Forskønnelsen_1916

slag til Reklamer af alle Slags kunde blive rettede og forbedrede ved gen­ sidig Forhandling, kunde bringe denne Side af Censurspørgsmaalet ind i en naturlig og god Gænge. Allervigtigst, fordi der her daglig sker utallige Ulykker, der virker langt ned gennem kommende Tider, er Spørgsmaalet om en fornuftig Censur overfor Bygninger. Særlig til dem er jo knyttet store økonomiske Interes­ ser, man ikke maa gaa for nær. At kunne udøve en sund og skønsom Cen­ sur kræver en speciel Sagkundskab til praktiske Byggeforhold. I Øjeblikket er Forholdet jo det, at der i Følge Lov er en teknisk og brand­ politimæssig Censur overfor Bygnin­ ger gennem de kjøbenhavnske Byg­ ningsinspektører. Her bør der — i Lig­ hed med, hvad der er sket i andre Lande — indføres en Bestemmelse og- saa om kunstnerisk Censur. Skal en saadan Censur ikke blive planløs og vilkaarlig, fordrer alle herhenhøren- de Sager en samlet Behandling, og Sa­ gen lader sig ikke ordne uden ved Op­ rettelse af et fast Kontor eller lignende atter i Lighed med, hvad der er sket andetsteds. Sporgsmaalet om gammel Bygnings­ kunst og dens rette Behandling ved uundgaaelige Ombygninger er igen et specielt og fordrer sin egen Ordning. Problemet: Censur af Monumenter, Reklamer og Bygninger er langtfra uløseligt. Og som det hidtil er gaaet, kan det ikke vedblive at gaa. Jeg fore- slaar, at»Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse« tager Initiativettil Ned­ sættelse af et Udvalg, der kunde un­ dersøge de herhenhørende Forhold — men med Forpligtelse til at gøre sit Arbejde færdigt inden 1’ Januar 1917. • Cand.mag. S o p h u s M ich a I i l is , For­ mand for Dansk Forfatterforening: Sporgsmaalet om en offentlig Byg­ nings- og Monumentcensur forekom­ mer mig af en Betydning, der vokser fra Dag til Dag. Redaktionens Artikel drager med fuld Ret til Felts mod de mange Overgreb, som Kjøbenhavns Borgere hidtil med alt for stor Taal- modighed har fundet sig i. Jeg mener 60

ganske vist, at det tilkommer For­ skønnelsesforeningen mindre at tale det bestaaende »Gadebilled«s Sag end at vogte paa, at hver Gang en ny Byg­ ning afløser en ældre og hver Gang der paa Byens Gader og Pladser opstilles noget nyt, den æstetiske Velanstæn- dighed da ikke krænkes eller vansires paa saa afskrækkende en Maade,som vi desværre altfor hyppigt er Vidne til. En By, der ideligt er i Udvikling, endda, som Kjøbenhavn, i en rivende, har ikke Tid til at sørge, hver Gang et gammelt Hus, der har overlevet sig selv, maa vige Pladsen for et nyt og tidssvarende. Kjøbenhavn har grim­ me og kummerlige Gadebilleder nok, som helst bør forsvinde, lyssky og uhygieiniske Rabarberkvarterer nok fremdeles at rydde op i. Pligten at paa­ tale Tilfælde, hvor det gaar ud over Bygninger af historisk og architekto- niskVærd, paahvileri særligGrad den bestaaende Foreningtil gamle Bygnin­ gers Bevarelse. Men ogsaa Forskøn­ nelsesforeningen bør her med Rette til enhver Tid være aarvaagen, saaledes som den Gang paa Gang har været det. Og ganske utvivlsomt trænges der til det ovenfor paakrævede officielle Or­ gan, der kan træde i Virksomhed og øve den tilbørlige Kritik, hver Gang noget nyt skyder frem, hvad enten det saa er Bygninger, Monumenter eller Tilvækster af anden Art, som Tiden og Forholdene fører med sig. Plakatsøjle- Anbringelsen er kun et Eksempel paa disse sidste. Men ogsaa enhver Monu­ ment-Opstilling bør med ganske an­ den Varsomhed end hidtil tages un­ der Overvejelse. Vi har Eksempler, ogsaa fra den sidste Tid (Blaagaards- plads) paa, at selv udmærkede Kunst­ neres Anvendelse ikke yder Borgen for, at en Plads udnyttes paa rigtig el­ ler naturlig Maade, eller frembringer de æstetiske og saa at sige »bymoral­ ske“ Virkninger, der helst burde op- naas. Byggeloven, der har saa mange Paragraf-Følehorn ude efter alt det praktiske og juridisk tilladelige, træn­ ger i højeste Grad til at suppleres med Øjne, der kan varetage Byens æsteti­ ske Tarv og vogte Byens Præg mod de Gevækster, hvormed den fra alle Si­ der trues af Byggetendenser, der trod­ ser ethvert Hensyn ikke blot til Skøn