Forskønnelsen_1916

paa Fortovet, demonstrerer alle Sandheden der­ af, og de sidste tillige, hvor forfriskende An­ vendelsen af en tredie Farve virker. De kommunale Navnetavler har derfor rin­ ge Chance for at passe i Ensemblet, hvor et saadant forefindes. Paa vore Cement- og Stuk- fagader og paa de hjemlige Udgaver af den Schulze-Naumburgske »Zuchthaus« - Stil gør de mindst Skade, og dog virker de paamalede Navne mindre anmassende. Men naar først det drejer sig om Bygninger som Universitets­ biblioteket, bliver Disharmonien stærkt iøjne­ faldende, for blot at nævne et enkelt Eksem­ pel blandt utallige andre, hvor røde Murstens­ fagader paa det hæsligste brydes af en grum- setblaa emailleret Plade. Hvis Bygninger bæ­ rer Skilte, er der Chance for yderligere Dis­ harmoni som paa Ægirs Apotekets Hjørne med

V A L m æ G M S - d r J j'L | ! :------------- C Sparekassens Ejendom. Arch. Helweg Moller. nutildags, men de bar f. Eks. i Paris ingen Be­ tegnelse paa Gadehjørnerne før i det syttende Aarhundrede; Husnumre varligeledes ukendte og indførtes i Paris først i større Udstrækning 1768. De erstattedes i Praksis ved en Redegørelse for Nabo- og Genbohusenes Navne eller ved de talrige Skilte og Tavler, der prydede dem, hvil­ ket gjorde enhver Adresseangivelse meget lang og unøjagtig. En Pariser fra Tiden før det at­ tende Aarhundrede har f. Eks. maattet karak­ terisere sin Bopæl saaledes: rué du Marché- Palu, sur Ja ruélle de Lorberie, tenant å Saint-

de smukke Skilte af P. V. J. K l i n t , hvor Gadebetegnelsen i sit kommunale Klæde­ bon til Fuldkommen­ hed slaar Helheden i Stykker. Endnu mere alarmerende er For­ holdet paa Hjørnet af Frederiksholms Ka­ nal og Vandkunsten. De smukke gamle Marmorplader med de forgyldte Bogstaver passer saa godt til de­ res moderne Omgivel­

Germain le Vieulx, maison du Papegault et aux Imaiges Saint- Jacques et Saint-Kri- stofle, mens hans Adresse i vore Dage kort og godt er: Par­ vis N. Dame. Byernes Vækst og Udvikling har med­ ført Nødvendigheden af en almindelig Be­ tegnelse ved Navne- ogNummertavler.Her i Byen anvendes saa godt som overalt de

Dronningensgade 67.

velkendte kommunale, der fremtræder i et ens­ artet Udstyr: blaa Emaillemed hvide Bogstaver, uden Hensyntagen til den enkelte Bygnings Tarv. Disse Tavlers bedste Egenskab er deres overordentlige Tydelighed ved Dagslys saavel som ved kunstig Belysning: deres mest frem­ trædende Ejendommelighed er Klodsethed i Form og Farvesammensætning. Hvor heldig en Formforandring er, ser man bedst paa Steder, som f. Eks. de to Hjørner af Blegdamsvejen og Fredensgade. der bærer Gadebetegnelsen (i detteTilfælde: Fredensgade)itoforskellige For­ mater. Det ene er det sædvanlige kluntede og uskonne, mens det andet er spinklere og smuk­ kere og simpelthen fremkommer ved at sætte Gadenavnet i en Linie i Stedet for i to. Hvad dernæst Farverne angaar, vilde en Ombytning af dem. saa at den hvide blev Bund­ farven. gore Udseendet lettere, uden at berøve det noget i Henseende til Tydelighed. De ema- illerede Tavler ved vore Stoppesteder, ved Ride- og Cyklestier og de smaa Eksemplarer paa vore Husmure, der anmoder om ikke at spytte

ser, men ganske naturligt ikke til de hæslige Dubletter, der som et sørgeligt Udslag af Smag­ løshed er anbragt umiddelbart over dem. I det hele forekommer disse Tavlers Anbrin­ gelse meget vilkaarlig og ofte ganske umoti­ veret; saaledes har man anbragt en over Dø­ ren til Nyboders gamle Vagt, skønt denne lig­ ger midt i et Gadeafsnit; og paa et af Hjørne­ husene i Gronningkvarteret finder man højt oppe paa en Gesims i et skummelt Hjørne en lille Metalstrimmel, kun fastgjort i det ene Hjørne, med et Navn, som ingen kan læse. fordi det er dækket af Støv og Spindelvæv. Det er derimod sikkert ud fra meget velbe­ grundet Kritik, at Bygninger som Det konge-

Nordisk Ulykkesforsikrings Bygning i Gronningen. Arch. Vilh. Fischer.

106