Forskønnelsen_1917-18

Udsigt fra K astelsvolden over L angelinje og O rlogsvæ rftet. E fter »D anm arks gam le H ovedstad«. Værket Nord for St. Annebro eller Frederiks Kastel.

„Nær ved det Sted, hvor Kongens Skibe ligger« — altsaa hvor nu Kvæ sthusbroen er og i dens F orlæ ngelse — »er der et Sted i H a ­ vet mærket med Pæle, 40 Favne i Firkant, hvor det var K ongens Øjemed før Krigen (altsaa før 1625) at bygge et Kastel ved H avn en s M un­ ding og indelukke H olm en (d. v. s. Bremer- holm m ed Værftet) i Byen. Det er ikke u b e­ kvemt at bygge der, thi Havet er stille og der er ingen Ebbe og Flod. Indgangen til denne H avn er van sk elig, n em lig et snævert Løb m ellem to Sandbanker (Landgrunden og Rævs­ halen), der er betegnet ved to Tønder. Dersom man ikke er kendt, er det van skeligt at komme ind. D e store Skibe sætte sæ dvanlig deres A n­ ker uden for Tønderne og lo sse deres Varer i Baade, som derefter op losse dem igen ved B y­ ens Skibsbro. H erude h ave de tillige T illad else til at have Ild under Kabyssen, hvilket er for­ budt ombord i Skibe, der ligger m ellem T øn­ derne og Byen, da man frygter, der kunde komm e Ild i K ongens Orlogsskibe«. De to Tønder, som Franskmanden omtaler, laa altsaa som Mærker for at betegne Indløbet. B lokhusene selv kunde i øvrigt nok tage sig ud som et Par Baaker eller Sømærker. Af F r e d e r ik s K a s t e l har man en T egning udført af en Officer ombord i et af Skibene af

Kastellet kom ikke til at spille nogen virk­ som Rolle i den Nat, der blev afgørende for B yens og Rigets Skæbne, Stormnatten 10—11. Februar 1659. At dette ikke skete, skyldes — som saa m ange skæbnesvangre Begivenheder i Verden — en T ilfæ ldighed. Fortroppen af den svenske Styrke, der under B a n é r skulde an ­ gribe Østerport og Kastellet, hvor N iels Juel stod med sine Søfolk, rede til at give dem en varm M odtagelse, tog i Nattens Mørke Fejl af Vejen og kom ind mod Volden længere mod Vest m ellem Peuchlers og Quitzow ’s Bastioner, omtrent ud for Stokhuset. Og Kastellet fik d en ­ gang lige saa lidt som senere nogen egentlig Ilddaab. Værket ved St. Anne — og ved denne B e­ tegn else maa man ikke blot tænke paa det e n ­ kelte Punkt, det gam le Landingssted ved St. Anne Kapel, men paa h ele Strækningen op til Volden med Søm andsbyen N y b o d e r , der skulde hedde St. A n n e b y — var bygget mere paa Opfyldning end paa fast Grund. Det frem- gaar allerede af den første Beskrivelse vi har af det, idet Baron de Courmesvin, der var her i 1629, fortæller i sin Rejsebeskrivelse: 4