Forskønnelsen_1914
og Bindesbølls Dragespringvand paa Raadhuspladsen, der præsenteres i sin oprindelige Form med Midtergrup pen, Magdahl Nielsens lille Brønd paa Vandkunsten ogBissensridendeDreng paa Vester Boulevard. Architekt Alfred Brandt udstiller sin Plakatsøjle, der i Fjor Efteraar fik til kendt første Præmie ved Konkurren cen. Den er et meget hæderligt Ar bejde, men, som alle, der dengang be- søgteUdstillingen i Raadhushallen, vil erindre, langtfra den bedste afdeind- komneLøsninger; baadeHelweg-Møl- lers og Anton Rosens var bedre. End nu har vi ikke faaet nogen af dem at se paa voreGader; maaskeerdetTegn paa, at Spørgsmaalet vil blive taget op til fornyet Overvejelse før den ende lige Beslutning træffes. Endvidere findes der paa Udstillin gen et Par smukke Skilte. Det første, der møder Øjet, naar man kommer op ad Trappen, er Oppenheims Skilt for Smedemester Seifert. Længere inde træffer man to Skilte af Mogens Clemmensen, et for en Glarmester, et andet for en Fiske- og Fuglehandler. Det sidste især er smukt. I Gaarden er der opstillet en Række Gravmæler, der er udførte af forskellige Stenhug germestre efter Tegninger af C. Ha- rild, Ekberg, V. Koch, Siegfried Wag ner, Jens Lund, Lønborg-Jensen og Hans Christensen. Hvis man iTanken gennemgaar alle de Architekturtegninger, som denne Udstilling har bragt og supplerer dem med de Indtryk, man fra andre Sider har faaet af moderne Architektur i Danmark, kan man ikke undgaa at lægge Mærke til et tydeligt Enheds præg. Architekterne stræber, trods de res individuelle Forskelligheder, væ sentlig mod de samme Maaloganven- der i stor Udstrækning desamme Mid ler. Detforekommer utvivlsomt,atden der engang i Fremtiden kommer til at beskæftige sig med denne Periodes Architektur, vil finde en bestemt og udpræget Stil. der langsomt har ud viklet sig og sikkert endnu ikke har naaet sit Højdepunkt. Den støtter sig i Fortiden nærmest paa det attende Aarhundredes borgerlige Architektur i Kjøbenhavn, hvis typiske Motiver, for Eksempel den store trekantede Gavl mod Gaden, man støder paa
Søjleparti ud mod Jernbanen og et lille Taarn. Det tager sig bedre ud og pas ser naturligvis bedre til de øvrige Byg ninger, som muligvis maaændreslidt. Men den Bygning, vi har faaet, er dog ikke saa slem, som man man kunde have frygtet. Den maa snarere beteg nes som en glædelig Overraskelse. En Kunstner, der behøver andres Hjælp og Billigelse til Udførelsen af sit Værk, kanaldrig vente sig at se hele sin Tanke realiseret. Han maa være glad naar den Skikkelse, det faar, sva rer nogenlunde til, hvad han har drømt. Den samme Nøjsomhed maa alleVenner af Hovedstadens Forskøn nelse vise overfor et Projekt som det her omtalte. Vi maa være glade, om det kan blive realiseret, nogenlunde som det er tænkt. Foruden Architekturen bringer Ud stillingen en Del andre Arbejder, der fortjener Forskønnelsesforeningens Interesse. En Del af dem er kendte Ting, som for Eksempel Skovgaards
—---4------- Lygte. Tegning af C. F. Hansen.
60
Made with FlippingBook