Forskønnelsen_1917-18

Ca. 1650. E fter en T egning af A lfred L arsen. det e r dets E jendom ­ melighed . Runde T a a rn h a r P erson ­ lighed, h a r K a r a k ­ ter. Og det e r noget fo r sig selv. Det sky ld e r ikke engang den K irke, det e r bygget op til, sit N avn , ej he ller sin Betydning, ja ikke engang sin T ilvæ ­ relse. Runde T a a rn sv a ­

Ca. 1800. E fter en Tegning.

os selv til a t fo re ­ stille os det som Til­ b eh ø r til den K irke, d e r e r bygget op til det og som d e t m a a siges a t h ø re til. D er v a r, da R undeT aa rn blev bygget, en Run­ de K irke i K jøben- havn , m en den laa h e lt ude ved N ybo ­ d e r — Chr. IV.s e jendomm elige Sø­ m and sk irk e , i Kom ­ pasfo rm , St. Anna ro tun d a . Sagtens de rfo r sagde m an dengang ikke Runde T aarn , menR e g e n s - t a a r n e t . N avn ef­ te r K irken h a r d e t aldrig taget. Der e r ogsaa det mæ rke lige ved Run­ de T aa rn , a t det ikke hu se r K irkens

r e r i V irkeligheden sa a lidt som vel m u ­ ligt til de gængse Forestillinger om et K irk e taa rn . Det h a r in te t a f det dristige, h imm e lstræ b end e , som e r sæ rlig de gotiske K irk e taa r- nes Sæ rkende . Vi m a a næ sten tvinge 42

Ca. 1900. E fter en T egning af Rasm . C hristiansen.