Forskønnelsen_1916
findsomme og morsomme Detalje. Disse Træk gaar i større Forhold igen i N y r o p s Raadhus (1894— 1903), et frodigt Værk, hvor Paavirkning fra mange Tider og Lande alligevel er bleven sammenarbejdede i et nordisk Sind. Retningen lever videre bl. a. i et Værk som Studenterfor eningen ( P l e s n e r ) . Af de mange nye Kirkebygninger er Kirken paa Vesterbros Torv ( N y r o p ) og Andreaskir- ken (M. B o r c h ) , hver for sig betegnende for de to Retninger. Overhovedet er det værd at lægge Mærke til, at samme Arkitekt meget godt kan arbejde paa begge Maader, men i Almin delighed vil hans Evner og Temperament give sig klarest Udtryk i een af dem. I store Arki tekturanlæg, som Rigshospitalet ( B o r c h ) og Bispebjerg Hospital ( N y r o p ) vil begge Retnin ger naturligt mødes. Hvad hidtil er nævnt, er Værker af den fø rende Arkitektur. Men de forsvinder i Mæng den af Bygninger fra Kjøbenhavns store Vækst tid i den sidste Menneskealder. Det begyndte i 70’erne med Godtkøbskopiering af Renais- sancemotiver. Det var S tukp e riod en (Na tional). Den gør sig særlig stærkt gældende i Privatarkitekturen (Frederiksborggadekvarte- ret, Gammelholm), og Forvirringen paa Privat boligens Omraade har været uhyggelig. Det vanskeligste Problem er Klaringen af det store Etagehus. Her har den nordiske Retning utvivl somt, ved sin større Bevægelsesfrihed, ydet
er derved stadig i Pagt med Verdensarkitek- turen ligcfra Rcnaissancens, ja fra Antikkens Dage. Han føler stadig k la s sisk for Arkitek tur. Men ogsaa hans Sans for ældre n o rd isk Arkitektur, med dens usymmetriske Forskyde- lighed i Plan, Opbygning og Façade, var vakt. Fra H e r h o l d t s Dage kan da, stærkere eller svagere, ogsaa i Kjøbenhavns Arkitektur, for følges to Hovedretninger i moderne dansk Bygningskunst, den klassiske og den nordiske, begge nærede ved Studier af ældre, baade ita liensk og nordisk Arkitektur; de optræder undertiden udpræget hver for sig, men modes ogsaa ofte i samme Bygning, dog saaledes at den ene eller den anden Retning altid vil have Overlaget. Et Hovedværk er H. B. S t o r c k s Abel Katrines Stiftelse (1886). Den horer afgjort til den k la s s isk e A rk itek tu r re ln in g . Den klassiske Retning laa bedst for det ældre Slægtled. Det ses i den mærkelig europæiske, internationale D ahlerups Værker: Kunstmu- sæet (1889 96), og i hans Hovedværk: Det kgl. Teater (1872 74). Det ses i Industrifor eningen (V. K lein ), Videnskabernes Selskab (V ilh . P etersen ), og Retningen lever videre bl. a. i H aoemanns Kollegium (A lb . J ensen ). Men af de ældre havde H. J. H o lm i selv stændige Arbejder som Diakonissestiftelsen (1876), Kapellet paa Vestre Kirkegaard (1892) optaget n ord iske Elementer, idet han her be nyttede ældre danske Motiver, medens han
ellers idet Store ogHe- le blev staaende paa den klassiske Ret nings kompositionel le Standpunkt. Gen nem sin Lærervirk somhed paa Akade miet vakte han imid lertid hos det yngre Slægtled en Begejst ring for det nordiske, der i 19. Aarh.s Slut ning skuldefaa cn fro dig Udvikling. Det be gynder i Kjobenhavn med Landsarkivet paa Jagtvejen af M. N y r o p (1891 92). et usym metrisk Arkitekturan læg. forskydeligt i Plan, Opbygning og Façade, med rig Ud nyttelse af de forskelli ge Materialer, og hvor der allerede er lagt en vis Vægt paa den op
mest (Aahusene, Vo- drofslund, St. Marcus Allé, P lesner og A. C lemmensen ), lige som denneRetningog- saa er praktisk anven delig til villamæssige Huse (Kristianiaga- de). Men ogsaa med den klassiskeRetnings Midler er opnaaet smukke Resultater (som i Stockholmsga- de, A. C lemmensen ). Paa Modsætnings forholdet mellem de her viste to Grund opfattelser af Arki tektur hviler moderne dansk — og ogsaa kjobenhavnsk Byg ningskunst. Af den Maade, hvorpaa dette Modsætningsforhold løses, afhænger dens Udvikling ¡Fremtiden.
Tegning af Alfr. Larsen.
(T rap: K jobenhavn).
St. Andreas Kirke, set fra Bartholinsgade.
Made with FlippingBook