Forskønnelsen_1917-18
P ro sp ek t af L angelinje c. 1840. E fter »D anm arks gam le H ovedstad«.
den holland sk e H jæ lpeflaade, som i Efteraa- ret 1658 slog sig igenn em ved Kronborg og H veen og ankrede paa K jøbenhavns Red. Af den fremgaar det, at Voldene, der ikke havde nogen synderlig Højde, var indrammet, eller bedre afstivet ved H jæ lp af Rækker af n ed rammede Planker med en Bræddebeklædning, der skulde hindre Jorden i at skride ud i Søen. Det var saaled es et ret prim itivt For svarsværk, og man forstaar, at Frederik III m ed den n y lig afsluttede lange og haarde B e lejring i M inde, ikke kunde have stor T illid til det. M en Frederik III havde efter F redsslutnin gen og efter Regeringsforandringen i 1660 an dre Grunde, som kunde gøre det ønskeligt for ham , at have en sæ rlig Reduite, en lille Fæst n in g i den befæ stedeH ovedstad, som han kunde trække sig tilbage til, om den stærke M isfor nøjelse i B yen efter Enevæ ldens Indførelse skulde bryde ud i Oprør. Hvad ingenlunde vilde kommet ham fremmed for, og hvad han i V irkeligheden i en vis Periode har frygtet mere end een Gang. Det n ye Kastel skulde da ikke blot være et Værn for H ovedstaden mod ydre Fjender men tillige et Værn for Kongefam ilien og den nylig oprettede Regeringsform mod indre M odstan dere, i første Række mod K jøbenhavns Borgere.
Og at det straks opfattedes som et saadant af disse, fremgaar klart af den Forbitrelse det vakte og som sæ rlig vendte sig mod dets In geniør og Bygmester, der endog troede sig truet paa Livet. I sit Ønske om at gøre Kastellet til et Værk, der som et Udtryk for den moderne Fortifika tions V idenskab fuldstændig stod paa Højde med T idens Fordringer, indkaldte Kongen den hollandsk e Ingeniørofficer H e n r i k R u s e , der ikke blot havde udgivet et videnskabeligt Ar bejde om den moderne Krigsbygningskunst, men som havde ført sin e Ideer ud i Livet og bygget en Række Fæ stninger for forskellige Fyrster i Nord-Tyskland. Han kom hertil i 1661 og indgav allerede i Juli Maaned en Plan til Om bygning af Frederiks Kastel. Sam tidig overdroges det ham — ved Siden af at gøre en T egning til U lfelds Skamstøtte — at indsende en Plan til B ebyggelsen af N y Kjøbenhavn, d. e. Kongens Nytorv og Byen uden for denne Plads og Gothersgade. Her var alt en Del Grunde afstukket efter en tidligere Plan og en D el B ygninger rejst. D e maatte nu rives ned, hvad der allerede vakte stor Forbitrelse mod Ruse; men det er sand syn ligv is hans Stilling som Fader ikke blot til det fra første Øjeblik med Mistro betragtede Kastel, m en tillige til det nye Byanlæ g med de lange lige Gader der
5
Made with FlippingBook