Forskønnelsen_1916
lig gotisk stilstem t B yb illed e i K job en - havn. Hvad der er tilbage fra de forste Slægtled efter Reformationen, er overordentlig lidt. Overhovedet er hele det 16. Aarhundredes Ar kitektur saare svagt repræsenteret. Forst fra og med Slutningen af Aarhundredet har Byen igen Bygningsværker af Betydning og det til Gengæld saadanne, der den Dag i Dag er med til at give Byen Karakter. Allerede i 17de Aarhundredes Begyndelse udvidede K r i s t i a n IV Byen stærkt med hele Omraadet mellem Gothersgade og Kastellet. Her lod han det regulære Nyboder anlægge. I 1618 paabegyndtes desuden Anlæget af Chri stianshavn i Form af de fem Sider af en regu lær Ottekant; Planen folder sig op ganske symmetrisk til begge Sider for Torvegade som Midterakse. Denne regelrette og tvungne Be byggelsesplan med snorlige Gader, der skærer hinanden under rette Vinkler, staar i største Modsætninger til den ældre Bys maleriske Uregelmæssighed. I det symmetrisk ordnende og fordelende i Christianshavns Byplan afspej ler sig en Tankegang, der stammer fra en helt anden Kulturkreds end det nordisk-gotiske, nemlig den antikke. Denne Tankegang og Smag var med den italienske R e n a i s s a n c e igen kommen til Ære og Værdighed. Den gør sig gældende ogsaa i det enkelte Bygnings værk, her i Danmark dog først paa tydelig Maade fra Midten af 16. Aarhundrede. Men særlig fra Aarhundredets sidste Tiaar begyn der det Nye kraftigere at gøre sig gældende, omend længe endnu med Bibeholdelse af nor disk Hang til fri usymmetrisk Behandling af Helhed og Enkeltheder og med stadig Benyt telse af Træk fra hævdvunden nordisk Bygge sæt. Mindst mærkes det Nye i Kirkearkitekturen. Kirkebygningen er i sig selv, i sin hele Type, antik Arv, komponeret symmetrisk i Plan, Op bygning (Snit) og Endefagader. Den var ende lig i Konstruktion og Formsprog saa fuldt ud formet i den gotiske Periode, at den mærke lig længe modstaar Renaissancens nye Stil krav. Trinitatis Kirke, paabegyndt 1637, treski bet med gotiske Hvælvinger, spidsbuede Vin duer og Stræbepiller viser det. Rundetaarn opført som Observatorium, af H a n s S t e e n - w i n k e l d . y . er derimod originalt. Dets Trap pemotiv stammer fra fransk Renaissance-Ar- kitektur. En mere moderne Kirke er Holmens, der 1641 fik sin nuværende Skikkelse som et græsk Kors med glatte og fladtspændte Renais- sancehvælvinger. En smuk og karakteristisk Prøve paa Tidens Ævner for Taarnarkitektur
(Trap: Kjobanhavn).
R o s e n b o r g S lot.
23
Made with FlippingBook