Forskønnelsen_1917-18

den sto re Grib Skov og vo re and re S ta tsskove m ed L e th ed i Fæ llesskab m a a tte kunne skaffe Balance i B ræ nd ­ se lsbudge tte t m od , a t m an sk aan ed e D y reh av en fo r e k s tr a o rd inæ r Hugst. Vel e r v o rt L and ikke skov rig t, m en helt fattig t p a a Skov og P lan tager e r det jo he ller ikke, og i vo re B runku ls­ lejer, m en frem for alt i vo re m ange Moser h a r vi dog en sa a betydelig Fond, a t m an kunde h av e G rund til a t h a a b e p a a en U nd tage lse sbe stem ­ melse for D y reh av en s V edk omm en ­ de, hvis dennes F o re sa tte i Tide h av d e indgivet m o tiv e re t Ansøgning derom . D ette h avd e væ re t vedkomm end e s f ø r s t e Pligt. Men d e rnæ s t: v a r d e t — mod Forven tn ing —sket, a t h an s H en ­ stillingva r b leven a fslaae t, bu rde h an p a a ny h av e re tte t A nd ragende til M inisteriet og denne Gang ansøg t om, a t det i det m indste m a a tte fo rundes D y reh av en a t blive sk a an e t f o r e l ø ­ b ig , indtil den b itre ste Nød tvang til a t se b o rt fra alle H en syn — æ s te ­ tiske, k u ltu rh isto risk e o. a. og — b lot tæ nk e p a a det ene fo rnødne , a t skaffe Brænde, ligegyldig h v o rfra . Saa v id t e r vi im id le rtid heldigvis ikke kom ­ m en endnu, og k om m e r fo rh aab en t- lig aldrig. D er bu rde m ed and re O rd h av e væ re t a nd rag e t om , a t D y re h a ­ ven m a a tte blive b e trag te t som en Slags »strateg isk Reserve«, d e r indtil v ide re ho ld tes i B aghaanden , fo r kun a t sæ tte s ind p a a det m est k ritiske T idspunk t — og da kun i saa ringe U dstræ kn ing som vel muligt. H avde D y reh av en s S kov rid e r haft Fo rstaae lse a f de ku ltu re lle Opgaver, h an s Embede i ganske sæ rlig G rad om fa tte r, vilde h a n h av e b a a re t sig ad som h e r an tyde t. Saa v id t vides, h a r h a n im id lertid ab so lu t in te t fo re ­ tage t sig for a t skaffe sin Skov enUnd- tagelsesstilling.

H isto rie, d eres A lder og den Maade, p aa hv ilken de ved deres e jendomm e ­ lige Præg, d e r ikke h a r noge t Side­ stykk e i D anm a rk , v a r vok se t fast i Befolkningens Yndest, Man v a r g aae t ud fra den Anskuelse, a t in te t N yan ­ læg, d e r k ræ v ed e F jernelse a f væ sen t­ lige S ider a f d e t bes taaend e , tilnæ r­ melsesvis kunde e rs ta tte de ttes æ s te ­ tiske Væ rd ie r, i e th v e rt Fald ikke i flere M enneskealdre« . Nu — kun 10 A ar efter, a t F o rs tvæ ­ senet, b istaae t a f H av e in sp ek tø r Elers Koch, v iste sa a om so rgsfu ld Fo rstaa - else a f D y reh av en s K a r a k te r — er det, som om disse G rund reg le r fo r Skovens Fo rva ltn ing pludselig, ved et b ru ta lt Magtsprog, v a r sle tte t og kend t døde og m ag tesløse a t væ re . Enhver, d e r i dette F o ra a r h a r gæ ste t D y re ­ hav en , vil h av e set a ltfo r m ange triste Beviser p aa , a t den c iterede Bestem ­ melse om a t b ev a re »gamle, m on u ­ m en ta le T ræer« hen synslø st e r over- tra a d t. Sandsynligvis vil den, d e r fo re s ta a r D y reh av en s D rift, søge at dæ kk e sig m ed den a llerede o v e rtru kn e Veksel: »Paa G rund a f Krigen« og vil henv ise til L and e ts øjeblikkelige B rændsels­ nød og det m in isterielle P aabud om Tvangshugst i S ta tsskovene . Men hertil m a a m an fo r det fø rste k ny tte det S p ø rg sm a a l: H a r D y re h a ­ vens S kov ride r — even tue lt dennes næ rm e s te F o re sa tte — hen led e t Mi­ n iste rie ts O pm æ rk som h ed p aa , end sige ansøg t det om, a t D y reh aven i Følge hele sin N a tu r og Bestemmelse bu rde undd rage s den fo r alm indelige S ta tsskove gæ ldende Tvangshugst? Hvis h an ikke h a r g jort dette — og in te t fo rlyd e r de rom —, h a r h an fo r­ søm t sin fø rste Pligt som D y reh aven s Besky tter. H an kunde m ed god G rund i sin Ansøgning h av e henv ist til, a t 58