Forskønnelsen_1916

vil jeg derfor ikke fritage vore offent­ ligeAutoriteter for ethvert Ansvar. Et saadant Ansvar for Bebyggelser paa­ hviler saaledes Stat og Kommune, naar de afhænder deres Arealer. Intet er naturligere, end at de servitutmæs­ sig paalægger disse Forpligtelser med Hensyn til kommende Bygninger derunder at Tegninger til disse forud skal approberes. En saadan Servitutbeføjelse tilkom­ mer formentlig Kjøbenhavns Kom­ mune med Hensyn til en væsentlig Del af Stadens udenbys Grunde — en Servitut som hidrører fra Begyndel­ sen af forrigeAarhundrede, mensom Kommunalbestyrelsen først i vor Tid har faaet Øjet op for. Var den bleven haandhævet i Aarene fra 1850— 1890, vilde Kjøbenhavn have faaet et helt andet Udseende, end nu er Tilfældet. Lignende Servituter vil forøvrigt Autoriteterne kunne betinge sig over­ for mange private Udstykningsfore­ tagender. Det er forøvrigt ikke saa ualmindeligt, at den enkelte Borger af egen Drift værner om sin Ejendoms Fremtid. Eksempel fra de sidste Dage er saaledes Strandmøllen, hvis Area­ ler kun vil blive solgte til Købere, der yder Garanti for Grundenes smag­ fulde Bebyggelse. En saadan Servitut er ikke en Forringelse af Grundens Værdi denværner den enkelte mod Forsyndelser gennem generende Be- byggelser fra Naboejernes Side. Det af „Forskønnelsen« rejste Sporgsmaal er af den største Inter­ esse for enhver, der h^r sin By og dens Stemning kær — men lige saa let, der kan opnaas Enighed om det ønskelige i, at en offentlig Censur skulde faa Magt til at forhindre det, som i en særlig Grad vil vække An­ stød. lige saa vanskeligt er det jo at anvise en virkelig farbar Vej herfor. Forskønnelsesforeningen fremdrog i sin Tid Spørgsmaalet om Skiltning og den Betydning, Skiltekultur har for Stemningen ien Gade og dermed atter for Byen, og det vilde jo unægtelig være et skont Maal at sætte sig— men desværre et utopisk —, om det kunde s* Overretssagfører F. W o l f f :

den som Grundloven erklærer skal være ukrænkelig — og som har det i sin Magt at paaoctroiere os en ensidig Smag og Stilretning, som maaske se­ nere Slægter vil fordømme. Jeg an­ tager forøvrigt, at det vil gaa en saa- dan Censurmyndighed som det gik Censuren over Gravmonumenterne: den vil hurtig opgive Ævret ud fra den Erkendelse: man kan ikke rette i en Tegning som i et Concept, man kan ikke vrage og forkaste uden at sætte noget andet i Stedet. Saaledes gik det i alt Fald den Cen­ sur, som i Begyndelsen af forrige Aar- hundrede blev overdraget Stadsbyg­ mesteren og Overbygningsdirektøren med Hensyn til Bygningstegninger vedrørende alle Nybygninger i Sta­ den. Nej, lad det private Initiativ og Ar- chitekturens Udøvere have frie Hæn- der under den of f ent l i geMenings Kri t ik og Kont rol . Men lad denne træde tydeligere og kraftigere frem. Lad den rose det skønne, men lad den paa den anden Side højlydt forkynde sit Mishag med det og den, der for­ synder sig mod god Smag. Hvor ofte har jeg ikke ærgret mig over Bladenes Meddelelser: »derpaa afsløredes den smukke Granitsten med Afdødes vel­ lignende Portræt i Broncemedaillon«. Der burde have staaet: »derpaa afslø­ redes en af de saa traditionelle ræd­ selsfulde Ligsten med Afdødes gan­ ske ukarakteristiske Billede i Bronce- relief«. Et saadant Referat vilde dog maaske tjene til Advarsel for senere Komitéer til Opførelse afGravmindes- mærker. Lad lignende haard Kritik straks ramme hvert elendigt Bygningsværk! Den vil vække Øjet for den svagt­ seende og afskrække andre for det offentliges Stempel som Smagsfor­ dærver. Lad os endelig ikke lægge hele Skyl­ den over paa Bygherren. Den største Synder er dog Architekten, der med sin kunstneriske Uddannelse bærer Hovedansvaret. Hvor vilde det saa­ ledes være udmærket, om Architek- terne skulde signere deres Huse. som Maleren signerer sit Arbejde 1 Naar jeg ovenfor ytrer min Betæn­ kelighed ved en lovmæssig Censur,

76