Forskønnelsen_1916

den i det lange Hus og giver Samling paa det. Privatboligen hav­ de vanskeligst ved at folge med i den mo­ derne Retning. Det gælder alt fra Kon­ gebolig til Borger­ hus. Her var tilvant Skik og Brug og hævdvundne For- dringerofte stærkere end nye Teorier. Ro­ senborg, opført 1608 — 17 (af W i l l u m C o r n e l i z ? ) som »Lysthus« i frie Om­ givelser, er i Plan og Opbygning ret regelmæssig, men den selvstændige

N o r g e s p o r t e n i K astellet, set

er Nikolaj Taarn ( 1591), oprindelig med hojt, spidst Spir. Alle Tidens offentlige Bygninger er stærkt prægede af de nye Idéer om Symmetri og Or­ den. Det kommer frem for forste Gang i et helt Arkitckturanlæg c. 1600 i Placeringen af Tojhuset og Provianthuset symmetrisk hver paa sin Side af cn lille, forst i 1860erne tilka­ stet Havn. Fra c. 1610 40 opfortes Borsen af L o k e n s og H a n s v . S t e e n w i n k e l . Borsbyg­ ningen er taktfast inddelt i Fag. Den store gennemgaaendc Kvist og Dragespiret beto­ ner Bygningens Midte, bryder Ensformighe-

Portbygning følger en anden Akse end Slottet selv; de er ikke helt arkitektonisk sammenar­ bejdede. Som mangfoldige Herregaarde er og- saa Rosenborg af Enkelthustypen. Forkærlig­ heden for Fremspring fra Bygningens Kærne i Form af Taarne og Karnapper, for det ure­ gelmæssige i Plan og uligevægtige i Opbyg­ ning, og dermed igen for det sammensatte, urolige Omrids, altsaa ogsaa for det overras­ kende og friske — alt dette er særlig nordisk Arv i Tidens Arkitektur. Samme arkitektoniske Træk genfindes og­ saa i Tidens større Patricierhuse; det var Gade-

bygninger, oftest be­ stemte til at ind- bygges i en Husræk­ ke. Alle præges de af dekorative Kvist­ gavle. Saaledes Borgmester H a n ­ s e n s Gaard (urig­ tigt kaldet »Dyvekes Gaard«) paa Ama­ gertorv, oprindelig med Trappetaarn mod Gaarden. Af Bygninger fra sam­ me Tid og af lignen- deKarakter kan næv­ nes M i k k e l V i b e s Gaard, Strandgade 30—32 og den nu for­ svundne Efterslæg­ tens Gaard. Kvist­ gavlen liver altid

Norgesporten, set udefra.

24