Forskønnelsen_1917-18

kets Frembrud vild e komm e Liv over den sm uk ­ ke gam le Mur. T il Arm lygternes Rubrik hører et af Reklam ens Kælebørn: Lygteskiltet, den moderne Form for M iddelalderens »lanterne vivante«. Ganske vist træffer vi f. Eks. ved flere af de kommunale Badeanstalter — enkelte saadanne Lygter anbragt paa en afmonteret Lygtepæ l, m en L ygtehusets aflange Form ogTagets sm uk ­ ke Borgdekoration kommer først paa sin rette Plads, naar Lygten, som ved Indgangen til Kongens H ave overfor Landemærket, anbrin­ ges paa en dekorativ Arm. Fra en noget anden Kategori kan næ vnes Hæ n gelyg ten i R estau­ rant »Faust«’ Port; m ed sin bisarre Form og macabre Lys er den saa udansk som vel tænkelig, men reklamerer dog, selv uden Inskription paa L yg­

et Par u an selig e Armlygter (Architekt F e n g e r ) anbragt ret umotiveret i en Krog. Som Eksempel paa Privatbygninger med til­ lem pede Lygteformer kan næ vnes Sim ons H u s i V ictoriastrasse 7 i Berlin (Architekt A l f r e d M e s s e l ). Hvor m ange kjøbenhavnske H u se kunde ikke — ved smaa M idler — drage Fordel af at følge dette Forbillede, hvis der blev vist dem et større H en sy n fra de komm un ale Lygters Side. Vore komm unale Lygtearme forefindes i fle­ re Udgaver: En, der paa Forhaand opgiver ethvert Forsøg paa at skjule Gasrørets og Bærestangens rustne N øgenhed, en anden, direkte kalkeret over udenlandske Forbilleder, og e n ­

del ig en, t egnet af Architekt C l a u s e n , der viser et an- erkendelsesvæ rdigtForsøg paa en beskeden, men fuldtud tilstrækkelig deko­ rativ Udsm ykning. Fæ lles for alle A rm lygter, uden H en sy n til U d styr eller A fstem ning efter Facaden, er dog L ygtelysets Spil over Murflader­ ne, de bisarre Skyggedan nelser, der fanger Blikket og sætter Fantasien i B evæ gelse, de forskellige Afskygninger: inderst den klare Lyskærne, der taber i Styrke indtil Periferiens Kamp m ellem Lys og Mør­ ke, der længere ude ender med Mørkets Sejr, indtil Blikket naar ind i den næ ste Lygtes Domæne, hvor den samm e Skala genn em løb es i modsat Ret­ ning. Ogsaa Standerlygternes ly sen d e Perlerad kan være af stor Skønhed, som man vil erfare ved Betragtning af f. Eks. S einen fra en af Paris’ Broer, Arno gennem Firenze, set fra M ichelangelo-P iazet- taen, eller vore hjem lige Søer. Om de tændte L yg­

teruden , m eget effektivt med en egen Leipziger- strasse-Stemning. Det ren­ dyrkede Lygteskilt har m ere af Skiltets end af L ygtens Karakter, er ophæ ngt i en Sk iltegalge og rangerer om D agen med de sæ d­ van lige Udhængsskilte. Vi træffer dem — som naturligt er — først og fremmest saadanne Steder, som N at­ ten igenn em ønsker at markere deres B elig g e n ­ hed 3: ved Apotekerne. Saa- led es danner Skiltet ved Gammeltorvs Apotek og Løveapoteket (begge tegnet af Architekt N y b ø l l e ) sam t Amagerbro og Kong Salom ons Apoteks Skilte (henholdsvis Architekterne L a u r i t z e n og B e r n h a r d I n g e m a n n ) en Overgang til de alm ind elige Skilte, m ens Raadhusapotekets (Architekt L a u r i t z e n ) og H ofapotekets ( J ø r g e n

L a u r s e n ) Skiltes rette Karakter først kommer frem, naar de er tændte. Fogh & Mørups L ygteskilt i Nørregade (tegnet af H a r a l d J o r d a n ) er enestaaende i sin Slags m en desværre, som Flertallet af de øvrige, sat ud af Funktion u n der Krigen. Foruden disse kunstnerisk udførte findes her i Byen talrige andre mere eller m indre ordinære, der dog i Samm en lign ing med Udlandets baade i Antal og D im ensioner er holdt inden for m eget passend e Grænser. Ved Elektricitetens Indførelse som offentlig B elysn ingsm idd el skete en fuldkomm en Revolutionering af Lygternes Form og Størrelse, idet kun et ringe M indretal af de eksisterende Former lod sig benytte. Er det raa Forbillede for vore B ispestavs­ standere end hentet i Udlandet, fremtræder de dog i en Form, der kendetegner dem som et specielt dansk Produkt, der til G engæ ld findes i mere eller m indre vellykkede E fterligninger Europa over. Den første Type med B yens Vaa-

L yg testan der ved H jornet af Ø sterbrogade og Ø sterfarim agsgade.

ters store Stemningsvæ rdi kan man læ se i C l a u d e s im pressionistiske Skil­ dring eller i F o u r n i e r s Bog »Les Lanternes». D enn e Anbringelsesm aade er im idlertid her i B yen væ sentligst forbeholdt de snævre Gader, der ikke giver Plads til Lygtepæ le; at den o g saa kan anvendes med godV irkning i bredere Gader, afgiver den ene Side af Gothersgade Bevis for, som netop af den Grund virker mere tiltalende end den anden, der op ly ses ved a lm indelige Lvgter paa Pæle; især Eksercerpladsen s Mur overfor Reformerte Kirke forlenes efter Mørkets Frembrud med en egen h yg gelig Stemning, som man kunde ønske efterlignet adskillige andre Steder; f.Eks. har man klods op ad Kongens H aves Mur i Sølvgade anbragt en Række Lygter, der staar og kigger op over Murkanten og spilder H alvd elen af deres Lys ind i Anlæget til ingen Nytte, m ens en Række Arm lygter vilde bevirke, at der ogsaa efter Mør­

122