Forskønnelsen_1917-18

moni, d e r i V irkeligheden p ræ g e r det for et flygtigt Blik sa a m a le risk u en s­ a rted e og lunefu ld t a fvekslende Bil­ lede. C h ristianshavns Særstilling b estem ­ m es a f tre F ak to re r: dens A fgræns­ ning, dens Bebyggelsesplan og dens a rk itek ton isk e Fysiognom i. Selv den m ishand lede , i Tidens Løb u tro lig t van røg ted e K rans a f Volde, som slu t­ te r tæ t om Byens Syd- og Østside, h a r i fo rtifika to risk H enseende sine E jendomm eligheder. U d fo rm e t som den i sin n uvæ ren d e Skikkelse e r i Christian den Fem tes Dage, e r den af en noget and e t S tøbn ing end b aad e K aste lle ts og selve H oved staden s sløjfede Fæ stn ingsbæ lte , skøn t de a l­ le e r byggede e fter de da ra a d e n d e V au b an ’ske P rincipper. E jendomm e­ ligt fo r C h ristian shavns Volde e r de­ res sto re Enkelthed , idet b aad e K u r­ tin e r og B astion face r hele og u b ru d te h æ v e r sig d irek te fra G ravsk raan in - gerne og kun B astionernes F lanke r e r tru kn e lidt tilbage fo r a t give Plads fo r en lav e re F au sseb ra i mellem »Skulderpunkt« og Kurtine, m edens B astionspunk te t dom ine res a f en an ­ selig Kanonstilling. Den samm e S trenghed og Enkelthed , som u d ­ m æ rk e r Fæ stn ingens Hovedlin jer, g a a r igen i Byp lanens k la re , geom e­ triske U dfo rm n ing m ed de re tte , ef­ t e r L ineal og P asser lagde Gader, som skæ re r h in and en i re tte V inkler, og sit regelmæ ssige Net a f K ana ler, d e r d rag e r T anken hen p a a gam le ho lland ske Byer og m est iøjnfalden- de m a rk e re r C h ristianshavns Sæ rstil­ ling i de dan ske Byers Række. Men det skem a tiske , p lanmæ ssige, som a a b e n b a re r sig i Byens S tru k tu r og fra fø rste Fæ rd meget vel kunde h av e givet den et ensfo rm e t, ked som ­ meligt Udseende, m odv irkes o v e ro r­ dentlig v irkn ingsfu ld t a f den rigt ud ­ fo rm ede borgerlige Bygningskunst,

m en og Voldenes grønne Bælte — væ rd ig t og fy ld t a f svundne T iders Poesi ud fy lde r sa a a t sige de samm e L in je r og hele den samm e g eom e tri­ ske G rundp lan , som ved Anlæggel­ sen blev a fm æ rk e t fo r dets frem tid ige Vækst. Tæ t sam m en p ak k e t hæ v e r det lille Bysam fund sin ve jrb id te K rone af m a leriske rø d e Tegltag, som stejle og skæve , b a ro k t b ru d te eller lune­ fuldt va lm fo rm ede — re jse r sig m ed et M ylder a f Gavle og Kviste, og m id t i denne fa rv em æ tted e U nd e r­ skov a f Tegl s træ b e r de to K irkers Spir, det ene p ræ g tigere end det an ­ det, festligt imod H im len . Fuld af gamm e ldags Idyl, venlig og indsm ig­ rende , m ed tjæ redu ftend e B o lvæ rker langs stille, d rømm ende K ana le r, h a r C h ristianshavn afg jort sit eget Fysio­ gnomi, d er ikke m indst e r bestem t a f G ade rnes regelbundne , lige L injer, og m ed sine fo rv iskede Renaissance-, tunge b a ro k k e og ynde fu lde Louis- se ize -F acade r slu tte r Bebyggelsen, tro d s V andalism e og m od e rne Bygge­ b ru ta lite t, stadig samm en i et Billede a f sæ rp ræ g e t Skønhed , som gør den til en Juvel m e llem D anm a rk s Byer. Forlængst h a r den m iste t sin kom ­ m una le Selvstænd ighed , Nutidslivets ra stlø se Jag la rm e r som en S trøm gennem dens H ovedstrøg , og uden Skaanse l h a r Speku la tionen hæ rg e t i H jæ rte t a f S taden , m en uku e t a f a lt dette h a r C h ristianshavn dog endnu den Dag i Dag hæ vd e t sin Sæ regen ­ hed og fo rs ta a e t a t fastho lde de K a­ ra k te r træ k , som stadig gør den til noget for sig. Rent um idd e lb a rt tilta le r den ved sin gamm e ldags Hygge og Stemning, men søger m an næ rm e re a t træ nge ind i dens Væsen og gennem Iag tta ­ gelse a f dens Rigdom a f E nke lthede r a t n a a frem til en dyb e re Fo rstaae lse , b liver m an s laae t a f den sjæ ldne H a r ­ 74