derimod udmærker sig netop ved en Rigdom af urolige Detailler, ved en Portal, der hæver sig fra G rundlinien gennem alle Etager for at end e i en stor Skulpturgruppe et godt Stykke over T aglinien, der yderligere er forsynet med talrige Urner, Figurer etc. i en liv lig Silhuet. løvrigt hersker der inden for stockholm ske Arkitektkredse stærkt delte M e­

maet A r c u s ), et lig esa a smukt som rendyrket Paradigma paa »den nya arkitekturen«. D en nyeste stockholm ske Arkitektur præges af M odsæ tningsforholdet m ellem de ovenfor skitserede Opfattelser, og dens frem tidige U d ­ v ik lin g vil form odentlig bestemm es af den Maade, hvorpaa dette M odsæ tningsforhold ud løses. D en n ye Retning vil uden Tvivl virke gavn lig paa den stockholm ske Arkitektur, der hidtil har haft m indre konstruktiv Sagligh ed end den danske, men til G engæ ld større F estivitas, der kun alt for ofte udartede til en næsten østerlandsk Over- daadighed i D etailler, der virker fremmede under vort nordiske H imm elstrøg, og til v isse V idtløftigheder, der v i­ ser Brist paa B e­ hersk else og Konsekvens. T otalindtrykket er dog for m ange dette, at der i Stockholm oftere end h os os b y g ges smukt, fordi baade Interessen og Evnerne, de kunstneriskesaa- vel som de peku niære, er om ikke absolut større saa mere udbredt — til Fordel for G ennem sn itsb o - niteten. Sit Særpræg faar adskillige af de stockholm ske M onum ental­ bygninger derved, at de for en stor D el er frit b e liggend e paa seks større og m indre Øer, hvis indbyrdes Afstand tilla der en Betragtn in g i stor Frastand og ofte bringer dem i stærkt flatterende men ofte ogsaa m eget farlige indbyrdes Relationer. For blot at næ vne et enkelt Eksempel: det kongelige Slot ( N i c o d e m u s T e s s i n ) paa Slotsholm en vil fra Norrmalm , hvor Størstedelen af Byens moderne Kvarterer ligger, ses i L inie med og delvis dækket af R ik sdagshu sets og Riksban- kens D obb eltb ygn ing ( A r o n J o h a n s s o n ), der helt og holdent optager H elgeand sholm en . Til Trods for en vis ringe Grad af Harmoni, baade i M asse og Konturer er Hovedindtrykket dog en sørgelig P ietetsløshed mod et af Europas skønneste Slotte, idet dette næ sten fu ld stændig dækkes af R iksdagshusets enorm e Volum en, der ganske forrykker den rette Maale- stok. Slottet udmærker sig allerede ved sit A n læg, en bred Rektangel om en næ sten kva­ 120

ninger om T ilstrækkeligheden af denne N y b y g n in gen s A fstem n ing efter den ældre. Derim od er der vist kun én M ening om den ny B ygn in g for H ofstaten ( E r ik J o s e p h s o n ) paa Slottets modsatte Side. D enn e B ygn in g staar baade i Form og Farve ganske fremmed i sin e Om givel­ ser og trænger sig, foran den n a turlige Gadelinie, h en im od den smukke Granitobelisk, sam tidig med at den ved sin u h y g g elig e Brandgavl dom inerer h ele Slots­ backen, saaled es at denne ganske m ister sin B etydn in g som Plads foran Slottet og Kirken. D e n ne V andalism e indeholder et a lvorligt M emento for os, naar den end elige R egulering af Pladsen omkring Friheds­

P etersén sk a H uset.

støtten en g an g bliver aktuel. Et Eksempel paa lykkelig Forening af M odsæ tninger finder man paa Gustaf Adolfs torg, B yens topografiske Centrum. M ens Torvets Sydside aabner sig ud mod Norrbro, er de tre andre optaget af B ygninger, der med velberaad H u er saa at sige parret to og to: det forhenværende Arvfurstens palats, hvis Façade mod Torvet b lev opført under Gustaf III i pietetsfuld O verensstemm else med den gam le Operabygning lige overfor, der nu er erstattet af det k ongelige Teater (A. A n d e r - b e r g ), hvis italienske R enæ ssancestil nu viser Arvfurstens Palats et lign end e H en syn . Blandt Nordsidens moderne B ygninger er de mest