Forskønnelsen_1917-18

ta l V irkning væ re b leven til- in te tg jo rt ved det o v e rvæ ld en ­ de In d try k a f Anstrengelsen, af en S itua tion som ikke k u n ­ de v a re . Som Regel m a a det gæ lde, a t S ty rk en v irk e r m est m o n um en ta l, n a a r den ikke vises i fuld V irksom hed , i øje­ blikkelig Handling , m en som en ind re K ræ fte rne s Spæ n ­ ding d e r endnu b lo t rø b e r Mu­ ligheden fo r K ra ften s Udfo l­ delse i Bevægelse — som hos M i c h e l a n g e l o s Moses, h v o r Spænd ingen e r som H avb lik ­ ke t fø r S to rm en . Denne yd re Ro v irk e r lang t betydeligere, end om m an havd e se t Moses i sit Raseri sm æ k k e Lovens T av le r m od Klippen. Men end ­ nu s tæ rk e re In d try k a f det b livende g iv e rd en fu ldkom ne Ro eller en stilfæ rdig og jæ v n Bevægelse, d e r ligesom a n ty ­ d e r en evigt rindende V edva ­ ren . T h o r v a l d s e n s Ja so n v ir­

k e r m on um en ta l i sin Ro, m en det gør M y r o n s b e røm te D iskoka ste r ikke (Afstøbning i Botan isk Have). L ad os tage nogle flere Exem pler. Af O lymp ias G av lg ruppe r v irk e r den vestlige m indre m o num en ta lt end den østlige (som d e rfo r ogsaa h avd e Plads p a a Temp lets Forside), idet den fø rstnæ vn te frem stille r den hidsige Tumm el a f K am pen m ellem G ræ ke re og L ap ithe r, m edens Ø stgavlen v iser alle F igurer i Ro, Guder og Menne­ sk e r bundne i den høje ind re Spæn ­ ding før den afgørende Væddekø rse l m e llem Pelops og O inom aos skal be­ gynde. In d try k k e t a f de L ivet b eh e r­ skende evige S kæ bnem ag te r b liver de rm ed lang t stæ rk e re , end om m an sa a selve den vilde Kørsel og Oino- m a o s ’Fald. S amm enh o ld e r m an den ­ ne Gav lgruppe —u nd sky ld dette Syv- m ilespring — m ed C o n s t a n t i n H a n

i sig s e l v til alle Sider, og dette fo r­ u d sæ tte r igen, a t det e r l i g e v æ g t i g t — hv ilke t e r et lang t v ide re Begreb end det symm e trisk e — th i kun det som s ta a r fast k an væ re v a rig t og bli­ vende. Og det m a a ved egne K ræ fte r kunne fastho lde sin Plads og sin Be­ tydning. B illedhuggerkunstens sa a k a id te Ba­ rokstil — b aad e i det 16.—17. og i det 19. A a rhund red e — h a r en Drift til heftig Betoning a f Bevægelsen, til det ustad ige og uligevægtige, fo r a t fo r­ stæ rk e Tid og Hand ling ved Koncen­ tra tio n om Ø jeblikket; denne ivrige Bebuden a f det om sk iftende i Syns­ in d try k e r i sit Væsen ikke m on um en ­ tal. N a a r f.Ex. L o r e n z o B e r n i n i i Rom tæ nk te p a a a t anb ringe den ægyp ti­ ske Obelisk som en s k ra a t heldende tung Byrde i A rm ene p aa en kæm p e ­ sto r K ra ftka rl, sa a vilde al monum en - 104