Forskønnelsen_1916

Diskussionen, men kun gentage, at d e r fra M a­ g i s t r a t e n s S i d e i kke er o g i kke har v æ r e t n o g e n M o d s t a n d m o d at f l y t t e P l a k a t s ø j ­ ler, na a r det v i s t e sig , at d e s t o d pa a e n s a a d a n Ma a d e , at de g e n e r e d e * ) . Men Sagen maa gaa sin Gang. Han afgjorde ikke personlig Sporgsmaalet, men henvendte sig til Stadsarchitek­ ten om , hvor Søjlerne bør staa. Sagen henvistes derefter til Behand­ ling i et Udvalg. Forhandlingerne i Borgerrepræsen­ tationen frembød mange dialektiske Ejendommeligheder. Saaledes udtalte Borgmester M a r ­ s t r a n d , at han paa et tid ligere Udviklingstrin af Sagen ikke havde haft andet med den at gøre end at erklære sig om, hvor Søjlerne kunde staa, men ikke om, hvor de sku lde staa. Hertil er at bemærke, at Borgmesteren ved Besvarelsen af det til ham rettede Sporgsmaal for­ mentlig kun har raadført sig med et af de ham underlagte Kontorer, nemlig Vej- og Kloakanlæggene, og ikke tillige med den anden af sine Embedsmænd, hvem det i denne For­ bindelse maatte forekomme naturligt at høre, nemlig Stadsarchitekten. Set udelukkende ud fra det Syns­ punkt, at det gjaldt om at faa fast- slaaet, hvilke tekniske Hensyn (til Gas-, Vand- m. fl. Ledninger), der var at tage ved Søjlernes Opstilling, kan det vel være rigtigt, at Søjlerne »kunde« staa f. Eks. paa Vandkun­ sten og ved Rundetaarn, men saa- fremt der skulde have være taget blot et Mindstemaal af æ ste tiske Hen­ syn — og i vor Tid er vi dog efter- haanden vænnet til ogsaa at tage slige Hensyn —, vilde det utvivlsomt fra Stadsarchitektens Side — om han var blevet spurgt — være blevet er­ klæret, at bl. a. paa de nævnte Ste­ der kunde Søjlerne udfra rent elementære æstetiske Synspunkter — ikke staa.

go re det b edr e. De t var dette, Ma g i s t r a t e n ø n s k e d e , o g han h a v d e af de he r f a l d n e Ud ­ t a l e l s e r f o r s t a a e t , at F o r s a m l i n g e n s l u t ­ t e d e s i g hertil. D e r m e d var S a g e n klar, o g ma n v i l d e da b e s t r æ b e s i g f or saa s na r t s o m mu l i g t at faa f l yt t et d e m af de a l l e r e d e o p ­ s t i l l e d e So j l e r , s o m ma a f l yt t es , o g b e s t e m t P l a d s e r n e f o r d em, der e n d n u i kke er o p ­ s t i l l e d e n a t u r l i g v i s me d s k ø n s o m t H e n ­ s y n til det æs t e t i s k e . Ha n v a r e n i g me d F u s s i n g i . at ma n b ø r i kke t a g e en G e v i n s t ind, h v i s ma n skal b e t a l e d e n me d O p g i ­ v e l s e af en a n d e n Vær d i , o g Ma g i s t r a t e n kan l i g e s a a lidt s o m B o r g e r n e el l e r B o r g e r ­ r e p r æ s e n t a t i o n e n ø n s k e at g ø r e n o g e t , der b i d r a g e r til at f o r g r i mm e By e n — det var j o p a a F o r h a a n d u r i m e l i g t at a nt a g e * ) . Men naturligvis kan man gaa for rigoristisk til Værks, og navnlig lader det sig ikke gøre nu at erklære den gamle Del af Byen for Tabu. Tidspunktet der­ til er forpasset, man kan ikke nu komme og sige, at man har den Opfattelse, at den Del bor være fri, og det enten man er Medlem af Borgerrepræ­ sentationen eller Magistraten eller man er udenfor- staaende. Derimod er Tidspunktet ikke forpasset til at se at faa Plakatsøjlerne anbragt paa de Steder, hvor de passer bedst muligt til Omgivelserne. I den Henseende, var der overfor ham udtalt af Kon­ cessionshaverne, at de gik ud fra, at Kommunen vilde tage et skønsomt Hensyn til deres øk on o­ miske Stilling, og det burde man efter hans Me­ ning gøre, for det var ikke om at gøre at faa den sidste Øre ud af denne Sag, men om at faa en Ord­ ning, som baade Byen og Koncessionshaverne kan være tilfrfedse med. Fra Koncessionshavernes Side var det ligeledes udtalt, at de, h v i s det paa e n ­ ke l t e S t e d e r s k u l d e v i s e sig n ø d v e n d i g t at h a v e en S o j l e af en lidt a n d e n Karakt er, i kke v i l d e h a v e n o g e t i m o d at o p s t i l l e en n o g e t s ma l l e r e e l l e r l a v e r e S ø j l e * ) ; de holdt ikke absolut paa den vedtagne Model, og de var villige til at gaa med til en Ordning, som ogsaa kunde fremskaffe et nogenlunde æstetisk tilfreds­ stillende Resultat. Og at Forskønnelsesforeningen, naar den af Forhandlingen her ser, at det Forbud, den har udstedt, ikke lader sig gennemføre, ogsaa vil medvirke til, at der kommer det bedst mulige Resultat ud af det, der nu engang maa ske, følte fremhævede, at Magistraten med Vilje har formet Indstillingen til Borgerrepræsentationen, som den har, idet den ikke har ønsket en Godkendelse af En­ kelthederne i Planen, men har onsket at faa at vide, om de Principper, som var Grundlaget for Vedtagel­ sen, endnu onskes opretholdte. A f den stedfundne Diskussion havde han faaet det Indtryk, at man var enig om at opretholde dem. Han kunde være enig i, at nogle af de Opstillinger, der har fundet Sted, har været mindre heldige, og han var villig til at gaa med til at faa dem ændret. Herom havde han forlængst talt med forskellige og havde blandt andet sat Stadsarchitekten i Gang med at undersøge det Sporgsmaal. Maaske havde han misforsiaaet sin Opgave, men saaledes som Sagen forelaa, var den, som det ogsaa fremgik af Borgmester Jensens Ud­ talelser. 2den Afdelings; han selv var bleven spurgt, om disse Sojler kunde opstilles — og herpaa havde han svaret — men ikke om , hvor de skulde op ­ stilles .............. Han skulde ikke yderligere forlænge •) Frem hæ vet her. Red. han sig overbevist om. B o r g m e s t e r M A R S T R A N D