Forskønnelsen_1916

OFFENTLIG BYGNINGS- OG MONUMENTCENSUR EN ENQUÊTE ( s l u t n i n g ) Architekt C a r l B r u m m e r : A T der tiltrænges Bygnings- og Mo- . numentcensur i Kjøbenhavn kan dér vil man ikke finde to nye Huse, der harmonerer med hinanden, end­ sige er i Harmoni med de gamle; det er i Sandhed et tarveligt Resultat, vor Tid dér har at fremvise.

man let overbevise sig om ved at fore­ tage en Tur rundt om i vore Gader og paa vore Pladser. Ikke mindst i den gamle By tiltrænges en saadan Censur, thi den hensynsløse Maade, hvorpaa der gennemgaaende bygges her uden at tage Spor af Hensyn til de smukke gamle Huse fra Fortiden, er det paa Tide at sætte en Stopper for, hvis ikke denne Bydel fuldstændig skal miste sit enkle men fornemme og karakteri­ stiske Præg. Den Architekt, der op­ fører Nybygninger i disse noble og diskrete Omgivelser, maa først og fremmest være i Besiddelse af Takt, og han maa lægge en Dæmper paa sin »Personlighed« og sinOriginalitets- trang; det bør være Aanden fra de gamle Bygninger, der i Fremtiden præger det nye, der bliver opført inde i den gamle Bydel. Nybygningers øde­ læggende Virkninger føles næsten overalt i den gamle By. EnkelteGader og Kvarterer er dog i det væsentlige bleven forskaanet for Ødelæggelse, saasom Amaliegade, der dog er van- siret af den hæslige Kasse, der blev op­ ført paa Almindelig Hospitals Grund, hvorimod saa godt som hele Partiet langs Kanalen fra Børsen, GI. Strand og Frederiksholms Kanal lige ned til Christian IV ’s Pakhus har bevaret sin oprindelige Skønhed og Harmoni. Der er over hele dette Parti udbredt ^n saadan Skønhed og beskeden For­ nemhed og Ro, som den moderne Ar- •chitekt kan lære meget af at studere. Dette skønne Gadebillede er skabt med de enkleste Midler, de forskellige Tiders Bygmestre har her ikke søgt at overgaa hinanden i originale Paahit, eller i overdreven Trang til at hævde sin Personlighed«, alle Husene føjer sig paa den skønneste og naturligste Maade ind i Helheden; selv et nyere Hus, Hjørnet af Højbro og GI. Strand forener sig godt med de gamle. Mengaa engang igennem »Strøget«,

For de nye Kvarterers Vedkom­ mende er Censur paa Bygninger og Monumenter saavist ikke mindre nød­ vendig, men først og fremmest bør der være Censur paa Bebyggelses­ planerne. Med Hensyn til Anlæg af nye Gader og Pladser— som erGrund- betingelsen foratskabeen smuk By er der i det moderne Kjøbenhavn vist saare ringe Evne og Forstaaelse. Det er paa høje Tid at komme ud af det Anarki, der paa disse Omraader har hersket og som delvis har ødelagt vor Hovedstads Skønhed i det sidste halve Aarhundrede. At paapege, at det staar galt til paa disse Omraader, er ikke saa svært, men saa meget vanskeligere er det at finde den rette Vej til Misérens Af­ hjælpning. Jeg kunde tænke mig nedsat et vej- ledendeRaad, som dog havdeMyndig- hedtil at hindreBygningersOpførelse, der vilde være til Skade for deres Omgivelser. I et saadant Raad kunde saa Kjøbenhavns Kommune, Kultus­ ministeriet, samt de Foreninger, der særlig har vist Interesse for disse Spørgsmaal, være repræsenteret, saa­ som Akademisk Architektforening, Den frie Architektforening, Selskabet for dekorativ Kunst, Foreningen til gamle Bygningers Bevaring samtFore- ningentilHovedstadensForskønnelse. © Docent P. J o h a n s e n : I Anledning af Foreningens ærede Henvendelse skal jeg tillade mig at bemærke: Det kan naturligvis tænkes, at et Censurnævn vilde kunne virke gavn­ ligt. Men der er to Vanskeligheder, som straks frembyder sig. Den ene er Effektiviteten. Kan det virkelig opnaas, atCensurnævnet faar

73

F o r s k ø n n e l s e n . VI Aarg. 1916 Nr. 6.