Forskønnelsen_1916

OFFENTLIG BYGNINGS- OG MONUMENTCENSUR O PSTILLINGEN af Plakatsøjlerne har ført det Spørgsmaal frem i

De bor derfor kunne paatale private Bygher­ rers Lyst til at paatvinge Byen en Architektur, der i Stedet for at gøre Byen smuk forfladiger den og gør den grim. De byggende Medbor­ gere maa finde sig i at være underkastede visse æstetiske Love, som offentlig Velanstændighcd foreskriver. Har de ikke selv Sansen for de kunstneriske Hensyn, maa de tvinges til at faa Respekt for dem, ved at Offentligheden udleve­ rer dem til Beskuelse«. Forholdene er siden dengang ikke blevet bedre, snarere værre. Og hvor­ ledes skulde det vel ogsaa være, naar Byens Borgere ser Byens Styrelse gaa i Spidsen med Rejsningen af en saa­ dan Uhyrlighed som Cementmuren omkring Idrætsparken og ved at give Tilladelse til Opstilling af Plakatsøj­ ler paa Vandkunsten og ved Runde- taarn, til Skiltekulisser som de ved Svanemølleviadukten og flere andre Steder. At Søjlerne senere er fjærnede fra Vandkunsten og ved Rundetaarn, er i denne Forbindelse uden Betyd­ ning: Meningen var den bedste! Af Debatten i Borgerrepræsentatio­ nen angaaende Plakatsøjlerne frem­ gik det, at den afgørende Stemme med Hensyn til Valget af Stederne for Søj­ lernes Anbringelse ligger hos Direkto­ ratet for Vej-ogKloakvæsenet. Denne Institutions Embedsmænds Fortræf­ felighed iøvrigt ufortalt kan det vel nok siges, at deres Virksomhed ligger paa andre Omraader end det æsteti­ ske. Det er rimeligt, ja nødvendigt, at der ved Opstilling af f. Eks. Plakatsøj­ ler tages Hensyn til de utallige og vidt- forgrenede Ledninger i Jorden, men at disse Hensyn skulde være de ene­ ste raadende turde være en Fejl, og Byens Udseende vil i beklagelig Grad i Løbet af faa Aar vise sig paavirket heraf, hvis der fortsættes paa denne Maade. Nu vil man kunne indvende, at der indenfor Magistraten findes et Embede som Stadsarchitektinstitu- tionen, hvis Opgave det skulde synes var at tage sig af Byens architcktoni- ske Udvikling. Men Ulykken er, at denne Embedsmand ikke altid spør­ ges, og spørges han, følges heller ikke altid hans Indstillinger. 57

forreste Række, om der ikke her hjem­ me tiltrænges en Art offentlig Censur, en Autoritet, af hvis Afgørelse det kunde komme til at afhænge, hvor og paa hvilken Maade der omkring paa aaben Gade eller paa Husene maatte anbringes alle de mange for­ skelligartede Genstande — ligefra Mo­ numenter til Skilte —, der nu engang hører hjemme i en By. Det vilde være af Betydning, om en saadan Censur-Institution tillige havde det i sin Magt at øve nogen Kon­ trol med selve Husenes — navnlig Ny­ bygningers — Fagader og derigennem hindre, at Gadebilledets Karakter efterhaanden forandredes og tilsidst udviskedes ved, at ældre, værdifulde Bygninger nedrives for at give Plads for med et mildt Ord mindre værdi­ fulde nye. Allerede i dette Tidsskrifts Aargang 1912 (Side 4) skrev vi følgende: »Opfattelsen af, hvor stor en Betydning der ligger i en fornuftig og formaalstjenlig Bygge­ lovgivning, er først i de senere Aar gaaet op for det store Publikum. Det kan jo alminde­ ligvis ikke ventes, at en privat Bygherre af sig selv skulde finde paa at tage andre Hensyn end til sit eget Hus. Det gælder for det sæd­ vanlige Jævnmaal af Bygherrer — vi ser bort fra saadanne, der ikke sætter højere Maal end en af de almindelige Dusinbygninger — mere om at gøre deres Huse saa iøjnefaldende som muligt, mindre derimod om at passe det ind i Omgivelserne, saa at det gaar ind i disse og smælter sammen til et Helhedsbillede. At den nugældende Byggelov i denne Henseende er for lemfældig, maa synes aabenbart for enhver, der har Øjne at se med. Det er jo saaledes, at man, naar blot Loven ikke overtrædes, snart sagt kan bygge omtrent som man lyster. Om man ødelægger et kønt Nabohus ved sit Hus’s Konstruktion, eller om hele Gadebilledet for­ vrænges ved en nøgen og hæslig grinende Brandgavl, anses som Regel for fuldkommen betydningsløst. Det er ikke ualmindeligt at se en Privatmand hævde den Opfattelse, at det maa være Offentligheden ganske uvedkom­ mende, hvorledes han for sine egne Penge op­ fører sit Hus, og at han ikke kan forstaa, med hvilken Ret andre blander sig i hans Affærer. Intet er jo mere fejlagtigt. Det er netop Offent­ lighedens Sag at paatale slige Overgreb. Thi sligt er Overgreb. Vore Torve, Pladser og Ga­ der er jo B o rg e rn e s Ejendom i den Forstand, at de tilsammen udgør den By, som er deres. F o r s k ø n n e l s e n . V I A a rg . 1916 N r. 5.