Forskønnelsen_1914

KJØBENHAVN SOM DEN ER OG SOM DEN BURDE VÆRE

Kære Forskønnelse! T IL Lykke med Bogen om Kjobenhavn baade med Ideen og med dens Udførelse! Og særlig til Lykke med Kongstad! Han har haft en vidunderlig heldig Haand til, alene ved Billedet paa Omslaget, at føre én lige midt ind i det rigtige Kjobenhavn. En bedre Ouver­ ture til en Bog om vor kære gamle By end dette Virvar af røde Teglstens-Tage, Bindingsværks­ gavle og Skorstenspiber paa Baggrund af Tri­ nitatis, Runde Taarn og Vor Frue kan næppe tænkes. Det var i det hele en god Idee at faa Kong­ stad til at lave Tegningerne til Bogen. Hans ejendommelige Streg passer fortræffeligt til Billedet af det gamle Kjobenhavn; den giver det en egen Charme, fremhæver paa en stil­ færdig og inderlig Maade den Patina, som Aarene og Tidernes Gunst og Ugunst har lagt over Byen og dens Huse. Billederne er gennemgaaende gode, enkelte — som Billedet af Sjællandsporten i Kastellet — henrivende. Og intetsteds har Kunstneren, hvad Malere ellers saa let kan forfalde til, givet sig til at romantisere, lagt andet og mere ind i sin Streg, end Virkeligheden bød paa. Men det kjøbenhavnske Præg, den særlige, lidt nøgterne, stilfærdige Poesi, som er det gamle Kjobenhavn egen, er det lykkedes ham at fange. Paa et Sted, og saavidt jeg har kunnet se, kun paa dette ene Sted, har han ikke formaaet at tvinge sin Pen ind under den haarde Virke­ lighed, nemlig i Billedet af det fine gamle Hus Sølvgade Nr. 38. Han har ikke kunnet bringe det over sit Hjærte at fæste den Vandalisme, dette Hus har været Genstand for, paa Papiret. Thi en Vandalisme er det at anbringe Skilt over Døren og at sætte moderne Vinduer ind i denne Façade. Paa Billedet staar Huset endnu urørt som i sin oprindelige Tilstand. Og dog havde det maaske været et virksomt Middel i den gode Sags Tjeneste at vise i et enkelt slaaende Eksempel, hvor lidt der skal til af Brutalitet og Smagløshed for at forstyrre oprindelig yndefulde og fine Forhold, — her blot Anbringelse af et Skilt og af store Glas i enkelte Vinduer med skiltende Bogstaver. Det er paa denne Maade, Kjobenhavn lidt efter lidt har mistet sit oprindelige, sit særlige kjøbenhavnske Præg og meget af sin Skønhed. Et saadant Eksempel vilde have dannet den fortræffeligste Illustration til Vilh. Lorenzens Ord (Side 26) i hans Artikel om Bevaring af gammel Bygningskunst, som jeg tillader mig

at citere: »Tilsyneladende betyder det saa lidt, at en gammel Façade Jiist og en anden her moderniseres. Men i en udviklingsivrig By løber det efterhaanden op. Og det er ved disse bestandige, altfor upaaagtede Sinaarevolutio- ner i vor Bys Arkitektur, den store stille Re­ volution en skønne Dag vil være fuldbyrdet, hvor Kjobenhavn helt igennem er bleven en temmelig ligegyldig europæisk Storstad af det almindelige Gennemsnit . . . . « Bogens Billeder gaar ud paa at vise, hvad vi endnu ejer i Kjobenhavn af smukt og ejen­ dommeligt, — en Del af det, thi der er adskil­ ligt mere, heldigvis, end der er bleven Plads til i Bogen, — dens Tekst gaar ud paa at frem­ stille, hvad vi bor gore for at bevare det. Efter at have gaaet en malerisk Tur gennem Tre- sernes Kjobenhavn med Kontorchef Sødring, præsenterer Arkitekt K. Varming paa en meget behagelig Maade de vigtigste af Kjøbenhavns Nybygninger, Arkitekt Egil Fischer opruller et Billede for os af Byplanlægningens Love mon ikke for Resten de Byer, der har ud­ viklet sig paa Trods af alle Love, er de mor­ somste? P. Johansen, Akademiets Sekretær, siger i sin Artikel om »Gader og Pladser« mange forstandige Ord, som Borgmester og Husejer kan have besynderlig godt af at høre og lægge sig paa Sinde og mange Arkitekter med for den Sags Skyld, som naar han siger, at det ofte synes, som om Arkitekten aldeles ikke har taget Hensyn til sin Nabo, men arbejdet, som om hans Bygning skulde være den eneste i Gaden. Redaktør Boesgaard lader »Gammelt og Nyt mødes«, men jeg frygter for, at han ikke har Ret, naar han mener, at Mødet paa Slotshol­ mens Grund vil blive af hjærtelig Natur. »Med de yndefulde Pavilloner ved Indgangen til Ridebanen, de gamle Broer, de brudte Tages Grønne, der staar saa lifligt til Lufttonerne, med Bryghusets dejlige djærve Knude og Per­ spektivets Afslutning af Christianshavn hin­ sides Havnen, med alt dette ejer Partiet en Skønhed, en rolig Fornemhed, som dog ingen­ lunde er uden Liv og Farver, og som maaske ikke har Sidestykke i nogen anden By i Ver­ den«. Det er saa sande Ord, som de er sørgelige. Thi er ikke netop dette ganske særlig kjøben­ havnske Parti det skønneste, vi har, er ikke det ødelagt med Dødsdommen over Bryghusets dejlige, djærve Knude. Ja, Forskønnelse, kan 83