Forskønnelsen_1916

Soldenfeldts Stiftelse paa Sortedamsdosseringen. (H. Storck).

seum (1838—43), et i Verdensarkitekturen ene- staaende Værk, navnlig ved den nøje harmo­ niske Samvirkning mellem Arkitektur og rig malerisk Dekoration. Men det danner ikke direkte nogen Overgang til det Kommende. B i n d e s b ø l l s Samtidige H . C. H a n s e n har i Kommunehospitalet (1859 63) skabt et inter­ essant stort Arkitekturanlæg. I Midten af Aar- hundredet ebbede Empirens Livskraft lang­ somt ud. Man havde nu i snart to Aarhun- dreder — kun med Variationer i Formsproget arbejdet ud fra det samme fundamentale Arkitekturprincip, som først for Alvor var slaaet igennem herhjemme med Barokken. Kravet om Orden og Symmetri var efterhaanden ble­ ven til Formalisme og Terpen i de samme, ikke altfor mange Typer og Motiver i Plan, Opbyg­ ning og Fagader. Denne Arkitekturs Udtryks- maader og Motiver var for faa og slog ikke til overfor det moderne Kulturlivs mange nye og stadigt vekslende Krav og Opgaver. Nye Baner blev først brudt af J. D. H e r ­ h o l d t . 1 Universitetsbibliotheket (1857—61) vender han tilbage til en udpræget og afklaret historisk Stilperiode, her middelalderlig nord­ italiensk Murstensarkitektur. Han indfører dermed atter Murstenen i dansk Bygnings­ kunst. Samtidig gor F. M E L D A H L i Blindeinsti- tutet (1857—58) det samme. De to har Æren af at have skabt det praktiske og kunstneriske Grundlag for vor moderne Murstensarkitektur.

af en mægtig Søjleforbygning. I Facaden mod den som en Slags Gaard behandlede Slutteri- gade er der samme velberegnede Kontrast­ virkning mellem neutrale Flader og energiske, næsten paatrængende Enkelthcder(Portalerne). Soldins Stiftelse i Skindergade er mere afdæm­ pet. Som Genopbygger af det 1795 afbrændte Christiansborg (1803—28) var H ansen bunden til de gamle Mure, men forovrigt var ogsaa Slottet stærkt præget af hans Personlighed og i Slotskirken kan man endnu glæde sig over en smuk Rumvirkning. Ogsaa ved Genopførel­ sen af den i 1807 nedskudte Frue Kirke (1811 — 29) var han bunden af den ældre Bygning, men ogsaa her former han dog et smukt mo­ numentalt Rum. I det Ydre er Vestfagaden med Taarnet et ved Tyngde og Kraft saare monu­ mentalt virkende Parti trods den paaklistrede Tempclforhal. Ellers byggedes der i det 19de Aarhundredes Begyndelse kun lidt og enkelt og jævnt (Graa- brodretorv). Hverken i offentlige Bygninger (M allings Universitet 1831—36) eller i Privat­ bygninger (G améls Gaard i Bredgade af K och ) mærkes mere den kraftige MEYN-HANSEN'ske Retning. Alt er i den mere tørre og spinkle Klassicisme, der under Navnet af Empiren præger ogsaa Kjøbenhavns Bygningskunst til op mod Aarhundredskiftet. Empirens sidste og udmærkede Udløbere er flere af M .G. B indes - bolls Arbejder, særlig T horvaldsens Mu­

34