Forskønnelsen_1917-18

<;adehusene med de murede Kviste og dens B landing af Mur- og Sand sten i den karolin- ske Periode, hvis Perle er Riddarhuset, til T e s s i n d e n æ l d r e ’ s Tid, der benyttede franske Slotsplaner og især laante M otiver fra italiensk Arkitektur i Barok og R enæ ssance, over Sønn en T e s ­

D en tyske Paavirkning spores i flere af de nyopførte Hoteller, i Dramatiska Teaterns B y g n ing i sukkerhvidt svensk Marmor ( F r . L i l l j e - k v i s t ), en B ygning, der trods svage franske

R em iniscenser gør Indtryk af at være «made in germany« med de elektriske Standere direkte hentede fra B randenbur­ ger Brücke i Potsdam, ogend vid ere i N y a P olishuset ( G u s t a f L i n d ­

s i n d e n y n g r e ’ s Storværk Stock­ holm s Slot, til Ro- kokkoen, der a lle­ rede anes i dettes nyere D ele og blomstrer under Gustaf III, indtil den afløses af en renere antikise­ rende Stil, og v idere helt ned til den yngre G en erations utallige Studier og Eksperimenter i snart sagt alle de Stil­ arter, der lader sig praktisk anvende, og som giver sig Ud slag, snart i Arbejder paa at give Arkitekturen et nationalt Sær­ præg m ed T ilknytn ing til Re­ næ ssan cen s og Barokkens Traditioner, snart i en ofte kritikløs T ileg n else af m oderne tyske Virkningsm idler,snart i nye, uhistoriske Stilformer. Jeg maa dog allerede af P lad sh en syn afstaa herfra og indskrænke m ig til enkelte Stik­ prøver af den n y e ste Tids Frem bringelser. Til den første af ovennæ vnte Kategorier yder baade private og offentlige B ygn in ger et stort Kontingent: B iinsow - ska og H allw yl- ska Paladset i spansk Renæ s­ sance (begge b y g get af I. G. C l a - s o n ), Sparebankens B ygn ing i Fredsgatan, op­

g r e n ), der bærer Præg af en ægte preussisk, g en ­ darmagtig Stramhed. V isse m oderne tyske Ingred ien ­ ser er ogsaa til­ stede i F e r d . B o - b e r g s Arkitektur, der ofte ad egne Veje naar til baa­ de smukke og overraskende Resultater. D en rum ­ mer ofte en egen latent Energi, der giver sig et næ sten eksplosivt U d slag i Taarne og T in ­ der; saa m eget mere vamm el s y nes derfor und ertiden Stofbehandlin gen og Farvesamm en sæ tn in gen af det an v end ­ te Materiale. Eksem pelvis kan næ vnes den næ sten fem inint sirlige, »smånatta«, Dekoration af Egern, Kogler og Fyrrekviste i Posthusets røde Sandsten, eller Rosenmotivet paa N ordiska Kreditbank (»Rosenbad«), der fremtræder med Kalksten og g u l­ brun Puds, og E lektricitetsværkets B ygn in g med finthugget Kalksten til Rustika- sokkel. Sluttelig maa næ vnes en moderne international Arkitekturretning, der allerede hos flere svenske Arkitekter har faaet et vist nationalt Præg, uden at der i nogen Maade er søgt Tradition. D enn e Jern-, Cement- og G lasarkitektur søger først og fremmest at tilfredsstille Trafikens, H andlens og navn lig Industriens

IVAR TENGBOM : E nskilda B anken (Sidefa 9 ade).

ført i florentinsk Paladsstil (A. J o h a n s s o n ), Konstnarhuset i spansk-italiensk Renæ ssance ( L u d v . P e t e r s s o n ), Fria Konsternas Akadem i i italiensk R enæ ssancestil ( E r ik L a l l e r s t e d t ) og talrige andre. 118