Forskønnelsen_1917-18

Z eustem plet i O lym pia. M idtparti af Ø stgavlen. DET MONUMENTALE I K U N S T Af D ocent P. JOH A N S EN .

D ET lad e r til at væ re en Sæ regen­ hed fo r de K u ltu rens Om dan ­ m ed a t spørge e fter Læ gem id ler for det som om dannes. For Kunstens V edkomm ende h a r m an i et halv t A a rhund red e spurg t og sø g t; m an h a r fa a e t mange Sva r og p røv e t et og andet. Nogen afgørende M irake lku r h a r m an a a b e n b a rt ikke fa a e t fat p a a ; m en m an h a r mægtig tra v lt m ed D ok trine r og Theo rie r, m an v ad e r til Knæene i D ybsind igheder og vanskeligt h aand te rlige F remm ed ­ ord. I Fortidens T ry lle fo rm u la re r v a r det ogsaa m est »Ordet« det kom an p a a , n a a r m an »læste« over Syg­ domme. Nutildags h jæ lp e r »Ordene« neppe. Men de k an gøre Skade. Og da bl. a. O rde t »monumental« til en vis G rad e r kom m e t p a a Mode og i F O R S K Ø N N E L S E N VII Aarg. 1917 Nr. 8.

Døgnkritiken vox e r vildt m ellem mange and re U k ru d tso rd til Begre­ bernes Forv irring og til a ltfo r billig H a ttepy n t for en og anden , sa a e r der jo en lille Mulighed fo r a t gøre Gavn ved a t luge lidt om dette Ord. Maa- ske k la re r dets Betydning sig da en Smule. Dets Betydning e r det slet ikke saa lige til a t afgrænse. For de allerfleste M enn e sk e rdæ k k e rO rd e t v istnok kun højst uk la re Forestillinger, som no ­ genlunde k an samm en fa tte s derhen , a t det paagæ ldende K un stvæ rk m aa væ re sto rt a f Omfang eller p aa an ­ den M aade betydeligt. Et Slot eller et Raadhus anses udenv idere fo r at væ re »monumentaleBygninger«, en Land s­ bysko le derim od ikke. Rundetaarn er m onum en ta lt, P lakatsøjlen ikke. En Ry tte rsta tue p aa en offentlig Plads e r m onum en ta l, en Buste p aa en G rav e r det ikke osv. Men ganske bo rtse t 101

nelsespe riode r, som kaldes Forfalds- og Gæringstider, a t m an h a r sa a trav lt